Lydkultur vinder terræn over for billed-medier

Med dumpe skridt går en mand rundt i Carlsbergs gamle gærkældre og optager lyde. De langstrakte lyd- flader, der fylder de underjordiske gange, er lydkunstner Jacob Kirkegaards optagelser fra dengang i 2008, da der stadig flød øl rundt i rørene. Men nu bliver lydinstallationen så optaget igen. Og denne gang lægges den op på hjemmesiden LYDWERK, der er en nystartet platform for lydentusiaster.

»Der er en stigende interesse for lydmediet for tiden. Og lyd er virkelig ved at blomstre op i Danmark med flere små radiostationer og lydeksperimenter, der skyder frem,« siger Sara Plinius, der er en af medstifterne af hjemmesiden.

I efteråret startede de nordiske kunstakademier en ny uddannelse for lydkunst. Samtidig knopskyder velproducerede podcasts på nettet, forskergrupper zoomer ind på øregangens fatteevne, og seminarer om »auditiv oplevelsesværdi« fylder byens kulturhuse. Dyrkelsen af forskellige lydlige udtryk døde ikke med båndsalaten, men er i gang med forny sig selv.

I nogle år levede en underskov af lydnørder ellers et stille liv, efter at Danmarks Radio i 2007 valgte at aflive radiomontagen ved at lukke P1-programmerne Ultralyd og Dokumentarzonen. Siden har eksilerede DR-journalister på trods startet nye lydprojekter op. Et af dem er det nu halvandet år gamle radiomagasin Third Ear, der i dag har omkring 5.000 faste lyttere på nettet. Også her mærkes en øget interesse for selve lydmediet og dets fortællemuligheder:

»At høre vores lydfortællinger er en helt ny oplevelse for en generation, der er blevet visuelt podet med film og fjernsyn igennem det meste af deres liv,« siger Tim Hinman, der er en af bagmændene bag Third Ear, og som tidligere lavede montager i DR.

Han mener, billedmediet har tabt terræn over for lydmediet.

»De fleste folk med talent inden for dokumentarisme og fortælling gik tidligere til tv og film. Men jeg oplever, at flere og flere ikke længere gider tv, men går over til radio og lydfortælling,« siger han.

Dette billede genkender professor og rektor på RUC, Ib Poulsen, som i mange år har forsket i dansk radiokultur:

»Den fornyede interesse for lyd kan ses som en modreaktion på det visuelle. Der er et oplevelsespotentiale i lyd, som billedet ikke kan indfri,« siger han og tilføjer:

»Med synet har du altid en synsvinkel og kan kigge den anden vej. Lyd omslutter dig fra alle sider, og det er mere kropsligt og måske derfor også mere spændende.«

Nok kender yngre generationer måske ikke til fortidens radiomontager, som danske journalister har vundet flere priser for end noget andet land i verden. Men den teknologiske udvikling har vakt en ny iver efter at fortælle med lyd. Og netop fortællekunsten skal være i højsædet.

»Jeg er i tvivl om, hvor interessant lyd er i sig selv. Selv skal jeg have en god fortælling for at lytte til noget som helst. For vi skaber en digital bålplads, hvor opgaven er at fortælle de skræmmende og spændende historier, som det altid har været,« siger Tim Henman.

Men selv om de gamle fortællegreb stadig skal holde lyttere til ilden, har de nye medier ændret selve radioformen.

»Radiolyttere er generelt aldrig koncentrerede i mere end fem minutter og sjældent i mere end 15-20 minutter i alt. Hvis man arbejder med fortælling, er den gammeldags radio ikke altid det bedste. Man går altid glip af starten og slutningen,« siger Tim Hinman og påpeger, at podcasts passer bedre til moderne lytteres behov.

Det er lydforsker og skribent Torben Sangild enig i. For selv om meget ny slags radio er netbaseret og ikke sendes via radiobølger, har teknologien givet lydproduktioner en ny aktualitet.

»Radioen har fået en revival. For 10-15 år siden spillede radioen faktisk en anden rolle, men nettet har ændret det. Det travle nutidsmenneske har brug for den fleksibilitet, det er at høre radioprogrammer, hvornår det skal være. Når man er ude at løbe eller står i køen i posthuset,« siger han.

Torben Sangild er desuden med i LARM, der er et forskningsprojekt for kultur- arvens radio- og lydmedier imellem blandet andet Danmarks Radio og en række universiteter. Projektet er i fuld gang med at digitalisere danske radioudsendelser fra 1925 til i dag. Og for nylig lancerede LARM så en netradio med lydmontager om alt fra to smørrebrødsjomfruer i Vibe til Japans kaotiske gade- lyde.

Og de nye uafhængige knopskydninger inden for radiogenren kan stadig gøre Torben Sangild tilfreds:

»Jeg har aldrig hørt så meget radio som de seneste fem år og det er mere end resten af mit 41-årige liv tilsammen. Det er en helt fantastisk verden, der har åbnet sig.«