Tusindvis af juridisk faderløse grønlændere født uden for ægteskab i Grønland i årene 1914-1974 skal nu endelig have muligheden for at få fastslået, hvem deres far er. Det skriver Politiken.

Siden 1938 har danske børn født uden for ægteskab haft ret til en far, ret til at bruge hans navn og ret til at arve ham.

Samme ret fik grønlandske børn ikke før en lovændring i 1964, i Nord- og Østgrønland endda først i 1974. Men loven gjaldt kun for de børn, der blev født, efter at loven trådte i kraft.

Hverken ret til navn eller arv

Det betyder, at op imod 5.000 børn født i perioden 1914-1974 den dag i dag hverken har arveret efter deres fædre, ret til at bære faderens navn eller til at få oplysninger om den fædrene familie.

Dette bør ifølge justitsminister Lars Barfoed nu laves om, og han vil derfor gå i gang med at udarbejde en lovgivning, der skal give det enkelte juridisk faderløse barn adgang til oplysninger om dets far.

- Det betyder alt for os! Både at vi nu endelig får ret til at kende vores fædrene ophav, men også, at lovgivningen kommer på plads, så vi ikke bliver diskrimineret i forhold til vores sociale herkomst og etniske oprindelse, siger Tida Ravn, der er formand for landsforeningen for juridisk faderløse i Grønland, til Politiken.