Ny dansk strategi: Mennesker før miljø i Arktis

NUUK - For første gang vil en dansk regering nu officielt fastslå, at inddragelse af Nordpolen i det danske rigsfællesskab hører til Danmarks faste, politiske mål.

Det fremgår af et udkast til en fælles dansk-grønlandsk-færøske strategi for de næste 10 års udvikling i Arktis, der ventes offentliggjort i juni, og som Information er i besiddelse af. Her fremgår det, at »Kongeriget ventes at gøre krav på kontinentalsoklen ved fem områder omkring Færøerne og Grønland, heriblandt selve Nordpolen«. Flere ministre har tidligere antydet hensigten, men først nu vil det være officiel, dansk politik og ligge åbent for polemik med Rusland og andre nationer med interesse i Nordpolen.

Havbunden ved Nordpolen ventes ikke at gemme på olie eller gas af betydning, og skulle der alligevel være noget at hente, vil havdybden på 4300 meter gøre udvinding vanskelig. Udkastet til en arktisk strategi indeholder ikke andre bud på, hvorfor indtagelse af Nordpolen er vigtig. Til gengæld fastslås det, at det dansk-grønlandske krav til FN om Nordpolen vil blive indsendt senest i 2014. Grønlands landsstyreformand, Kuupik Kleist, har det private synspunkt, at Nordpolen bør forblive hele menneskehedens ejendom, men den tanke er ikke nævnt i udkastet til den officielle strategi.

Med »Strategi For Arktisk 2011-2020« erklærer den danske regering sig enig i, at udvikling af de store olie og gasforekomster i Grønland først og fremmest skal ske under hensyn til grønlænderne. Det slås fast, at det er den grønlandske regering, der selv må fastlægge hvilke miljøhensyn, der bør gælde for olie- og gasudvinding.

Her har den grønlandske regering vundet en vigtig sejr. Grønland presser hårdt på for at få sat hensynet til menneskene i Arktis over det stærke fokus på miljø, isbjørne og klimaforandringer, der hidtil har præget den internationale debat om Arktis. Senest kæmpede Grønlands landstyreformand, Kuupik Kleist, i sidste uge med succes for synspunktet under Arktisk Råds møde i Nuuk, hvor USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, deltog for første gang. I den nye dansk-grønlandske strategi hedder det, at »det er et centralt mål for Kongeriget, at beslutninger vedrørende forvaltning og anvendelse af ressourcer og beskyttelse af miljøet træffes af Kongerigets arktiske befolkninger selv«. Det understreges, at olie og gasudvinding bør ske efter de skarpeste sikkerhedsforanstaltninger, men den overordnede prioritering af Grønlands behov for økonomisk udvikling slås nu fast.

Udkastet til den arktiske strategi beskriver Grønlands samarbejde med det skotske olieselskab Cairn Energy, der fandt de første spor af olie ud for Grønland i 2010, som »meget positivt«, og Grønlands miljøkrav til selskabet betegnes som »høje«. Samtidig slås det fast, at Grønland og Færøerne også fremover skal være »eftertragtede efterforskningsområder« for olieselskaberne. Strategien bekræfter også på dette punkt de ambitiøse olieplaner, Grønlands regering allerede har lagt: Selv de stærkt isplagede farvande ud for det nordligste Østgrønland skal nu åbnes for selskaberne. Denne udvidelse af de grønlandske oliekoncessioner, der er de nordligste på kloden, vil ske allerede i 2012.

Det er ikke nævnt, at Grønlands landsstyre netop har givet Cairn Energy tilladelse til at gennemføre nye prøveboringer på op til 1.500 meter vand i den kommende sommer. Under oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf i 2010 blev Grønland opfordret til at udskyde Cairns prøveboringer, indtil årsagerne til katastrofen i Den Mexicanske Golf var bedre kendt. De grønlandske myndigheder valgte dog at fortsætte uden forsinkelser, bl.a. fordi boringerne ved Grønland i 2010 skulle foregå på væsentligt lavere vand, end den forulykkede boring i Den Mexicanske Golf, der fandt sted på 1.500 meter vand. I år har man så valgt at godkende egentlige dybtvandsboringer.

Den nye arktiske strategi vil også binde en eventuelt ny S-SF-regering, så i tilfælde af et regeringsskifte venter en interessant diskussion med Grønland. SF's miljøordfører, Steen Gade, har efter Arktisk Råds møde i Nuuk indkaldt Lene Espersen til samråd i Folketingets miljøudvalg og foreslået helt nye internationale, traktatfæstede regler for udviklingen i Arktis, hvor hensynet til miljøet vægtes højere. Den tankegang om øget international regulering har den grønlandske regering sammen med Danmark, USA, Rusland, Norge og Canada kæmpet hårdt imod siden 2008.

Grønland og Danmark prioriterer i stedet det løsere samarbejde i Arktisk Råd. Både Kuupik Kleist og Lene Espersen var stærkt optimistiske efter mødet i Nuuk, hvor Arktisk Råd for første gang i Rådets 15-årige historie vedtog en aftale, der forpligter regeringerne i de otte medlemslande. Aftalen er beskeden i omfang og handler om redningstjenester til gavn for søfolk og turister, men Espersen og Kleist mener, at aftalen ad åre vil bane vej for flere forpligtende aftaler f.eks. om fælles oprydning i Arktis i tilfælde af oliekatastrofer. Observatører for miljøbevægelserne, herunder WWF, var mindre optimistiske. WWF kritiserede Arktisk Råd for kun at fokusere på oprydning i stedet for forebyggelse af oliekatastrofer og for helt at undlade konkrete tiltag til reduktion af klimaforandringerne.

Den ny arktiske strategi cementerer planerne for stærkere dansk militært fokus på Arktis. De danske krigsskibe i Arktis patruljerer allerede i dag mere intensivt i de nordligste, grønlandske farvande end tidligere, og det vil fortsætte. De danske krigsskibe skal i fremtiden sikres adgang til diesel og andre forsyninger på den amerikanske base i Thule, så de kan blive langt mod nord længere. Grønlands Kommando og Færøsk Kommando sammenlægges i en fælles Arktisk Kommando i Nuuk. Forsvarets evne til at gennemføre skarpe operationer i Arktisk skal styrkes med en 'arktisk indsatsstyrke'. Denne styrke sammenstykkes af soldater med særlig arktisk træning, der samles og udsendes fra Danmark, hvis behovet opstår. Tanken om indsættelse af jagerfly i Grønland, der er nævnt i det seneste forsvarsforlig for 2010-2014, er dog ikke nævnt i den nye arktiske strategi.

Martin Breum er journalist. Han udgav i marts bogen: 'Når isen forsvinder Danmark som stormagt i Arktis, olien i Grønland og kampen om Nordpolen'.