Dommer: Olieselskab bør fremlægge beredskabsplan

En domstol i Amsterdam anmodede i går det skotske olieselskab Cairn Energy om at offentliggøre den fulde beredskabsplan for ulykker og udslip ved de olieboringer, selskabet netop har indledt i farvandet 180 km fra Nuuk i Vestgrønland. Til gengæld skal domstolen bruge dagen i dag på at overveje, om miljøorganisationen Greenpeace skal pålægges dagbøder, hvis de fortsætter aktionerne mod efterforskningsboringerne, der måske kan blive starten på et grønlandsk olieeventyr.

Det oplyser klimamedarbejder Jon Burgwald, Greenpeace.

Cairn, der har indbragt Greenpeace for den hollandske domstol, har argumenteret med, at hver dag, aktivisterne forsinker boreaktiviteterne, koster selskabet »mindst fire mio. dollar«, dvs. omkring 30 mio. kr.

18 Greenpeace-aktivister gik i lørdags ombord på olieboreplatformen, angiveligt i forsøget på at få adgang til den beredskabsplan for olieudslip, som selskabet har udarbejdet, men afvist at udlevere i sit fulde omfang.

Da anmodningen blev afvist af Cairns folk på stedet, lænkede de 18 aktivister sig til platformen og hindrede dermed for anden gang på en uge olieselskabet i at komme igang med boringerne. Første gang var, da to Greenpeace-folk i sidste uge placerede sig i en 'overlevelseskapsel', ophængt direkte ved olieboret, og hindrede selskabets aktiviteter i fire dage. Ligesom disse to blev de 18 aktivister i lørdags fjernet af politiet og med helikopter fløjet til arresten i Nuuk. Cairn har krævet dagbøder på ca. 15 mio. kr., hvis Greenpeace, der stadig ligger nær platformen med miljøskibet Esperanza, genoptager aktionerne. Retten i Amsterdam vil imidlertid først i morgen meddele sit svar på den begæring.

»Til gengæld bad retten Cairn om at fremlægge beredskabsplanen, hvad der nok kom bag på olieselskabet,« siger Jon Burgwald.

»Cairn bruger det grønlandske selvstyre som figenblad og siger, at grønlandsk lov forhindrer fuld offentliggørelse. Det afviser vore advokater, og selskabet har derfor ikke længere nogen grund til at holde planerne tilbage.«

Greenpeace mener, at Cairn ikke vil være i stand til at rense op efter et olieudslip i det sårbare arktiske miljø. Man henviser bl.a. til interne e-mails, hvori det britiske udenrigsministeriums eksperter rådgiver energiminister Chris Huhne om vanskelighederne ved at håndtere et olieudslip i Arktis.

»Det er svært at få assistance i tilfælde af et forureningsproblem i sådanne områder og på det nærmeste umuligt at genoprette skader, der er sket (...) Det arktiske økosystem er særlig sårbart, og en beredskabsindsats vil være langsommere og vanskeligere her end i Den Mexicanske Golf på grund af områdernes fjerne placering og vanskelighederne med at operere ved temperaturer under frysepunktet,« hedder det i de britiske mails, offentliggjort via The Guardian.

Cairn Energy har offentliggjort visse scenarier for olieudslip, men hverken selskabet eller Råstofdirektoratet i Grønland har ifølge Greenpeace offentliggjort planen for, hvordan et udslip konkret tænkes bekæmpes, og hvor effektivt det kan gøres.

Greenpeace indleverede i går en klage til Ombudsmanden i Grønland over Råstofdirektoratets afslag på hovedparten af de begæringer om aktindsigt i beredskabsplanen, som organisationen begyndte at afsende for et år siden. Greenpeace har bedt om aktindsigt i 17 dokumenter, men har kun fået adgang til to.

Til Information siger direktør i direktoratet, Jørn Skov Nielsen:

»Vi har vurderet, at der er ting, det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre, fordi det kan indebære, at beredskabsplanen ikke kommer til at virke optimalt. Det kan være alarm-telefonnumre, som ikke må blokeres af f.eks. bekymrede pårørende, der ringer op i en ulykkessituation,« siger Jørn Skov Nielsen.

Sådanne kritiske numre kan da nemt streges over i en aktindsigt?

»Enten kan man offentliggøre de af dokumenterne, man mener kan offentliggøres, eller også kan man offentliggøre den fulde version og så strege visse ting over. Det er efter vor opfattelse det samme, og vi har valgt det første.«

En anden begrundelse for den begrænsede aktindsigt er behovet for at beskytte olieoperationerne mod ting, der kan true sikkerheden.

»Greenpeace har klart meldt ud, at de er villige til at lave lovovertrædelser for at forhindre boringerne, og i år har de allerede gjort det to gange. De er altså villige til at bringe boringerne i en situation, hvor de må stoppes, fordi de simpelthen skal stoppes, hvis ikke alle sikkerheds- og beredskabsforhold er 100 pct. på plads. Vi har lagt den vurdering til grund, at vi må beskytte udstyret, og det indebærer, at vi ikke finder grund til at offentliggøre visse dele af dokumenterne.«

Man kan vel næppe forestille sig, at en miljøgruppe vil forhindre, at man søger at tage vare på miljøet i en udslipssituation?

»Nej, det er mere det, at man på et tidligere tidspunkt kan gå ind og destabilisere beredskabsplanen, så boringerne må stoppes. Den situation frygter vi, og den kan vi ikke undlade at tage i betragtning, når en organisation flere gange har vist, at den er villig til at bryde loven,« siger Jørn Skov Nielsen.

Retschef Michael Mikkelsen hos Ombudsmanden i Grønland bekræfter, at klagen fra Greenpeace er modtaget.

»Men det er for tidligt at udtale sig om det videre forløb,« siger retschefen.

Ombudsmanden skal som det første afgøre, om klagen skal realitetsbehandles.

»Er det tilfældet, skal vi bede Råstofdirektoratet om en udtalelse samt om at få de dokumenter til gennemsyn, de ikke har villet give aktindsigt i.«

Derefter kan det blive nødvendigt at sende dette til høring hos Greenpeace, og alt i alt kan der risikere at gå adskillige uger før en eventuel udtalelse fra Ombudsmanden.