Anderledes weekend forteelser

I denne weekend har der været rimeligt meget gang i den - både på den ene og den anden måde.
Fredag - Wax Castle Parade
Fredag d. 22.10 var der "wax castle parade" i Sakon Nakhon by.
Dette er et event, der forbinder sig til buddhismen, bl.a. med fejring af at munkene ender deres 3 måneders "fastlåsningsperiode" til templet (end of buddhist lent). Kort fortalt er det der sker denne dag i Sakon Nakhon, at kunstnere fra diverse proviser omkring udskærer templer af bivoks, som så bliver kørt igennem byen til stor fornøjelse for tilskuerne. Det hele startede vist med, at folk ofrede udskårede lys og søjler til templerne, men efter alt at bedømme har det grebet lidt om sig det voks skæreri der. Paraden suppleres også af danse fra provinserne og illustration af lokale skikke o.lign.
Vi fik nogle tilskuerpladser, som Moor Ban Jen havde scoret til os. Det blev hurtigt ret klart, at Moor Ban Jen er en dame med gode kontakter. Vi sad ved nogle ret prominente tilskuere og mange af paradegængerne stoppede op udfor damen foran mig og hilste høfligt + pladserne inkluderede kagepakker fra en lokal restaurant - bonus.. man skal aldrig fornægte gratis kage.. eller kage i det hele taget. Som sædvanligt var det dog svært at finde ud af hvem damen foran egentligt var og det mest informative svar jeg fik var "big government lady". Damen med solbrillerne er Moor Ban Jen.

Paraden sluttede forholdsvist tidligt, og det var egentligt ret godt, da vi havde planer om en udflugt dagen efter. Så jeg gik tidligt i seng, som den fornuftige unge mand jeg er :)

Lørdag
Planen for denne dag var, at jeg skulle en smut til Nakhom Phanom sammen med Moor Lena, Kruu Nit og en gut der hedder Kruu Nu’. I Nakhom Phanom var der nemlig også god gang i den med den helt store festival. Fejringen her foregår, ved at der sættes nogle store både med massere af lys ud på mekongfloden og dette suppleres af en god omgang fyrværkeri. Skulle eftersigende være meget smukt. Dette faldt også på forunderlig vis sammen med, at jeg alligevel skulle en smut til Laos inden tirsdag, for at få lov at blive 3 måneder mere i Thailand (det såkaldte Visa run, som udlændinge ikke slipper for, selvom de betaler godt 1000 kr for et non immigrant B visum for et år…. jeg er ikke bitter på nogen måde). Efter noget søgen på nettet fandt jeg dog frem til, at flere havde oplevet problemer med dette netop ved Nakhom Phanom, og at det tilrådes at man i stedet smuttede til Mukdahan-Savannaket overgangen, som jeg jo allerede kender fra tidligere (Vietnam tur med Dr. Pensak). Men dette var heller ikke noget problem, da jeg jo, som nævnt, gik tidligt i seng, og derfor kunne tage til Mukdahan kl. tidlig morgen efter, og så tage bussen til Nakhom Phanom bagefter, for at mødes med de andre og tage del i løjerne.

Nu kan man så undre sig over, hvorfor der er et billede af et par bavianer, der knalder på et tag, i stedet for smukke billeder af lys på mekongfloden???

Bavianerne er fra en tur jeg havde til Khao Jai, og de har det, efter billedet af bedømme, forrygende. De fornøjelige skabninger er med som pladsholdere for de billeder jeg ikke fik, da jeg aldrig kom til Nahkom Phanom...... Hvorfor??? jeg kunne ikke sove!!

Dette sker utroligt sjældent, da jeg som regel er mesterlig til at sove, og skyldes i dette tilfælde hverken middagslur, sen kaffe eller ligenende …. men derimod vores medbeboer…. Rotten.

Vi i lang tid haft en del postyr på loftet om natten og på det seneste er det så eskaleret til, at vi har haft natlige besøg i huset, hvor der gnaves i madvarer, trapperne og til tider dørene. Dette har selvfølgeligt givet anledning til, at vi har erhvervet os et par forskellige rottefælder, som desværre har vist sig totalt ineffektive - kloge satner de rotter. Det eneste det er lykkedes at fange er vores nye tolk/chauffør/roomie Siang, som fik nallerne i klemme, da han ville spænde fælden (han var ude i noget buddisme, om at man selv får den skæbne, som man vil have til at overgå andre.... men jeg hælder nu stadigt mest til, at der var tale om fummelfingerthed)
Lige denne nat besluttede rotte(rne) sig så for, at campere udenfor mit værelse, skrige og mosle rundt, samt forsøge – højlydt - at æde døren overfor. Og når jeg så - hadefuldt - stod op for at vende vrangen ud på de små satner, så var de selvfølgeligt hurtigt væk… og ligeså hurtigt tilbage når jeg gik i seng igen. Dette fik jeg 6 timer til at gå med, og stod derfor op totalt smadret, med ca. en ½ times søvn i bagagen.

