Så er det vist på tide at fortælle lidt fra hunde-landet igen.
Sommeren har været helt ekstrem for hundene, pga varmen og fugten. Det er en rigtig dårlig kombination for de fleste hunde og bernharderne slider i det med den tykke pels. Så kan de ikke komme af med varmen og fugten og så ligger det og ulmer inde ved huden. Et lille prik fra en gren eller et insekt, kan hurtigt eksalere og blive til problematiske hot spots – som det kaldes i dag. Tidligere kendt som bla. retriever eksem.
Jarla har været slemt medtaget denne sommer. Vi har været til dyrlægen flere gange og på et tidspunkt var jeg virkelig bekymret for om hun havde fået skab igen. Men det var det formentlig ikke. Hun har været i behandling for flåter, skab og så for hot spots. Så vi har leget Det Lille Apotek og jeg er tæt på uddannet dyrlægeassistent, med den ekspertise jeg nu kan indbinde og behandle eksemen.
Nu ser det dog heldigvis ud til, at Jarla har det meget bedre og pelsen på hendes hale, som var tæt på helt glat barberet, er ved at få lidt længere pels, men stadig ikke som den plejer.
Jarla er nu kommet i løbetid, så nu skal vi lige slås med det de næste 3 uger. Hun er ultra opmærksomheds søgende og vil hele tiden ud og gå. Det hele handler om at komme ud og markere sig i området. For hun sjat tisser konstant. Mit held er, at hun er så lydig, at hvis jeg siger “gå hen og læg dig”, så gør hun det.
Moni har heldigvis været fri for hot spots. Til gengæld slider hun så forfærdeligt med varmen. Hun har så utrolig tyk pels og det gør, at hun har måtte have gåture tidligt om morgenen, eller om aftenen. Resten af dagen har det kun været ud på græsset, så hun ikke skulle bevæge sig for meget.
Dog fik vi noget af en forskrækkelse for et par uger siden, da jeg kom hjem og Moni knapt kunne rejse sig. Så afsted til dyrlægen med hende også. Min umiddelbare frygt var, at hun havde svær HD, men dyrlægen kunne trække og strække bagbenene som det passede hende, uden at Moni reagerede. Puha…det var en lettelse.
Hun blev undersøgt på alle leder og kanter og Konklusionen var, at hun formentlig havde forstrukket, forvredet eller forstuvet venstre knæ, skulle holdes i ro et par uger og fik smertestillende medicin.
Der er i dag intet at se på hende overhovedet.
Så har de været på feriekoloni hos deres elskede babysitter, i hans totalt elskede have. De har hygget sig i stor stil og vil knap nok med hjem. Det kan jeg godt forstå. Hvem vil, som hund, ikke hellere have fri adgang til græs og fliser, end til en træterrasse. Dog nyder de lejlighedens kølighed, når det er varmt uden for. Så et lille plus har den da, lejligheden.
Jarla er gået på rottejagt igen. Så jeg tror på der er dukket nye op. Der er kloakarbejde på landevejen og så popper de åbenbart op hos os. 3 stk er allerede fjernet fra grunden i død tilstand.
På lørdag starter vi med hundetræning igen. Det bliver dejligt. Så kan de, og specielt Moni, få lov at arbejde igen. Det er med stolthed, at Moni brillierer som demohund. Jeg skal dog til at arbejde hårdt med at få det samme resultat herhjemme. Nu går den ikke længere. Så der må godbidder og masser af træning med på gåturene for fremtiden. Det er jo ikke holdbart, at det ikke er ens.
Jarla på rottejagt, mens Moni hellere vil lege.
Jarla og Moni's Blog 