Kim troede selv, at han var en værre rockstjerne. Hver dag gik han på arbejde med sin guitar.
Kim troede selv, at han lavede musik og skrev noder på papir.
Else Larsen var glad for, at det ikke var noder men ægte tal Kim Larsen skrev på hendes selvangivelse.
Thi ellers havde hun skullet betale temmelig mange sange tilbage i skat.
torsdag den 25. marts 2010
søndag den 14. marts 2010
Fra højhusets tåger
Bims på fjerde sal sagde til Viggo på tredie sal: "Har du nogle søndagsvampe, thi så er jeg fri for at gå i døgnnetto?" Viggo på tredie sal sagde til Bims på fjerde sal: "Bims hvorfor bruger du ikke bare torsdagstofu?"
EPO-Bjarne på syvende sal tænkte: "Bims hvorfor ikke bare lave klokkenatten himmelhavnehavregrød?"
EPO-Bjarne på syvende sal tænkte: "Bims hvorfor ikke bare lave klokkenatten himmelhavnehavregrød?"
lørdag den 13. marts 2010
En tyvstjålet historie
I dagens anledning kommer en lille historie, som jeg ikke selv har skrevet. -Anledningen værende at jeg ikke selv kan hitte på noget og jeg gerne ville have skrevet denne her lille ultrafine historie. Det er en passus fra Aksel Sandemoses mærkelige roman "En palmegrøn ø. -Et eventyr fra kong Rhascall den Syttendes tid om pirater og andre godtfolk."
"Af og til blev han plaget af engle. De fløj lige hen i hans himmelseng. Derfor befalede han sine tjenere at lave engle-spærringer, snore fra gulv til loft ved hvert hjørne af sengen. Det var en god idè. Når englene kom for at besøge ham, havarerede de mod snorene og styrtede ned som vrag. Næste morgen sparkede han dem ind under sengen og lod sidenhen tjenerne plukke dem. På den måde fik han fjer til en ny dyne."
"Af og til blev han plaget af engle. De fløj lige hen i hans himmelseng. Derfor befalede han sine tjenere at lave engle-spærringer, snore fra gulv til loft ved hvert hjørne af sengen. Det var en god idè. Når englene kom for at besøge ham, havarerede de mod snorene og styrtede ned som vrag. Næste morgen sparkede han dem ind under sengen og lod sidenhen tjenerne plukke dem. På den måde fik han fjer til en ny dyne."
fredag den 12. marts 2010
Fra værkstedets indre
Hvis man er en meget meget lille høvl,
kan man høvle en dråbe vand ud af et helt ocean.
Eller et støvkorn ud af en kæmpenullermand.
Eller en lille bitte fin tanke ud af en grim orks hjerne.
Eller man kan høvle månen firkantet.
Det sidste tager bare noget tid og er i virkeligheden nemmere med en stor univershøvl.
kan man høvle en dråbe vand ud af et helt ocean.
Eller et støvkorn ud af en kæmpenullermand.
Eller en lille bitte fin tanke ud af en grim orks hjerne.
Eller man kan høvle månen firkantet.
Det sidste tager bare noget tid og er i virkeligheden nemmere med en stor univershøvl.
torsdag den 11. marts 2010
Svenskeren der gik ud for at lede efter en vatpind
Engang var der en svensker som havde så meget nuller i ørene, at han var nødt til at fjerne det.
For ellers kunne han ikke høre den søde telefondame, som var i røret og gerne ville sælge ham et abonement på Information. (altså det kunne han jo faktisk ikke høre på grund af alt nulleret, men han fornemmede det li'som. Både det at hun var sød og det med abonnementet)
Problemet var bare at vatpinde var i restordre i hele byen.
Så han klemte sig ned i sin havkajak og padlede til den næste by.
Men der var ingen vatpinde.
I den tredie by havde de vatpinde og svenskeren var lykkelig og hurtigt uden nuller i ørene.
Desværre var den søde telefondame ikke længere i røret, da han havde fået padlet sig hele vejen hjem, været i bad (thi man bliver ret svedig af at padle efter vatpinde), taget rent tøj på, lavet en kop kaffe, smurt en marmelademad og endelig ville genoptage samtalen i røret.
Den næste dag ringede der heldigvis en fra Berlingske Tidende.
Men det var en mand.
Og han var ikke så sød.
For ellers kunne han ikke høre den søde telefondame, som var i røret og gerne ville sælge ham et abonement på Information. (altså det kunne han jo faktisk ikke høre på grund af alt nulleret, men han fornemmede det li'som. Både det at hun var sød og det med abonnementet)
Problemet var bare at vatpinde var i restordre i hele byen.
Så han klemte sig ned i sin havkajak og padlede til den næste by.
