Jeg har længe undret mig over en pudsig “Bermuda-trekant”. Gennem nogen tid har jeg bevæget mig rundt i kommunikationens spændende farvande, men i ét bestemt område ser jeg aldrig masten af et andet fartøj.
Det gode skib, jeg sejler med, hedder ”forskningskommunikation”, men det anløber tilsyneladende sjældent de danske universiteter. Hvad enten man producerer spegepølser eller viden, har man behov for at arbejde målrettet med relationerne til omverdenen, men debatten er som regel fokuseret på (énvejs)formidling til nogle få interessenter via massemedier og tidsskrifter.
Dette fokus er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt. På godt og ondt må nutidens forskningsmiljøer opføre sig mere og mere som private virksomheder, og især inden for visse (teknologiske) sektorer har man længe fungeret mere kommercielt.
Forskningskommunikation er altså en parallel til det man gør i erhvervslivet: Man tilstræber at indarbejde kommunikationen lige fra starten, analysere interessenter, udarbejde strategier, planlægge kommunikationskanaler, osv. Uanset om man producerer ny viden eller røde pølser. Skal relationerne hos en forskergruppe/et institut fungere optimalt, må man beskæftige man sig med kommunikationen i samtlige faser og mellem alle relevante interessenter – og arbejde med image, interessent-relationer og økonomi.
Der er relativt nem adgang til forskning og videndeling mht kommunikationsfaglige spørgsmål hvad erhvervslivet angår. Imidlertid adskiller forskningsmiljøerne sig på væsentlige (strukturelle, kulturelle og økonomiske) punkter fra erhvervslivet, og jeg har på bl.a. universiteterne og CBS fået bekræftet, at der er behov for at forholde sig mere systematisk til emnet.
Men tilsyneladende vrimler det ikke just med kvalificeret materiale/erfaringer/modeller, og jeg har ofte savnet sparring og inspiration i mit arbejde. Derfor efterlyser jeg både forskere og kommunikatører, som vil være med til at sætte gang i denne videndeling.
Kom frit frem!