Så er min sæson slut og hvilket år det har været.
Inden året gik i gang, var målet klart. Jeg ville på Challenge Touren i 2014. Det var 2 måder jeg kunne opfylde min drøm på. Den ene var at spille mig i top-5 på Nordic League ranglisten. Den anden var at klare mig igennem Europaturens Q-School til efteråret.
Jeg startede året med at tage til Spanien på en træningslejr med mine 2 rejsekammerater Patrick og Søren. Jeg var dernede i 11 dage og spillede en enkelt Gecko Tour turnering. Det gik bedre end forventet og jeg tænkte, at det ville blive et godt år. Hele vinteren lavede jeg ikke andet end at træne(indendørs) og jeg havde en god fornemmelse, inden sæsonen for alvor gik i gang. Jeg havde alt den tid til træning, fordi jeg ikke kunne finde noget job over vinteren. Det var rigtig godt for golfspillet, men knap så godt for bankbogen.
Da sæsonen skulle til at begynde var jeg mildest talt presset økonomisk og jeg brugte min sidste penge på Ecco Touren Winter Series. Det var 2 turneringer med fornuftige præmiepenge på La Manga resortet i Spanien. Hvis jeg skulle opfylde min drøm og et Challenge Tour kort til 2014 vurderede jeg at der ikke var råd til at misse særlig mange turneringer i løbet af året hvis jeg skulle ende inden for top-5. Men det viste sig at være spild af penge, fordi jeg spillede ikke særlig godt, tankerene gik mere på, hvordan jeg skulle betale min husleje, når jeg kom hjem end at få bolden i hul. Det resulterede i 2 missede cuts ud 2 og hovedpine over, hvordan jeg skulle skaffe penge til resten af året.
Efter La Manga tog jeg direkte videre til Portugal på træningslejer med Helsingør Golf Club og der mødte jeg en mand som gav mig en hjælpende hånd og gjorde det muligt for mig at forsætte sæsonen hjemme i Danmark. Da jeg kom hjem fra Portugal fandt jeg et fast arbejde og knoklede for at tjene til huslejen og til at spille alle de turneringer, jeg mente der skulle til for at spille mig i top-5. Hvis ikke jeg spillede turnering, så arbejde jeg. Men alt det er arbejde gjorde, at jeg havde tid til at træne tilstrækkeligt for skabe resultater. Jeg fortsatte i løbet af foråret med at misse det ene cut efter det andet. Drømmen om Challenge Tour kortet begyndte stille rolig og smuldre.
Da det blev juni og jeg kun havde klaret et enkelt cut i den første halvdel af året sadlede jeg om. Jeg stoppede med at arbejde og gik all-in på golfen. Jeg havde nu 3 måneder til 1. Stage af Q-School skulle spilles og jeg skulle i form. Efter jeg tog det valg begyndte resultaterne stille og roligt at komme. Jeg begyndte at være med fremme i lidt større turneringer. Jeg kvalificerede mig næsten til en Europatour turnering i Sverige og troen på at det stadigvæk kunne nås voksede.
Da det så blev september, skulle jeg spille årets vigtigste turnering, Q-School til Europaturen. For mit vedkommende spillede jeg 1. stage på Fleesensee i Tyskland. Jeg følte mig rigtig godt tilpas og synes at jeg var lige, hvor jeg gerne ville være med mit spil, så jeg sikker var på at jeg ville klare mig igennem den første turnering. Det gik rigtig godt og jeg klarede mig sikkert igennem med 4 runder under par(total 8 under par for turneringen).
Efter 1. Stage var der en pause til 2. Stage på næsten halvanden måned. Den tid brugte jeg på at ændre et par ting i mit spil, som ikke var helt godt nok til at gå hele vejen til Final Stage og Challenge Tour kortet. På den halvanden måned havde jeg kun en turnering planlagt og det var Ecco Tourens hoved turnering Backtee Race 2 Himmerland. Jeg valgte ikke at fokusere på resultatet af den turnering, fordi det der talte for mig var at toppe til 2. Stage. Jeg faldt totalt igennem i BR2H turneringen og lagde ud med at gå min dårligste runde som Professionel golfspiller, i hvert fald hvis man så på score tavlen. Men det var en del af processen og omlægningen af spillet, så hvad scoretavlen sagde, var for mig mindre relevant.
Efter turnering i Himmerland tog jeg hjem og arbejde videre på de ting som haltede. Jeg var klar over at tiden var knap inden 2. Stage, men jeg vidste, at det godt kunne lade sig gøre at få tingene på plads inden.
Jeg tog til Spanien 10 dage før jeg skulle spille 2. Stage for at træne og spille en enkelt opvarmningsturnering. Træningen gik godt og opvarmningsturneringen gjorde lige hvad den var beregnet til. Jeg gik en rigtig lav runde og jeg spillede med 2 europatourspillere i førerbolden og fik målt mit spil op imod deres.
2. Stage skulle jeg spille i Spanien på Valle Romano Golf Club i Estepona. Jeg startede godt ud med en runde i 65 slag(-6) og lå på en 2. plads. Dag to på Valle Romano bliver nok en dag jeg aldrig glemmer. Jeg startede ud med en eagle på mit første hul, den fulgte jeg op med 2 bogyes for så på mit 4. hul at lave mit livs første Hole In One og det var ikke en almindelig HIO. Det var en HIO på et par 4 hul, så det var også en albatros. Senere på sammen runde slog jeg et fuldt 6 jern direkte i hul fra 170 meter. Efter runden lå jeg nummer 1 i 10 slag under par. De 2 næste runder gik ikke helt optimalt og jeg endte turneringen i 7 slag under par og jeg måtte ud i et 6 mands omspil om 2 pladser til Final Stage i Barcelona. På 4. omspils hul lavede jeg en birdie og tog den sidste plads til Final Stage. Jeg råbte og skreg af glæde, da jeg fik det sidste put i hul, fordi der vidste jeg at jeg havde nået mit mål for året med at spille mig til et Challenge Tour kort. Alle der når til Final Stage for som minimum en Challenge Tour Kategori og alt efter hvor godt du spiller i Final stage kan du forbedre den kategori og tilmed spille dig til et Europatour kort.
På Final Stage fik jeg ikke den start som jeg ønskede mig. Efter 2 runder var jeg 4 over par og var langt fra at klare cuttet. De 2 efterfølgende runder spillede jeg rigtig godt og rykkede frem som nummer 79, 7 pladser fra at klare cuttet, hvilket ville have givet mig en rigtig godt kategori på Challenge Touren til næste år. Jeg gik dog ikke tomhændet hjem, jeg fik en kategori på Challenge Touren, der forhåbentlig giver mig op imod 12 turneringer næste år.
Så målet fra starten af sæsonen med at opnå en Challenge Tour kategori, så sort ud efter første halvdel af året. Men efter at jeg sadlede om og fokuserede 100 % på mit eget spil, begyndte resultaterne at komme og nu står jeg tilbage med, hvad jeg drømte om.
Vinteren skal bruges på at planlægge næste år, træne, arbejde og skaffe så mange sponsorer som muligt, så jeg fra starten af sæsonen 2014 ikke behøver at arbejde ved siden af min golf. Så jeg kan udnyttet den chance, det er at have spillet sig til en Challenge Tour kategori.
Selvom der er lidt koldt nu i Kongeriet Danmark, så ved jeg at der er nogle golfbaner der stadigvæk har sommergreens. Så ud spil noget golf og nyd det inden sneen kommer.
Hole In One hilsner
Nikolaj Nissen