Men der var ingen vatpinde.
I den tredie by havde de vatpinde og svenskeren var lykkelig og hurtigt uden nuller i ørene.
Desværre var den søde telefondame ikke længere i røret, da han havde fået padlet sig hele vejen hjem, været i bad (thi man bliver ret svedig af at padle efter vatpinde), taget rent tøj på, lavet en kop kaffe, smurt en marmelademad og endelig ville genoptage samtalen i røret.
Den næste dag ringede der heldigvis en fra Berlingske Tidende.
Men det var en mand.
Og han var ikke så sød.
tirsdag den 2. marts 2010
søndag den 31. januar 2010
Avatar Blues
Kontrær - Jeg gider satanedeme ikke være blå!!
Konfus - Blå? Jeg troede vi var smågrønne??
Konform - Bare vi alle er blå, så går det nok
Kongenial - Det synes jeg også
Konfus - Blå? Jeg troede vi var smågrønne??
Konform - Bare vi alle er blå, så går det nok
Kongenial - Det synes jeg også
lørdag den 30. januar 2010
tirsdag den 26. januar 2010
torsdag den 7. januar 2010
Bagom historierne
Mit forsæt for 2009 endte lettere utilfredsstillet. Jeg ville have skrevet en historie om dagen; men sluttede engang i marts. Jeg loggede end ikke på bloggen i jeg ved ikke hvor lang tid.
De sidste par måneder er jeg dog returneret nogle gange. Jeg har både krummet tæer og tænkt "fy føj at det ligger derude med mit navn" og jeg har opdaget sjove historier, jeg slet ikke kan huske at have skrevet. (Men faktisk synes er ret fede..blink blink)
Nu er det 2010 og jeg prøver igen. Måske varer forsøget også kun et par måneder den her gang. Måske kommer der flere billeder i år. Måske bliver det "katrines historie om ugen". Og det er fint.
Det sjove er nemlig, at jeg holder noget i live ved i det mindste at forsøge at skrive. Nogle gange bliver historien god. Nogle gange dårlig. But at the end of the day - har jeg stadig skrevet to historier mere end normalt. (Hvilket så vil være ved enden af to dage, men hvem tæller)
Og hvad er så formålet med at have skrevet to historier mere? Katrine kigger tomt ud i rummet. Måske vil jeg gerne skrive store ægte historier engang. Men jeg tør ikke endnu? Måske vil jeg bare puste lidt liv i mit skabende selv. (Som det sidste lange stykke tid har været aldeles uskabende og lettere skabet istedet)
Jeg tror alle vil kunne genkende, at den gode idè kun kommer sammen med ni irriterende følgesvende. Du ved, dem der råber lidt for højt, er lidt for fulde og taber lidt for meget flødeskum på din nye Ikea sofa.
Og hvorfor skal du så belemres med de ni følgesvende? Katrine kigger tomt ud i rummet. Det skal du heller ikke. Du kan bare springe hen til vinderhistorien. Lidt ligesom der kun er gevist på hver anden skrabejulekalender. (Hvorfor vinder jeg så ALDRIG noget?)
Tit har jeg tænkt, at min blog sikkert lever sådan et stille lille liv, hvor jeg er den eneste der dumper ind for en kop kvædethè i ny og næ. Men overraskende mange har siden starten i 2009 kommenteret mine små historier. Og i den døde tid efterspurgt nye. Tusind tak til jer søde mennesker!
Personligt håber jeg på et godt 2010-historie-år :-)
Alt det bedste,
Katrine
De sidste par måneder er jeg dog returneret nogle gange. Jeg har både krummet tæer og tænkt "fy føj at det ligger derude med mit navn" og jeg har opdaget sjove historier, jeg slet ikke kan huske at have skrevet. (Men faktisk synes er ret fede..blink blink)
Nu er det 2010 og jeg prøver igen. Måske varer forsøget også kun et par måneder den her gang. Måske kommer der flere billeder i år. Måske bliver det "katrines historie om ugen". Og det er fint.
Det sjove er nemlig, at jeg holder noget i live ved i det mindste at forsøge at skrive. Nogle gange bliver historien god. Nogle gange dårlig. But at the end of the day - har jeg stadig skrevet to historier mere end normalt. (Hvilket så vil være ved enden af to dage, men hvem tæller)
Og hvad er så formålet med at have skrevet to historier mere? Katrine kigger tomt ud i rummet. Måske vil jeg gerne skrive store ægte historier engang. Men jeg tør ikke endnu? Måske vil jeg bare puste lidt liv i mit skabende selv. (Som det sidste lange stykke tid har været aldeles uskabende og lettere skabet istedet)
Jeg tror alle vil kunne genkende, at den gode idè kun kommer sammen med ni irriterende følgesvende. Du ved, dem der råber lidt for højt, er lidt for fulde og taber lidt for meget flødeskum på din nye Ikea sofa.
Og hvorfor skal du så belemres med de ni følgesvende? Katrine kigger tomt ud i rummet. Det skal du heller ikke. Du kan bare springe hen til vinderhistorien. Lidt ligesom der kun er gevist på hver anden skrabejulekalender. (Hvorfor vinder jeg så ALDRIG noget?)
Tit har jeg tænkt, at min blog sikkert lever sådan et stille lille liv, hvor jeg er den eneste der dumper ind for en kop kvædethè i ny og næ. Men overraskende mange har siden starten i 2009 kommenteret mine små historier. Og i den døde tid efterspurgt nye. Tusind tak til jer søde mennesker!
Personligt håber jeg på et godt 2010-historie-år :-)
Alt det bedste,
Katrine
onsdag den 6. januar 2010
Planethistorier - Uret på Merkur
Uret på Merkur
stod ganske stille
og vented på besked
fra ham du ved
- altså Postmanden fra Mars.
Thi uret på Merkur
havde i lang tid været forelsket i
Skøjteprinsessen på Venus.
Men skøjteprinsessen kørte li'som lidt i ring...
og hendes opmærksomhed var svær at få.
Også selvom man tikkede helt vildt højt.
Uret på Merkur havde derfor skrevet et timeligt brev,
og håbed at Skøjteprinsessen dermed kunne rives ud af sine vante baner.
stod ganske stille
og vented på besked
fra ham du ved
- altså Postmanden fra Mars.
Thi uret på Merkur
havde i lang tid været forelsket i
Skøjteprinsessen på Venus.
Men skøjteprinsessen kørte li'som lidt i ring...
og hendes opmærksomhed var svær at få.
Også selvom man tikkede helt vildt højt.
Uret på Merkur havde derfor skrevet et timeligt brev,
og håbed at Skøjteprinsessen dermed kunne rives ud af sine vante baner.
tirsdag den 5. januar 2010
At være et træ
Bøgebladet og barken kom en dag vældigt op at toppes.
Barken var hård og ville ikke give sig.
Bladet var ikke bange for at tage sig selv fra munden.
Lige meget hjalp det. Bladet var helt og aldeles fanget i en knop og selv om dens talegaver var gode, kom den ligesom ikke ud af stedet. Barken var ved at tage sit gode tøj og gå! Hvert eneste år skulle den høre på tusinder nye blade, der ville ud og leve deres flygtige liv. "Luk mig ud, luk mig ud!" Patetisk. Det kunne ikke nytte at blive venner med bladene. De forsvandt så hurtigt. Hellere stå stejlt og kun være venner med nabotræernes bark. Hvor lifligt det end var, når sommerbrisen blidt tog om de lysegrønne blade og det hele kildrede.
Barken var hård og ville ikke give sig.
Bladet var ikke bange for at tage sig selv fra munden.
Lige meget hjalp det. Bladet var helt og aldeles fanget i en knop og selv om dens talegaver var gode, kom den ligesom ikke ud af stedet. Barken var ved at tage sit gode tøj og gå! Hvert eneste år skulle den høre på tusinder nye blade, der ville ud og leve deres flygtige liv. "Luk mig ud, luk mig ud!" Patetisk. Det kunne ikke nytte at blive venner med bladene. De forsvandt så hurtigt. Hellere stå stejlt og kun være venner med nabotræernes bark. Hvor lifligt det end var, når sommerbrisen blidt tog om de lysegrønne blade og det hele kildrede.
mandag den 4. januar 2010
Historien om piraten der havde en struds på skulderen
Sømænd har gerne en papegøje på skulderen.
Pirater har ikke gerne en struds.
Thi det er drabeligt vanskeligt at bevæge sig rundt på et skib med en to meter høj fugl hæftet fast til skjortens skrøbelige skuldersyning.
Også det måtte Bob 'the pirat' erkende.
Igennem tidens løb havde han ellers erkendt en røvfuld ting. At en struds på skulderen var værre end en høne på nakken havde ikke været en livsvisdom han havde set komme.
Bob var ikke rigtig pirat.
Han var dyrepasser i Vollenslev zoologiske have. Fast fridag tirsdag.
Før hele affæren med strudsen Marie havde han ellers været kendt som den hårde hund i zoo-slænget bestående af 14 uddannede dyrepassere, 3 praktikanter og 1 langtidsledig. (Sonja fra Sullerby. Fantastiske vaniliekranse!)
Bob havde klaret alle de fandens farlige dyr.
Krokodiller, kampmus og kæmpeskorpioner.
