Efterhånden som batterier blkver billigere, eller ligefrem billige, så skrues op for kapaciteten. Det er muligt for enhver at lave en regneark med faktiske elpriser

Nu har de fleste af os variable priser, så alt uden lige bliver det et estimater, aldrig helt korrekte tal man kan regne på. 

Man kan minutiøs kortlægge prisen pr time, for et år, og så lave en model hvor ens forbrug(variabel størrelse), og produktion(variabel størrelse), ligges ind over, og 'regner', med, at sådanne bliver priserne også fornægte par år. Men pga de mange variable forhold, bliver det en tilnærmning af de faktiske forhold, aldrig en eksakt regneark model, hvor man kan regne sig frem til præcist hvornår man får overskud.

For slet ikke at nævne, at der kan komme et firma ind, som Energi Danmark, som fra en dag til anden, kan få priserne til at gå 10 fold op. En sådan aktør, vil hurtigt kunne ændre ens regnskab; men er det noget man kan regne med? 

Hvis vi skal se på hvad bilfabrikkerne har gjort, så startede de med batterier på 18-22 kWh. Det var ikke nogen success og nu er minimum 40 kWh med de mest populære modeller omkring 60 kWh.

Ja, det kan jo godt undre, når eksperter, som dig, jo påstår, at rækkevidde og ladetid slet, slet ikke betyder noget, og Motor bare har lavet en historie ud af et ikke-eksisterende problem.

Fakta er, at 18-22 kWh kan folk i almindelighed ikke leve med, for ikke nok med at rækkevidden bliver kort, lademodtageligheden bliver også meget lille, så det tager længere tid at få ladet til et vist antal km. Derfor har bilfabrikkerne det kæmpe problem, at den billigste elbil, som vel bliver en Citroen ë-C3 til 180.000 kr., på trods af afgiftnedsættelsen er dyrere end den billigste fossilbil, som vist er en Kia Picanto til 130.000 kr., og med den nuværende teknik, kan de netop ikke bare reducere batteristørrelsen og få prisen ned på den måde. Det kan StoreDot's teknologi imidlertid muligvis lave om på, for hvis det lykkes at lade et 20 kWh batteri fuldt op på 5 minutter, uden at det går (for meget) ud over batterilevetiden, vil mange nok kunne leve med det, og så er vejen nok åben til elbiler i 130.000 kr. klassen!

Hvor er det du ser en bilproducent gå tilbage til de meget små batterier?

ë-C3 har et batteri på 44 kWh, hvilket er betydelig mindre end de 60-65 kWh, som mere eller mindre er standard i de fleste elbiler idag, som f.eks. en Tesla Y i "standard range", og skal der skæres yderligere 50.000 kr. af prisen, vil jeg gerne vide, hvordan du har tænkt dig, at det skal kunne lade sig gøre uden at reducere batteristørrelsen yderligere.

Løsningen ville være at lade en privat virksomhed drive ANPG nettet. At lade data blive i det enkelte kamera i 30-60 dage. Og at lovgive om at den private virksomhed kun måtte udlevere data hvis politiet dukkede op med en dommerkendelse og en pose penge som kunne betale for at at en tekniker skulle køre ud til de pågældende kameraer og hive data ud. Gjorde man ovenstående så ville vi have en løsning der både beskyttede den enkelt borgers privatliv (mod politiets snagen, mod rogue politifolk og mod fremmede magters spionage) og samtidig ville give politiet mulighed for at efterforske alvorlig kriminalitet.

Jeg tror, at du er inde på noget af det rigtige.

Jeg ved ikke, hvordan politiet bruger dataene, men hvis det er til at opklare forbrydelser, så er de personer som undersøges måske ikke kriminelle før det opdages.

Det kan være en stor fordel ved opklaringer, at kunne gå tilbage i tiden, og undersøge kriminelle man ikke vidste var kriminelle på tidspunktet de blev noteret.

Problemet er ikke, at data ikke slettes, men problemet at de ikke slettede data misbruges.

Jeg tror at dommerkendelser kan være en sløv vej, og gøre politiets opklaringsarbejde besværligt.

Måske kunne man gå en anden vej, og overvåge politiet. De vil kunne få større udfoldelse, til at udføre deres arbejde, uden at skulle igennem dommerkendelser, men de vil blive overvåget overalt, også privat. Og gør de noget ulovligt, f.eks. anvender overvågningsdata ulovligt, får det konsekvenser for dem og politiet.
 

Med det sagt, så er det da tænkeligt at der er et nichemarked for denne teknologi, f.eks til husstandsturbiner.

Det kjennes veldig opplagt at vridning av vingene på en vertikalakslet turbin har meget stor effekt. Som du sier kan dette være svært interessant for husholdnings/gårdsturbiner. I dag koster jo styringshardware/software bagateller fra Kina og er en robust teknologi. Den største innvending jeg har er av estetisk art. Mange slike turbiner vil jeg ikke oppleve som berikelse verken i nærmijøet eller andre steder. Vi får heller satse å de megastore horisontalakslede som er effektive og gir billig strøm og er vakre å se på ute på et jorde!

eg har prøvet at danne mig et overblik over hvad det koster at opføre forskellige typer elværker, og regnet investeringen som kr/W. Mit foreløbige bud med alle forbehold: Atomkraft 50 til 100 kr/W Havvind 16 kr/W, kf 0,5 => 32 kr/W Solceller 4 kr/W, kf 0,12 => 32 kr/W

Jeg kan tilføje gaskraft, som ser ud til at være det billigste at opføre. Prisen ligger fra 5 til 10kr/W med gasturbiner.

Indvendingen at atom- og fossil-kraftværker ikke har kf = 1 gælder ikke, for kf for sol og vind går også ud fra at de afsætter alt de kan producere. Sol og vinds kf er baseret på solens og vindens variation og ikke på om effekten kan aftages.

Anlægsinvesteringen er kun en del af billedet, men dog væsentlig. De øvrige udgifter afhænger meget af de forudsætninger man lægger til grund, og som Mogens Kjær i #67 viste krævede det 68 sider.

Fiskerne tilbyder at vil fremsende driftstal på deres motorer, da de ifølge fiskerne er let at gøre, så kan mistro vel fjernes?