Læsetid: 5 min.

På spring til noget stort

Når man besøger et sted, der er så nyt som Kung Fu 2 Izakaya Bar, er der altid nervøsitet og måske let forvirring at spore. Derfor er det også imponerende, at køkkenet på et sådant sted kører så godt og lydefrit
Opstart. På Kung Fu 2 Izakaya Bar lagde vi ud med en hilsen fra køkkenet. En lille anretning med iskold græskarsorbet og et lunt stykke marineret, skindstegt og næsten rå laks med brøndkarse og unagi-sauce. En virkelig dejlig mundfuld — og en god start.

Opstart. På Kung Fu 2 Izakaya Bar lagde vi ud med en hilsen fra køkkenet. En lille anretning med iskold græskarsorbet og et lunt stykke marineret, skindstegt og næsten rå laks med brøndkarse og unagi-sauce. En virkelig dejlig mundfuld — og en god start.

Sofie Amalie Klougart

Moderne Tider
23. april 2011

Historien om det japanske køkken i København er hurtigt fortalt. Der er en håndfuld virkeligt gode sushi-steder, et par virkeligt gode japanske eller japansk-inspirerede restauranter, og så er de resterende 75 pct. af stederne kendetegnet ved, at man drikker sødlig, oversøisk chardonnay til den rå fisk, der i øvrigt er mere sticks end sushi. Der ville med andre ord ikke være tale om det store og afvekslende sortiment, hvis ikke det var for byens to Izakaya'er.

En izakaya, har japansk-kyndige venner betroet mig, er en japansk kro, hvor man kan få noget rustikt landkøkken, som fylder godt, inden man kaster sig ud i det, det i virkeligheden drejer sig om, nemlig drikkevarerne. Groft oversat betyder Izakaya da også et sted, hvor man kan sidde ned og drikke sake. Et koncept, der borger for en vis tryghed

På Ravnsborggade på Nørrebro har succesen fra Sundevedsgade på Vesterbro, Kung Fu Izakaya Bar, åbnet en aflægger med det mundrette navn Kung Fu 2 Izakaya Bar. Så nu kan de gode mennesker på Nørrebro, denne aften min ven Anders og jeg, også få denne specielle japanske oplevelse uden at skulle udskibes til det yderste Vesterbro først.

Kung Fu 2 har to indgange, den ene til baren og den anden til kroen. Både kroen og baren er af udseende mildest talt afdæmpede, her er ikke leflet for de farveglade; hvidkalkede vægge, brune træborde og bænke og dæmpet belysning. De søvndyssende omgivelser til trods, herskede der i restauranten mild forvirring. Stedet har kun haft åbent en lille uges tid, og jeg skal derfor prøve at være fair over for det rundforvirrede personale, som jeg vil nøjes med at omtale som en smule kundesky.

Perfekt stegte kammuslinger

Således bænket fik vi drinkskortet og menuen udleveret. Drinkskortet er tilpas omfattende. Ud over en 10-12 cocktail bydes der også på flere forskellige slags japanske og europæiske øl og, naturligvis, tre forskellige slags sake. Vi lagde ud med et par cocktails, min medspiser fik en Office lady, for sådan en er han, og jeg tog den lidt mere mandige Bill Murray. Begge stærke men velafbalancerede cocktails, der tydeligvis havde været hænderne på en fagmand.

På kortet er der ca. 20 små retter at vælge imellem kan begge blive enige om otte, de kan lide, koster det 200 kroner pr. næse. Det kunne vi sagtens, men bestilte dog et par ekstra retter fra det appetitvækkende menukort.

Vi lagde ud med en hilsen fra køkkenet, noget, der altid tyder på et vist overskud. En lille anretning med iskold græskarsorbet og et lunt stykke marineret, skindstegt og næsten rå laks med brøndkarse og unagi-sauce. En virkelig dejlig mundfuld, og en god start. Tjeneren kom med et par Sapporo Premium Lager til os, og den gode, lyse madøl holdt vi os til måltidet igennem.