Dræberpandaer, dragonelisommerfugle og drabelige dingoer
Særlig god havde han været til at håndtere havens piratfisk. Han manglede trefjerdedel tå på venstre fod. En dag havde Sonja været lige ved at jokke i spinaten, men Bob havde trådt til og ind på banen som den kompetente dyrepasser han var. Lidt tå kunne jo ikke være så vigtig.
Bob måtte dog se hele sit ry som hård nitte blive afmonteret en eftermiddag i januar, da den nye containerfuld dyr ankom fra Zimbolia.
Torsdag var containerdag!
Alle var spændte på at se, hvilke dyr de fik den her gang. Selv direktøren for Vollenslev zoo viste sit ansigt på denne dag. Blev det fugl eller fisk? Bi eller buh? Man vidste det ikke. Man vidste bare, at var containeren rød kom den fra et varmt land. Var den blå, var der fisk i. (Her skulle man dog være obs, thi var den lyseblå med hvid stjerne havde Mærsk igen forlagt en af sine egne, og den skulle bare retur.)
Strudsen Marie vandrede værdigt ud af en postkasserød højglanspoleret container hin torsdag januardag.
Fik øje på Bob.
Og hendes overbelastede strudsehjerte gav et hop.
Lidt senere gjorde hun selv det samme og plantede sine stænger på Bobs skuldre.
Der var intet at gøre. Bob måtte lære at gå gennem døre med sin over to meter høje fugl på skulderen.
Snart fik han invalidepension og brugte det meste af tiden i hjemmet, der med overraskende få ændringer var blevet strudsevenlig. Sonja kom over en eftermiddag og sammen havde de tre meget spas med at lave vaniljekranse.
Pirater har ikke gerne en struds.
Thi det er drabeligt vanskeligt at bevæge sig rundt på et skib med en to meter høj fugl hæftet fast til skjortens skrøbelige skuldersyning.
Også det måtte Bob 'the pirat' erkende.
Igennem tidens løb havde han ellers erkendt en røvfuld ting. At en struds på skulderen var værre end en høne på nakken havde ikke været en livsvisdom han havde set komme.
Bob var ikke rigtig pirat.
Han var dyrepasser i Vollenslev zoologiske have. Fast fridag tirsdag.
Før hele affæren med strudsen Marie havde han ellers været kendt som den hårde hund i zoo-slænget bestående af 14 uddannede dyrepassere, 3 praktikanter og 1 langtidsledig. (Sonja fra Sullerby. Fantastiske vaniliekranse!)
Bob havde klaret alle de fandens farlige dyr.
Krokodiller, kampmus og kæmpeskorpioner.
Dræberpandaer, dragonelisommerfugle og drabelige dingoer
Særlig god havde han været til at håndtere havens piratfisk. Han manglede trefjerdedel tå på venstre fod. En dag havde Sonja været lige ved at jokke i spinaten, men Bob havde trådt til og ind på banen som den kompetente dyrepasser han var. Lidt tå kunne jo ikke være så vigtig.
Bob måtte dog se hele sit ry som hård nitte blive afmonteret en eftermiddag i januar, da den nye containerfuld dyr ankom fra Zimbolia.
Torsdag var containerdag!
Alle var spændte på at se, hvilke dyr de fik den her gang. Selv direktøren for Vollenslev zoo viste sit ansigt på denne dag. Blev det fugl eller fisk? Bi eller buh? Man vidste det ikke. Man vidste bare, at var containeren rød kom den fra et varmt land. Var den blå, var der fisk i. (Her skulle man dog være obs, thi var den lyseblå med hvid stjerne havde Mærsk igen forlagt en af sine egne, og den skulle bare retur.)
Strudsen Marie vandrede værdigt ud af en postkasserød højglanspoleret container hin torsdag januardag.
Fik øje på Bob.
Og hendes overbelastede strudsehjerte gav et hop.
Lidt senere gjorde hun selv det samme og plantede sine stænger på Bobs skuldre.
Der var intet at gøre. Bob måtte lære at gå gennem døre med sin over to meter høje fugl på skulderen.
Snart fik han invalidepension og brugte det meste af tiden i hjemmet, der med overraskende få ændringer var blevet strudsevenlig. Sonja kom over en eftermiddag og sammen havde de tre meget spas med at lave vaniljekranse.
søndag den 3. januar 2010
Pigen der bare gav sig til at bo i et flødeskumstårn, III
Der var rart deroppe.
I tårnet hvor alt var hvidt og pisket.
Man kunne se frosne fjorde og turkise kridtgrave og skove, der ville blive lysegrønne snart.
Pigen med rottehalerne synes, det var et fint sted.
Så fint at hvis man ville, kunne man bare spise det.
Hun boede der lidt og spiste og kiggede.
Tilsidst var der så lidt tårn tilbage, at hun en dag, da hun var ved at læse en drabelige spændende bog og lige ville hente en kop kvædethè mere i køkkenet, kom til at træde i et hul i flødeskumsgulvet og faldt hele vejen ned og op igen i chokoladekrydset.
Hun kom ikke alt for sent i skole.
I tårnet hvor alt var hvidt og pisket.
Man kunne se frosne fjorde og turkise kridtgrave og skove, der ville blive lysegrønne snart.
Pigen med rottehalerne synes, det var et fint sted.
Så fint at hvis man ville, kunne man bare spise det.
Hun boede der lidt og spiste og kiggede.
Tilsidst var der så lidt tårn tilbage, at hun en dag, da hun var ved at læse en drabelige spændende bog og lige ville hente en kop kvædethè mere i køkkenet, kom til at træde i et hul i flødeskumsgulvet og faldt hele vejen ned og op igen i chokoladekrydset.
Hun kom ikke alt for sent i skole.
lørdag den 2. januar 2010
Pigen der dalede i kokos, II
Mens pigen forsvandt ned gennem chokoladekrydset begyndte det at regne kokosdrys.
Det var en lun aften og det dryssede så fint.
Pigen tænkte, at sådan måtte det være at svæve i det utænkelige rum mellem den nybagte chokoladekage og den generøse hånd, der drysser med den fineste kokos.
Hun dalede stille op i flødeskumstårnet.
Det var en lun aften og det dryssede så fint.
Pigen tænkte, at sådan måtte det være at svæve i det utænkelige rum mellem den nybagte chokoladekage og den generøse hånd, der drysser med den fineste kokos.
Hun dalede stille op i flødeskumstårnet.
fredag den 1. januar 2010
Pigen der forsvandt i chokoladekrydset, I
Pigen havde rottehaler.
Krydset var stort og lavet af chokolade.
Taxaerne undgik helst området.
Men pigen skulle i skolen.
Hun forsvandt aldeles i fodgængerovergangen.
Lige mellem to hvide streger.
Senere dukkede hun op i flødeskumstårnet
Krydset var stort og lavet af chokolade.
Taxaerne undgik helst området.
Men pigen skulle i skolen.
Hun forsvandt aldeles i fodgængerovergangen.
Lige mellem to hvide streger.
Senere dukkede hun op i flødeskumstårnet
torsdag den 5. marts 2009
Planethistorier - Venus
Venus synes det var en meget fin historie Merkur havde fortalt. Nu var Venus jo generelt også en positivt indstillet planet, og hun kunne ikke undgå at holde af den lille Merkur med de røde kinder.
"Dybt i havet" begyndte hun sin beretning "blev jeg født. Så dybt at intet menneske endsige planet lå mærke til dette. Jeg var også en usædvanlig lille planet til at begynde med. Så lille som en perle i en østers - og jeg blev netop født i en østers! Her lå jeg stille ganske længe og vuggede i takt med havet. Ubemærket og kun med lyden af korellernes voksen til at fornøje mig.
En dag rystede havet mig voldsomt! Jeg vidste ikke hvad der skete, thi havets uvejr havde aldrig før nået mig. Det gjorde det nu heller ikke denne gang - jeg var blevet høstet af en perlesamler. Oppe på stranden åbnede han skallen og tog mig i hånden og undersøgte mig. Jeg var den flotteste perle, han nogensinde havde lagt øjne på! Han nænnede ikke at sælge mig på markedet - men pustede istedet ligeså stille til mig, mens jeg lå i hans håndflade, og jeg fløj væk. Ganske stille. Ud over havet og hen mod solen, til jeg ikke turde komme nærmere. Idag kan jeg se gennem havet på jorden og skimte de lysende perler på havbunden. De ligner små havstjerner..."
"Dybt i havet" begyndte hun sin beretning "blev jeg født. Så dybt at intet menneske endsige planet lå mærke til dette. Jeg var også en usædvanlig lille planet til at begynde med. Så lille som en perle i en østers - og jeg blev netop født i en østers! Her lå jeg stille ganske længe og vuggede i takt med havet. Ubemærket og kun med lyden af korellernes voksen til at fornøje mig.
En dag rystede havet mig voldsomt! Jeg vidste ikke hvad der skete, thi havets uvejr havde aldrig før nået mig. Det gjorde det nu heller ikke denne gang - jeg var blevet høstet af en perlesamler. Oppe på stranden åbnede han skallen og tog mig i hånden og undersøgte mig. Jeg var den flotteste perle, han nogensinde havde lagt øjne på! Han nænnede ikke at sælge mig på markedet - men pustede istedet ligeså stille til mig, mens jeg lå i hans håndflade, og jeg fløj væk. Ganske stille. Ud over havet og hen mod solen, til jeg ikke turde komme nærmere. Idag kan jeg se gennem havet på jorden og skimte de lysende perler på havbunden. De ligner små havstjerner..."
onsdag den 4. marts 2009
Planethistorier - Merkur
Merkur havde dejlige røde kinder! Ikke fordi det var varmt der tæt på solen. Næ, der var den jo vant til at være - og godt det samme, thi den var lidt kuldskær og havde let til at fryse om tæerne.