Jeg havde besluttet, at Visa runnet skulle gennemføres uanset hvad, men på pågældende tidspunkt kunne jeg god se, at en 6-7 timers VISA udflugt uden søvn nok ikke ville være den bedste baggrund for en festival om aftnen. Så lørdagen blev til et godt gedigent visa-run og ikke andet.
Umiddelbart kan jeg kune drage én konklusion af dette, som Lena og jeg er ret enige om (Lena blev holdt vågen aftnen før)….. den rotte skal dø!!!

Evt. kan jeg så bagefter riste den og sælge den på det nærliggende mad-marked som snack. Det er ret populært herude, som det fremgår af følgende billede, som jeg tog på markedet i går.... crispy.....

Den ristede rotte flankeres her af et par andre ligeså uheldige gnavere og en nøgen fugl af en slags. Efter indicierne at bedømme er den stor gnaver blev offer for stump vold af en slags og rotten fået skåret halsen over .. i baggrunden ses ristede græshopper. Generelt en af de lækre boder. I det mindste får man præcist det man ser, når man køber her :) Men nok om rotter.

Som en trøst for manglen på smukke billeder fra festival, må i nøjes med et lille videosammenklip, som indeholder:

1) Den utroligt dejlige bus, som jeg kørte til Mukdahan i - bemærk det moderne instrumentpanel, hvor 3 af målerne (bl.a. speedometeret) ikke virkede, den fine klud der sidder om rat-stangen samt lyden fra, at jeg sad lige ovenpå motoren de 2 timer.

2) tuk tuk i mukdahan - uendelig komfort efter busturen

3) Indochina market i Mukdahan - herunder munkene der er ude og shoppe læderjakker og bådsejlads, som vist er lidt snyd, når man bliver trukket af en båd med motor.

- Der er med vilje undladt video fra grænsekrydsningen mellem Thailand og Laos, da dette ikke var specielt spændende og mest af alt bestod i at vente på busser og udfylde papirer.

Bedste hilsner fra huset i skoven

- Søren

PS: Beklager meget kvaliteten af videoen. Har ikke fundet nogen komprimering, som kommer til at se bare nogenlunde ud, når den først har været igennem blog-spot maskinen.

Sanouk mai (på dansk: "er det spas?")

Smider lige en lille opdatering med et par billeder, som jeg har taget undervejs, og som jeg synes havde et vist element af spas.

Pock ligament???? altså ledbånd fra grise eller? Spicy ;)


Fra Cobra village. Jeg kan absolut ikke lide det ansigtsudtryk han har, imens han putter python slangen ned i bukserne. Nogen skulle måske fortælle ham, at det egentligt ikke er ret imponerende det han laver, men nærmere lettere absurd og frastødende.. sheesus guy..

Den her er spottet i big C, som er det største supermarked herude. Hvis du bruger den får du en glad lille næse.. hvem ønsker sig ikke det?

Ham her gutten er spottet på en bytur. Synes satme han er rock n roll - langt garn, håndtegn, cowboy vest og.... plateau støvler.. whut the???

Men ok, ham her slår ovenstående med rekorder. Ved ikke helt præcist hvad han havde i tankerne, da han valgte "pink hitler" looket.

Fundet på markedet i Mukdahan. Kan måske være svært at læse det helt, men den siger: "Sheep Embryo element - deep whitening peeling cream - nature bright - CLEAN OUT HORNINESS" - på bagsiden er der tilføjet at den kan "clean out all horniness in 36 hours". Gad vide om det er den munkene bruger?

Billede fra midt Sakon Nakhon by på en cykeltur. Køerne stopper trafikken. Men dette er egentligt ikke et usædvaneligt billede, da det sker ret ofte.

Den her hængte på indersiden af toiletdøren på en pub.

Og det er her de fede piger køber tøj - enormt godt tænkt koncept-mæssigt. Hvordan får man lokket de kraftige piger til ens butik? Man kalder den da helt sikkert "fattygirlshop" :) Så er man da ikke i tvivl om hvad de forhandler. "Er du en Fed kvinde???? Så har vi tøj til dig"

En personlig favorit.... dette er grillspyd med.... hahahahaha... kyllingerøve :)

Der sidder 7 kylligerøve på hvert spyd og de går som varmt brød (eller røv). Imens jeg stod og ventede på mad kom der en gut og købte 4 af disse spid. Altså han købte 28 grillede kylligerøve :) snacky..

