Connie H. klar med køreplan for EU med grøn energi

Connie Hedegaard nåede det før Lars Løkke Rasmussen: EU's klimakommissær har netop afleveret en køreplan for et næsten CO2-frit EU i 2050 - inden den danske statsminister er blevet klar med regeringens længe ventede plan for et fossilfrit Danmark.

Hvis Hedegaards plan, Roadmap 2050, bliver godkendt af den samlede EU-Kommission og efterfølgende af EU-landenes miljø- og klimaministre, vil det være et vigtigt spring fremad for den europæiske klima- og energipolitik.

Ifølge køreplanen kan det allerede politisk blåstemplede 2050-mål om 80-95 pct. reduktion i EU's udledning af drivhusgasser realiseres på 'omkostningseffektiv' måde, hvis EU i de næste 10 år formår at skære udledningerne med én pct. om året, dernæst i perioden 2020-30 med 1,5 pct. årligt og fra 2030-50 med to pct. om året. Det vil bl.a. forudsætte, at der fastsættes et mål for 2030 på 40 pct. reduktion af udledningerne fra EU, målt i forhold til basisåret 1990.

Analysen viser også, »at en omkostningseffektiv vej til de nødvendige reduktioner i 2050 forudsætter en hjemlig reduktion på 25 pct. i 2020«.

Dermed når klimakommissæren længere end det hidtil gældende EU-mål om 20 pct. CO2-reduktion i 2020, men ikke så langt som til de 30 pct., som bl.a. Danmark og Connie Hedegaard personligt ønsker.

I EU-kredsen og også internt i EU-Kommissionen er der fortsat mærkbar modstand mod at gå op til de 30 pct. som ensidigt, juridisk bindende EU-mål.

Den tyske energikommissær Günther Oettinger, der har nære forbindelser til tysk sværindustri, sagde forleden, at »hvis vi går alene til 30 pct., vil vi blot få en hurtigere af-industrialiseringsproces i Europa. Vi har brug for industri i Europa, og industri betyder CO2-udledninger.«

»De 25 pct. i Roadmap 2050 er ikke et forslag til et politisk kompromis mellem 20 og 30 pct. som nyt juridisk EU-mål,« understreger Connie Hedegaard, der stadig har 30 pct. som ambition.

»De 25 pct. reduktion er simpelthen det, der ifølge vore modelkørsler vil blive nået i 2020, hvis EU-landene lever op til det gældende mål for vedvarende energi og målet om 20 pct. energieffektivisering.«

I det lys er det ifølge køreplanen ganske enkelt dårlig økonomi, hvis man ikke kommer længere end til 20 pct.-målet for CO2-reduktion i 2020. Beregningerne, som viser dét, er lige som de øvrige beregninger i køreplanen foretaget i enighed mellem fagfolkene hos klimakommissæren, energikommissæren og transportkommissæren.

»Derfor forventer jeg ikke, at nogen vil anfægte tallene i planen,« siger Hedegaard.

Hidtil er en væsentlig del af den realiserede CO2-reduktion opnået ved, at EU-lande og -virksomheder har købt sig til hjælp udefra i form af CO2-kreditter fra øst- og u-lande.

»I køreplanen opnås de 80 pct. CO2-reduktion i 2050 udelukkende ved en hjemlig indsats i EU,« påpeger klimakommissæren.

»Hvis EU ønsker at stille om til en grønnere økonomi med faldende afhængighed af fossil energi, så giver det ikke megen mening at købe sig til CO2-reduktioner via klimaprojekter i andre dele af verden. Det vil jo blot betyde, at man hælder penge i konkurrenternes omstilling til en grøn energiøkonomi.«

Miljøorganisationen Greenpeace roser, at klimakommissæren vil have EU-landene og -virksomhederne til at gøre indsatsen selv.

»Selv om EU-Kommissionen lige nu kun taler om 25 pct. reduktion i 2020, er det et stort skridt i den rigtige retning, fordi hele denne reduktion skal foregå på hjemmebane og ikke via tvivlsomme kreditter uden for EU,« siger klimamedarbejder Tarjei Haaland.

EU-køreplanen bygger på en række grundige modelscenarier for omlægning af EU's energisystemer kombineret med varierende forudsætninger om bl.a. olieprisens udvikling. Scenarierne viser, at EU's elproduktionssystem »næsten totalt kan eliminere udledninger af CO2 i 2050« ved at satse på en kombination af energieffektivisering, vind, sol og andre vedvarende energikilder samt - i nogle lande - atomkraft eller rensning og langtidsdeponering af kulrøgens CO2 via den endnu eksperimentelle CCS-teknologi.

I industrien kan 83-87 pct. af CO2-udledningerne undgås og i bolig- og servicesektoren 88-91 pct. De små udledninger, der i 2050 stadig vil være tilbage, vil især stamme fra landbrugets udledning af andre drivhusgasser end CO2 samt fra dele af transportsektoren.

For at motivere elsektoren og industrien til en større og nødvendig indsats er det ifølge planen afgørende med en højere pris på CO2-udledning end den, der i dag afspejles på et europæiske CO2-kvotemarked med lave priser på 13-15 euro pr. ton CO2.

»Der må altså tages CO2-kvoter ud af markedet for at få prisen op,« varsler Connie Hedegaard.

Planen siger, at det for perioden 2013-20 kan dreje sig om at stramme EU's kvoteloft med, hvad der svarer til 500-800 mio. ton CO2. Det kan blive et af de kontroversielle punkter i EU-Kommissionens forestående interne diskussion af køreplanen.

Om pengene i EU's omstilling til en klimavenlig økonomi siger køreplanen, at der vil blive behov for årlige gennemsnitsinvesteringer på 270 mia. euro i tiden frem til 2050, svarende til at reservere 1,5 pct. af EU's BNP til formålet. Til gengæld vil EU-landenes samlede regning til indkøb af brændsel blive reduceret med 175-320 mia. euro som årligt gennemsnit. Dertil kommer samfundsøkonomiske gevinster i form af mindre forurening og sygelighed.

»Uden handling vil regningen for olie- og gasimport i stedet blive fordoblet i forhold til nu og given en forskel på 400 mia. euro eller mere i 2050,« skriver Kommissionen, der også vurderer, at den grønne omstilling kombineret med hensigtsmæssig brug af provenuet fra CO2-kvoter og -afgifter kan give op til 1,5 mio. ekstra job i EU allerede i 2020.

Den samlede EU-Kommission skal tage stilling til Connie Hedegaards køreplan den 8. eller 10. marts. Derefter skal EU's miljø- og klimaministre drøfte planen den 14. marts.