Merkur var sådan èn alle kunne lide - lille, lidt forsigtig og med en fantasi der bragede højere end alverdens meteorer i uventet møde med en løsreven galakse!
Nu var det imidlertid Merkurs tur til at fortælle en historie for de andre planeter - og det gjorde ham lidt forlegen og han glemte alle ordene, selvom han havde alverdens historier indeni.
Så Merkur fortalte samme historie, som han altid gjorde. Om dengang han selv var en spæd planet og en lille pige havde troet at Merkur var det smukkeste røde, æble hun nogen sinde havde set!
Hun rakte sig for at plukke Merkur ned fra det æbletræ, hvor han var blevet født. Merkur, som aldrig havde prøvet at blive plukket før, fandt pludselig ud af at han var meget kilden. Han rystede og grinede som æbler sjældent gør! Pigen blev så forskrækket, at hun smed æblet så langt væk hun overhovedet kunne! (Og det var langt, for hver mandag og torsdag gik pigen til baseball)
"Og hun smed mig helt hertil, hvor jeg idag sidder og drejer", sukkede Merkur (mens han håbede, han havde snakket så højt, at de yderste planeter havde kunnet høre ham den her gang).
Merkur var sådan èn alle kunne lide - lille, lidt forsigtig og med en fantasi der bragede højere end alverdens meteorer i uventet møde med en løsreven galakse!
Nu var det imidlertid Merkurs tur til at fortælle en historie for de andre planeter - og det gjorde ham lidt forlegen og han glemte alle ordene, selvom han havde alverdens historier indeni.
Så Merkur fortalte samme historie, som han altid gjorde. Om dengang han selv var en spæd planet og en lille pige havde troet at Merkur var det smukkeste røde, æble hun nogen sinde havde set!
Hun rakte sig for at plukke Merkur ned fra det æbletræ, hvor han var blevet født. Merkur, som aldrig havde prøvet at blive plukket før, fandt pludselig ud af at han var meget kilden. Han rystede og grinede som æbler sjældent gør! Pigen blev så forskrækket, at hun smed æblet så langt væk hun overhovedet kunne! (Og det var langt, for hver mandag og torsdag gik pigen til baseball)
"Og hun smed mig helt hertil, hvor jeg idag sidder og drejer", sukkede Merkur (mens han håbede, han havde snakket så højt, at de yderste planeter havde kunnet høre ham den her gang).
tirsdag den 24. februar 2009
I Netto er alle porrer fine
Jeg kender en kineser. Alle vegne kan han få grøntsager til at gro. Igår mødte jeg ham i Netto. Han gik rundt med sin indkøbsvogn som alle andre. Først kunne jeg ikke kende ham. Så lå jeg mærke til, at der voksede 16 porrer nede i hans kurv. Da vidste jeg, at det var ham.
mandag den 23. februar 2009
Who dunnit?
Berta blev myrdet af en gaffeltruck.
Vi skal nu finde føren af denne gaffeltruck...
Var det:
A. Bertas blonde lillesøster Mollie, som altid har været sygeligt jaloux på Berta fordi denne havde mod og mandshjerte nok til at forfølge sin store drøm om at blive løvetæmmer, mens lille Mollie måtte nøjes med en karriere som topmodel (da hendes negle havde en tendens til altid at være lyserøde på den rigtige måde) selvom hun i virkeligheden hellere ville have været dyrepasser?
B. Bertas grønthandler, som i mange år var sluppet af sted med at sælge Berta græskar (af sorten Butternut) der altid var små to måneder for gamle og fyldt med uspecificerede nukleare rester - hvilket Berta nærmest fik færten af, da hun besøgte bemeldte grønthandler i morges og så varesedlen fra det lille wanna-be-økologiske selskab "De glade Urter" (som holdt til på de udliciterede marker nær Tjernobyl) og samtidig lå mærke til den halv-grønne hund i baglokalet.
Indeed - a murder mystery!
Vi skal nu finde føren af denne gaffeltruck...
Var det:
A. Bertas blonde lillesøster Mollie, som altid har været sygeligt jaloux på Berta fordi denne havde mod og mandshjerte nok til at forfølge sin store drøm om at blive løvetæmmer, mens lille Mollie måtte nøjes med en karriere som topmodel (da hendes negle havde en tendens til altid at være lyserøde på den rigtige måde) selvom hun i virkeligheden hellere ville have været dyrepasser?