Næste, elegant anrettede tallerken bød på perfekt stegte kammuslinger på en god puré af edamame, som er de grønne umodne sojabønner. Dernæst et par sprøde, lette og velsmagende springrolls med hvid fisk og skalddyr med ponzu-sauce til. Ponzu-saucen er en frisk, citrus-agtig sauce lavet på risvinseddike og tang og smagte fortrinligt til den kraftigt smagende springroll.

Så kom der en håndfuld sprøde og saftige, stegte blæksprutteringe med kimchee-mayo og derefter en god okse-tataki, igen med denne friske edamame-purée. Tataki er en måde at tilberede fisk eller kød på, hvor kødet er svedet ganske lidt på en meget varm pande eller over en grill, derefter marineret kortvarigt for til sidst at blive serveret i helt tynde skiver.

Koreansk afstikker

Vi fortsatte med en laksesashimi, som jo godt kan være en halvkedelig omgang, men også den var lavet tataki-style og på en frisk tangsalat med ponzu-sauce. Herefter kastede vi os over dumplings, serveret i bambusdamperen, med kylling og ingefær. De var desværre til den klæge side og savnede noget karakter. På en lille tallerken lå et spyd med okse i kimchee-marinade. Kimchee må siges at være en koreansk afstikker, men den smagte godt og stærkt og passede fortrinligt til det grillede, møre og stadigt røde oksekød.

Anders er en hund efter gris og havde bestilt to af stedets specialiteter, svinekæber med mungbønner og koriander og langtidsstegt gris med syltet græskar, sprøde shitake-svampe og purée af black beans. Svinekæberne var en dejlig ret. Skåret i mundrette tern og mungbønnerne behandlet helt efter bogen. Den langtidsstegte gris var trevlet fra benene og helt mør, men retten havde fået et skud soya for meget på bekostning af den gode smag af stegt gris.

Den vigtige gnist

Kortet bød på to slags desserter, så vi tog en af hver. Den ene var en is på yuzu og ris. Yuzu er den friske øst-asiatiske citrusfrugt, og den egner sig fortræffeligt til sorbet. Her var den dog sødlig, tung og 'riset' og serveret med de lidt grynede kinesiske dadler, en lidt for tung æblekompot og en kedelig crumble med szechuan-peber. Ingen spændende dessert. Den anden dessert var til gengæld et hit. Is på drømmethe med ingefærmarineret ananas og sesamflage. Isen var let og fin i smagen, og den ingefærmarinerede ananas ikke for kraftig. Vi drak en varm og syrlig sake til isen, nøjagtigt som den gode bartender foreslog, og det fungerede overraskende godt.

Mætte og glade efter at have stiftet bekendtskab med en anden side af det japanske køkken, kiggede vi forbi baren ved siden af. Om en Japanese Zombie kan klassificeres som en after dinner-cocktail, er jeg i tvivl om, men god var den, også den havde den styrke, friskhed og balance, man forventer af en god cocktail. Vi forlod Izakayaen i Ravnsborggade i godt humør og kun 1.300 kroner fattigere.

Når man spiser et sted, som er så spritnyt som Kung Fu 2 Izakaya Bar i Ravnsborggade, er der altid en speciel stemning. Der er selvfølgeligt nervøsitet og træthed og som her let forvirring at spore, men der er også en gnist. Den gnist, der kommer af, at stedet ikke er færdigbagt, men er på spring til noget mere og bedre. Desto mere imponerende er det, når køkkenet på så nyt et sted, uagtet at der findes en forgænger, kører så godt og lydefrit, som det er tilfældet hos Kung Fu-krigeren i Ravnsborggade. Han står mere end på spring til noget stort.

Kung Fu 2 Izakaya Bar

Ravnsborggade 16B 2200, København N. 33318408, kungfubar.dk, info@kungfubar.dk, åbent mandag-lørdag fra kl. 18

Følg disse emner på mail
 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis