Kup på vej mod Copenhagen Jazz Festival?

Det vil blive et lidt mærkeligt skue, når alle, der betyder noget i organisationen af det københavnske jazzliv, i morgen mødes i Jazzhus Montmartre til konference om Copenhagen Jazz Festival. Hovedpersonerne - altså festivalens formand, Anders Laursen, og kunstneriske ledelse - sidder nemlig ikke med ved panelbordet, men har valgt at lade sig placere lyttende nede i salen.

Det er nemlig ikke festivalen selv, der har indkaldt til konferencen. Den er arrangeret (og betalt med hans nylige Ben Webster-pris) af musikeren, komponisten, pladeselskabsejeren m.m., Benjamin Koppel, der i et par år også har optrådt som en af jazzfestivalens tilknyttede, men autonome koncertarrangører.

En ulmende strid mellem festivalen og, på den anden side, Koppel og en række andre sidearrangører, bl.a. Frederiksberg Kommune og konferencens vært, Montmartre, brød i denne sommer ud i lys lue, da disse gjorde højlydt vrøvl over festivalens ringe afspejling (og prisen for den) af deres koncerter i sit officielle program. På trods af, at festivalen allerede tidligt indrømmede denne fejl og tilbød ændret praksis fra næste år, fastholdt Koppel, hvis armbevægelser aldrig har været små, at der var brug for en konference.

Men i den første indkaldelse til den satte Koppel trumf på ved at fokusere på noget helt andet end programbladsdiskussionen. Nu gjaldt det om »at afdække, hvordan det københavnske jazzmiljø sammen kan skabe den ultimative jazzfestival til gensidig glæde og gavn for dansk jazz« og desuden om »at debattere, hvordan jazzfestivalen fremtidigt skal organiseres, finansieres og udvikles, samt hvordan festivalen kan støtte og brande København som jazzby, nationalt såvel som internationalt«. Med andre ord: ud med den gamle festival og ind med en ny konciperet i Koppels kreative kreds. Ikke mærkeligt, at festivalledelsen ikke kunne stå på mål for den dagsorden.

I en senere indkaldelse er der direkte trusler fra en række navngivne spillesteder om at trække sig helt ud af festivalen. Der er tågede henvisninger til Kina som forsømt eksportmarked for dansk jazz - øjensynligt også festivalens ansvar! - og komponistorganisationen DJBFA er nu medarrangør af konferencen. Desuden har to magtfulde kulturkvinder, Københavns kulturborgmester Pia Allerslev (V) og Politiken-redaktøren Anita Bay Bundegaard, opretholdt deres plads i panelet (der nu mere og mere minder om et tribunal), på trods af at de vist ikke tidligere har afsløret evne eller lyst til kvalificeret kritisk gennemgang af den 33-årige festival, der jo trods alt ikke helt ufortjent er blevet en institution - hvilket Allerslev jo selv energisk hævder i sine skåltaler.

Men i morgen er hun spændt for en anden vogn - Benjamin Koppels lejlighedsvist førerløse - og da skal det blive interessant at høre, hvordan Københavns kulturborgmester vil tackle, at festivalledelsen (og, in casu, også dens store hovedsponsor, Nordeafonden) vil sidde med korslagte arme nede i salen og vente på en vision fra hovedbordet om, hvordan man gør en påstået ringe festival til en forbilledlig festival. Reelt kunne festivalledelsen med god samvittighed blive borte fra arrangementet, hvis persongalleri og charter den har været helt uden indflydelse på. Nu dukker den trods alt op og vil høre på en dom, den ikke behøver efterleve. Er det et rimeligt udkomme af en konference?

Der er masser af ting at diskutere, når det gælder Copenhagen Jazz Festival - og der er i denne iagttagers øjne bestemt også ting, der burde laves helt om - men den eventuelle blotlæggelse af disse forhold kommer - væsentligst p.g.a. Benjamin Koppels mangel på omtanke - til at ske i en atmosfære af konfrontation, der lover dårligt for en løsning. Man kan ligefrem få den tanke, at Koppel er ude på at kuppe festivalledelsen eller i det mindste få organiseret en alternativ festival midt i den store festival. Det er lykkedes i andre festivalbyer før - Berlin, f.eks. - og det er ikke nødvendigvis nogen ulykke for publikum, hvis det ellers er ønsket om at præsentere sjælden og attraktiv musik, der driver kupmagerne.

Beatles-ekspert og tidligere P2-redaktør Per Wium er ordstyrer. Lykkes det ham at neutralisere brushovedet Koppel og få festivalen til aktivt at arbejde med på de såkaldte visioner, der måtte vise sig under mødet, vil han kunne ende som en ubetinget helt i det jazzmiljø, som han er klog nok til ikke at betragte sig selv som den del af.