B. Bertas grønthandler, som i mange år var sluppet af sted med at sælge Berta græskar (af sorten Butternut) der altid var små to måneder for gamle og fyldt med uspecificerede nukleare rester - hvilket Berta nærmest fik færten af, da hun besøgte bemeldte grønthandler i morges og så varesedlen fra det lille wanna-be-økologiske selskab "De glade Urter" (som holdt til på de udliciterede marker nær Tjernobyl) og samtidig lå mærke til den halv-grønne hund i baglokalet.
Indeed - a murder mystery!
søndag den 22. februar 2009
En potpourri
Ålen Olga nappede sig en lur i høstakken, mens lille, lunkne Leif "The Eagle" Sørensen gik omkring i bøgeskoven og ledte efter fluesvampen Inge, der fornyligt var vendt hjem fra en ferie i Sunny California, hvor hun havde fået en ganske nice tan.
fredag den 20. februar 2009
torsdag den 19. februar 2009
Hvis Eventyret var foregået i rummet...
...havde Svinehyrden skulle holde styr på alverdens stjerner, mens Hans og Grethe strøede krummer ud af mælkevejen...
...ville Alice i Eventyrland være faldet i et stort sort hul, mens Klodshans kom ridende på en meteor...
...var Askepot blevet til ægte aske, da hun dansede for tæt på solen og Rødhætte havde spurgt saturn hvorfor den havde så mange ringe...
...På mars havde Snegrønne og de syv kæmpe dværge med larvefødderne levet lykkeligt til deres dages ende...
...ville Alice i Eventyrland være faldet i et stort sort hul, mens Klodshans kom ridende på en meteor...
...var Askepot blevet til ægte aske, da hun dansede for tæt på solen og Rødhætte havde spurgt saturn hvorfor den havde så mange ringe...
...På mars havde Snegrønne og de syv kæmpe dværge med larvefødderne levet lykkeligt til deres dages ende...
onsdag den 18. februar 2009
tirsdag den 17. februar 2009
Hørt i bøgeskoven
"Der er lavvande i kassen" sagde den ene due til den anden.
"Det er så sandt som det er sagt" sagde den anden due til den ene.
Så fløj de ind Fields og hentede alle diamanterne og solgte dem på strøget.
"Det er så sandt som det er sagt" sagde den anden due til den ene.
Så fløj de ind Fields og hentede alle diamanterne og solgte dem på strøget.
mandag den 16. februar 2009
Uhyret der stjal underlæber
Jeg kigger ud af vinduet og ser et monster. Mørkt, fælt og langhåret. Det går rundt i natten og stjæler underlæber. Alle slags underlæber! (undtagen dem med silikone)
Det er et uhyre med to hoveder. Det blev født under en gadelampe af en glædespige med to fædre. Monstrets øjne sad på fingerspidserne og dets tånegle var spidse. Det ene ansigt var fyldt med næser og læber og ører og tænder og kinder. Det andet ansigt havde ingen træk.
Hele sit liv havde monstret samlet på ansigtstræk. For at fylde det tomme ansigt ud.
Det havde samlet næser i Firenze. Øre i London.
Som tiden gik blev ansigtet nær det rigtige. Undtagen underlæben. Det synes, at uanset hvor mange underlæber monstret fik samlet var det aldrige den rigtige.
Derfor måtte uhyret søge og lede og kigge og martres.
Længe. Meget meget længere end jeg gider skrive om.
En sen eftermiddag i Leeds faldt uhyret da over en læbe. Den helt rigtige underlæbe. Den blev franarret ejeren i bytte for en rusten tepotte og siden appliceret til stor tilfredshed for det uhyggelige uhyre.
Siden kom det opslidende arbejde med at pille de overskydende træk af ansigt nummer to. Dette var om muligt endnu mere besværligt end at lokalisere passende træk til ansigt nummer et.
Dog havde uhyret en uhyre stamina og nærmede sig gennem dette omhyggelige arbejde stilfærdigt perfektion.
Det er et uhyre med to hoveder. Det blev født under en gadelampe af en glædespige med to fædre. Monstrets øjne sad på fingerspidserne og dets tånegle var spidse. Det ene ansigt var fyldt med næser og læber og ører og tænder og kinder. Det andet ansigt havde ingen træk.
Hele sit liv havde monstret samlet på ansigtstræk. For at fylde det tomme ansigt ud.
Det havde samlet næser i Firenze. Øre i London.
Som tiden gik blev ansigtet nær det rigtige. Undtagen underlæben. Det synes, at uanset hvor mange underlæber monstret fik samlet var det aldrige den rigtige.
Derfor måtte uhyret søge og lede og kigge og martres.
Længe. Meget meget længere end jeg gider skrive om.
En sen eftermiddag i Leeds faldt uhyret da over en læbe. Den helt rigtige underlæbe. Den blev franarret ejeren i bytte for en rusten tepotte og siden appliceret til stor tilfredshed for det uhyggelige uhyre.
Siden kom det opslidende arbejde med at pille de overskydende træk af ansigt nummer to. Dette var om muligt endnu mere besværligt end at lokalisere passende træk til ansigt nummer et.
Dog havde uhyret en uhyre stamina og nærmede sig gennem dette omhyggelige arbejde stilfærdigt perfektion.
søndag den 15. februar 2009
Hypotetisk
Var en sky, ville jeg være tung i bunden
Var en regnorm, ville jeg helst være stykket i midten
Var jeg mine egne røde sko, ville jeg mangle et stykke snørrebånd
Var jeg en fisk, ville jeg helst være en ordentlig rokke
Var jeg tandfeen, ville jeg cranke op for lattergassen
Var en regnorm, ville jeg helst være stykket i midten
Var jeg mine egne røde sko, ville jeg mangle et stykke snørrebånd
Var jeg en fisk, ville jeg helst være en ordentlig rokke
Var jeg tandfeen, ville jeg cranke op for lattergassen
lørdag den 14. februar 2009
Holder man sig til grønt går det aldrig galt
Det eneste fuglen, der havde pip i låget, kunne synge var: "Grønt! Mere grønt! Allermest grønt!" Den havde engang boet i Afrika og sand var det eneste den havde kunnet se. Så var den tilfældigvis fløjet ind i en helikopter, der var ude med nogle nødhjælpspakker og siden fløj tilbage til Danmark. Her var fuglen blevet bims, da den fløj ud af helikopteren. Troede alt var pureste fatamorganaer. Troede busser var løver! Troede cykler var gazeller! Troede ørkenen var ved at blive oversvømmet og verden var enden nær! Fuglen kunne dog godt lide alt græsset. Det var lig'som det eneste den kunne forholde sig til. Selvom den aldrig havde set grønt før.
fredag den 13. februar 2009
Råd om fugle til unge mennesker, der er på vej på arbejdsmarkedet
Tyran Tukan
Hvis ens arbejdsgiver er en fugl, bør man undgå at denne er en Tukan.Thi disse har det med også at være nogle værre tyranner!
Sorsorte Sinke
Hvis man skal indgå i et nært samarbejde med en kollega, bør man undgå denne er en solsort. Men KUN hvis nævnte også er en sinke. Man KAN prøve i en periode på 13 dage, men sandsynligheden taler for, at det vil være bedre om du fra start melder dig ved portvagten og bliver bedt om at blive flyttet på 3. sal.
Kolibri Kakaokage
Kan stærk anbefales!
Uanset hvilken farve, denne måtte forefindes i.
Hvis ens arbejdsgiver er en fugl, bør man undgå at denne er en Tukan.Thi disse har det med også at være nogle værre tyranner!
Sorsorte Sinke
Hvis man skal indgå i et nært samarbejde med en kollega, bør man undgå denne er en solsort. Men KUN hvis nævnte også er en sinke. Man KAN prøve i en periode på 13 dage, men sandsynligheden taler for, at det vil være bedre om du fra start melder dig ved portvagten og bliver bedt om at blive flyttet på 3. sal.
Kolibri Kakaokage
Kan stærk anbefales!
Uanset hvilken farve, denne måtte forefindes i.
torsdag den 12. februar 2009
Decided Succes!
Stumtjeneren holdt på frakkerne uden den mindste slinger i valsen!
Der er lavvande i kassen, og sneen står godt til dine øjne.
Fornuften ligger i periferien.
For at nå dertil må man benytte Den Lille Galakserejse.
Helst på en torsdag.
Enjoy!
Der er lavvande i kassen, og sneen står godt til dine øjne.
Fornuften ligger i periferien.
For at nå dertil må man benytte Den Lille Galakserejse.
Helst på en torsdag.
Enjoy!
onsdag den 11. februar 2009
Lupinen, der på stiger gik
Lupinen der på stiger gik,
midt om natten
et blik af de purnøgne piger fik
og gemte synet i hatten
På regnvåde dage
blomster-voyeuren vor, indendøre blev
præcis når ham det behage
ud af hatten mangt en fristelse han hev
midt om natten
et blik af de purnøgne piger fik
og gemte synet i hatten
På regnvåde dage
blomster-voyeuren vor, indendøre blev
præcis når ham det behage
ud af hatten mangt en fristelse han hev