Barolo er en af Italiens største vine og spørger man forfatteren, den største vin. Samtidigt er det en vin, der kan konkurrere mod de bedste vine fra alle andre vindistrikter i verden. Men det er ikke en begyndervin. Den har en dybde, kompleksitet og holdbarhed, man skal lære at forstå og tålmodighed er således en dyd, når man skal sætte sig ind i Baroloens verden.
Barolo fremstilles i Piemonte og ligesom naboen, Barbaresco, sker det udelukkende på Nebbiolo druen. Det er en krasbørstig drue med masser af garvesyre, man skal lære at forstå. Så blot fordi man har hørt, at Barolo er fantastisk, skal man ikke skynde sig ned i det første supermarked og købe en flaske til 100 kr. Det vil helt sikkert blive en skuffelse. I stedet skal man forsøge med en “rigtig” barolo fra en anerkendt producent og gerne med nogle år på bagen, f.eks. 7-10 år.
Barolo og mad
Når baroloen bliver moden åbenbarer den et univers af dufte, der er helt unikt i vinverdenen. Man kan finde viol, roser, kirsebær, solbær, kamper, lakrids, tjære, trøfler, blomme og chokolade. Smagsmæssigt kan man altid forvente et vist bid fra den tilstedeværende tannin. Både alder og fadlagring på nye egefade kan camouflere den lidt, men den vil altid være til stede. Derfor er det også bedst at drikke Barolo til mad. Her er retter med trøfler oplagte, men ellers er det kødretter uden for megen krydderi og sødme. En bøf er god eller kødretter, der har braiseret i vin, f.eks. den lokale Brasato al Barolo eller andre som ossobuco eller den franske daube en provence. Endelig kan den gå an til faste oste som parmesan eller comté.
Produktion af Barolo
Før 1980’erne var Barolo domineret af små vinbønder, der enten solgte deres druer eller vin til kooperativet Terre del Barolo eller til store vinkøbmænd og producenter som Fontanafredda, Marchesi di Barolo eller Pio Cesare. For den almindelige vinbonde med måske blot 2-3 ha vinmarker i gennemsnit kunne det slet ikke betale sig at investere i produktionsudstyr eller markedsføring af vinene. Elio Altare var den første, der brød ud af dette system, da han blev utilfreds med de store købmænds behandling af de små bønder. Hurtigt fulgte en gruppe bestående af bl.a. Domenico Clerico, Guido Fantino, Rivetti, Parusso og Enrico og Luigi Scavino efter. Og med de stærkt stigende priser de senere år er det i dag en god forretning at lave egen vin, selv om man kun har et begrænset antal ha vinmarker. Den skal blot være god!
I Barolo har man ofte talt om modernister og traditionalister – alt efter hvilke metode, man har valgt at lave vinen efter. Traditionalister producerer typisk vin med lang maceration (lang skindkontakt og udtræk af farve og tannin), lav gæringstemperatur og så lagrer de vinen traditionelt på store (brugte) botti, der er slovenske fade med 10.000 liter. Og det er især det sidste – fadlagringen – der i mange år har drevet hoveddiskussionen mellem modernister og traditionalister. Modernisterne laver vin med kort maceration, højere gæringstemperatur og anvender gerne nye små 225-liter fade af fransk eg.
I starten var de to stilarter langt fra hinanden, men ved mit sidste besøg i 2011 var der ikke mange, der ville tale om traditionalisme eller modernisme. Nu laver man – hos de bedste producenter – vine, der afspejler druematerialet fra de enkelte vinmarker. Så en barolo-producent kan have én barolo, der har lagret på nye fade, men også en anden, der ikke ser skyggen af nyt fad. Tendensen er meget mere “terroir”-drevet.
En Barolo skal lagre 36 måneder, heraf 24 måneder på fad, inden den frigives på markedet. Er der tale om en Riserva er lagringskravet 60 måneder, stadig med min. 24 måneder på fad.
Annoncelinks:
Der blev ikke fundet varer for det valgte søgeord.
Gode links til Barolo: