Marselistunnel-projektet

I denne uge er feltarbejdet for alvor afsluttet. Vi har fået undersøgt de sidste ting, og nu er feltet ved at blive fyldt op igen med opfyldsjorden vi gravede væk inden vi gik i gang. Heldigvis er det ikke det hele der skal tilbage.

En af de sidste abejdsopgaver vi havde tilbage i felten var at få undersøgt gruben i den sydligest del af vores hovedgrøft (kort omtalt i Ved vejs ende ligger der en grube). Vi havde forsøgt at få afklaret dens størrelse i fladen ved at grave en smal grøft ind i den sydlige feltafgrænsning. Det blev dog hurtigt lidt for besværligt og farlig. I stedet anvendte vi gravemaskinen til at grave et hak ind i feltafgrænsningen, så vi kunne frilægge gruben. Operationen lykkedes da også som det ses på nedenstående foto.

Man kan se at kanten af nedgravningen bølger lidt. Det må skyldes redskabet man har gravet gruben med, formodentlig en træspade. Det samme fænomen har man  iagttaget ved jernaldertørvegrave. Ved disse synes de enkelte bølger dog at være lidt smallere, så bladet på træspaden man har anvendt ved gravningen af denne gruben, må have været bredere end dem man anvendte til at grave tørv med.  

Fyldet i gruben gav dog ikke mange svar på hvorfor den blev gravet. Som tidligere nævnt er den gravet ned i et område med mange kildevæld. I selve fylden kunne vi også se at vandet har piblet op i fylden og dannet “lommer” af fint lyst sand (se eventuelt flere foto i Grubegalleriet). Derfor er det nærliggende at antage at kilderne var årsagen til at man gravede gruben. Man ville skaffe sig vand og gravede en brønd.

Problemet med denne tolkning er at man så ville forvente at der var en brøndforing nede i gruben. Altså enten en vidjefletning af grene langs kanten eller nogle planker så kanterne af gruben ikke skred sammen. Vi fandt ikke sådan noget i gruben. Der var godt nok nogle grene og kviste i grube men det lå helt rodet sammen i midten af fylden. 

Omvendt var fylden mellem grenene så let og gytjeagtig at den må være aflejret i vand. Måske har grenene fungeret som en slags prop der har forhindret siderne i at skride sammen med det samme. Så måske er den bedste tolkning af grubens funktion at den har fungeret som en brønd, men nok kun i en ret kort periode da man ikke har gjort sig den umage at lave en egentlig brøndforing.

Over gruben var der et jordlag med potteskår der kan bredt kan dateres til engang i den tidlige jernalder. Gruben må altså været gravet før dette lag er dannet. I grubefylden blev der dog fundet et bundskår af jernalderkarakter så der er nok ikke den store tidsforskel imellem grubens anlæggelse og det lag der overlejre gruben. Foruden skåret var der også et træstykke som måske har været let bearbejdet. Det ser i hvert fald ud som om der er lidt hugspor på den ene side.

Som allerede nævnt er de egentlig feltundersøgelser afsluttet. I den nærmeste fremtid skal der laves en bygherrerapport og feltregistreringerne skal samles og digitaliseres, fundene skal vaskes og gåes i gennem. Knoglerne skal bestemmes, skårene fra de forskellige mosepotter skal så vidt mulig limes sammen osv. Når der er lidt at fortælle vil det dukke op her. Lidt længere ude i fremtiden vil  de dendrokronologiske analyser og pollenanalyserne blive gennemført og forhåbentlig med gode resultater. Når der er lidt at fortælle på den front får det nok også til et par ord her på bloggen.

Snart vil prøvegravningerne på boldbanerne øst for Viby Ringvej gå i gang, dvs. engang i november. Disse undersøgelser vil man også kunne følge på denne blog. Her er de nogle af problemstillingerne at se om ofringerne fortsætter østpå – hvilket vi har en stærk formodning om at de gør – og se om der har været bosættelse på den ø der måske gemmer sig under området ved klubhuset.