Jeg spurgte Phi A, om det var sådan noget som man godt kunne få lyst til. Altså hvis man sidder sådan en torsdag sidst på dagen på arbejde og overvejer hvad man skal have til aften... "mmmm jeg tror sgu jeg vil have grillet kylligerøv med en spandfuld ris til til aften.. det er nok det jeg har mest lyst til". Phi A havde aldrig selv oplevet dette scenarie.

Og så slog det mig også hvordan man egentligt skulle bestille denne ret på engelsk.... "mmmm I think I'll have.... do you have ass? I'd really like a piece of ass".. eller på godt skole engelsk "can I please have some chicken arses" ... jeg griner stadigt indvendigt, når jeg ser det her billede.

Isaan roadtrip part 3

Dette er 3. del af en forholdsvist lang tur. Se de 2 forrige indlæg for starten af turen.

Vejen til Udon Thani - Salakaewkoo sculpture park (Wat Kaew)

Udenfor Nong Khai ligger et tempel. Ligesom de andre templer kommer her en masse thailændere for at bede til buddha etc. og templet har da også nogle guld buddhaer, drager o.lign. Templet adskiller sig dog temmeligt meget fra andre templer ved at have en forholdsvist bizar skulpturpark med op til 7 etager høje skulpturer (måske igen 7 etager til oplysningen/nirvana?)

Stedet er skabt af den Laotiske shaman Luang Poo Boun Sourirat, som døde i 1996. Dermed er der tale om et forholdsvist nyt tempel.
Sourirat påstod, at han som ung faldt i et hul i en skov i Laos, og her mødte et væsen, som hed Kaewkoo. Dette væsen lærte ham efterfølgende alle underverdenens hemmeligheder. Han begyndte derefter at lave skulpturer ved breden af Mekongfloden på Laos siden samt udbrede sin tro. Denne tro blev undervejs en blanding af buddisme, hinduisme mm. og han fik sig en rimelig tilhængerskare.

Sourirat flyttede senere til Nong Khai i Thailand, da kommunisterne blev tiltagende stærke i Laos og han frygtede, at de ikke ville acceptere hans tro. Her påbegyndte han sammen med sine tilhængere at skabe Salakaewkoo (Kaewkoos pavillion). Dette tog dem ca. 20 år. Rygtet siger, at Sourirat skabte figurerne ved at guide ellers helt utrænede skulptører, men at dømme efter figuerenes detaljer og finesser kunne det godt se ud til, at der har været et par af dem der havde ret godt styr på hammer og mejsel. En anden lille sjov detalje er, at Sourirat især var glad for slanger, og så disse som de reneste af alle dyr, da de hverken har arme eller ben og derfor ikke kan ødelægge verden.

Uanset hvad er der, som det fremgår af billederne, tale om en ret surrealistisk park og billederne gør den faktisk ikke helt ret, da det er utroligt svært at indfange disse store figurer og alle deres detaljer.

Efter dette gik turen mod Udon Thani

Udon Thani
Faktisk er der ikke det helt store at berette om Udon Thani. Det meste vi så til byen, i løbet af det døgns tid vi var der, var utroligt mange ældre hvide mænd med meget unge thailandske piger. Faktisk lå det hotel som vi boede på lige midt i et bardistrikt, der så ud til at have specialiseret sig i dette. Dog var der et lyspunkt i gaden, hvor der lå en irsk pub, der både serverede Kilkenny og Guinness, og på imponerende vis formåede at servere både indisk, irsk og thailandsk mad af høj kvalitet.
Udon Thani er dog en forholdsvist stor by og vi så kun en meget lille del af denne, hvorfor denne beskrivelse sandsynligvis ikke er dækkende på nogen måde. Vi tog dog videre mod Khon Kaen

Vejen til Khon Kaen
På vej mod Khon Kaen så vi en imponerende stor port, som skulle være indgangen til en zoologisk have. Vi valgte derfor at tage en afstikker hertil.
Parken var ret imponerende og havde anlæg til en hel masse dyr. Vi fandt dog ud af, at størstedelen af disse dyr først ville komme til haven i løbet af de næste 2 år, så den zoologiske have på pågældende tidspunkt var knap så zoologisk. Vi lejede dog en golfvogn og fik set et par giraffer :)



Der var dog allerede en hel del thailandske turister i parken, og vi blev en del af attraktionen denne dag - falanger i golfvogn.

Koen Kaen
Vi brugte aftnen i Koen Kaen på afslapning og shopping efter en lang køretur - når en ny t-shirt koster 18kr kan man altid finde et par t-shirts.
Den følgende morgen blev brugt på sightseeing og shopping i Koen Kaen. Jeg fik blandt andet erhvervet mig noget nyere thailandsk heavy med bands som Clash, Bodyslam og Big Ass.

Koen Kaen virker som en rigtig dejlig by og vi blev enige om, at vi sagtens kunne bruge længere tid her, men desværre måtte vi tage forholdsvist tidligt afsted, da vi havde en lang køretur foran os tilbage til Sakon Nakhon og da vi også lige skulle nå forbi "Cobra Village" på vejen.
Vi fik dog set endnu et tempel i Koen Kaen (Wat Nongwang), som var ret imponerende.

Templet er, sjovt nok, 7 etager højt, og indeholdt en hel masse buddha figurer og illustrationer af Koen Kaens historie. Lena faldt over et lidt atypisk billede.

Udsigten fejlede absolut heller ikke noget.

Cobra Village
Inden vi kørte til Sakon Nakhon nåede vi efter nogen tids søgen ud til den såkaldte "Cobra Village". Engang for mange år siden var der en urte/krydderi sælger, som specialiserede sig i at lave shows med slanger, for at trække flere kunder til forretningen. Dette har så spredt sig i denne by, som er blevet kendt for sine slangeshows - både blandt udlændinge og thailændere. Man kan have mange holdninger til disse shows og behandlingen af slangerne, som givetvis må blive ret stressede over at en midaldrende mand hopper rundt og trækker dem i halen og kysser dem på hovedet. På den anden side er det ret imponerende, og de er nogle hurtige satner de thailændere.



Herefter gik turen tilbage til Sakon Nakhon igennem Kalasin.

Isaan roadtrip part 2

Se forrige indlæg for begyndelsen af turen.

Phu Wua

Efter en god nats søvn vågnede vi op i Thai hytten i Kham Pia. Tidligere end beregnet, fordi munkene og hønsene larmede (vi boede klods op ad et tempel).

Vi startede dagen ud med at tage til Phu Wua national park, hvor vi gik igennem skov, klippeformationer, stiger og krat for at komme frem til toppen af Phu Wua. Ovenpå gårdsdagen kunne 20-30 minutters gang med denne stigning mærkes rimeligt meget i benene (især på vej ned igen)



Ved ikke helt hvor varmt der var den pågældende dag, men i hvert over de 30 grader. Endvidere var i alle iført vandrestøvler, lange bukser, t-shirts og i mit tilfælde også en langærmet trøje - dette pga. anbefaling fra Bunlerd. Denne kombo af tøjvalg og vejr gjorde turen en lille smule varm og man kunne også godt komme til at svede lidt, som det ses. Bunlerd valgte selv at tage turen i klip-klappere, shorts, t-shirt og solhat.

Udsigten over en stor del af Isaan området og over til bjergene til grænsen til Laos var dog sved og anstrengelser værd.

Og så lige et billede til ære for Bunlerd, hvor vi poserer som unge thailændere (no shit - de poserer faktisk ofte sådan på billeder). De er skøre de Falanger.

Efter en god stejl tur ned i tilsvarende varme tog vi ud til et andet og mindre vandfald for køle lidt af igen. For de skarpe øjne kan man se Bunlerd og jeg på "adventure" i færd med at komme til toppen af vandfaldet - igen via. en masse glatte klipper... "Adventure".

Videre mod Nong Khai
Efter frokost tog vi afsked med Bunlerd og kørte langs grænsen til Laos og Mekong floden mod Nong Khai. Undervejs gjorde vi et enkelt stop ved Mekongfloden, hvor en stor hvirvelstrøm, der kaldes Mekong flodens navle, skulle befinde sig. Der var både skilte, tempel, restauranter og massere af thailandske turister, men navle var der godt nok ikke så meget af. Vi så et par steder, hvor det så ud til at vandet bevægede sig lidt i modsat retning, men ikke noget der retfærdigt kunne kaldes hverken hvirvelstrøm eller navle. Templet foran var dog ganske pænt og placeringen lige ned til Mekongfloden, som kan anes i baggrunden, må siges at være ideel. Har dog efterhånden set temmeligt mange templer og de har en tendens til at ligne hinanden en hel del med bling bling, drager, buddha og krummelurer, så vi tog ret hurtigt videre.

Efter en ret lang men flot køretur kom vi endeligt frem til Nong Khai, hvor vi lige netop nåede frem i tide til at se det sidste af solnedgangen over Mekongfloden, som er kendt for at være utroligt smuk her. Vurder selv på billederne

Vi fik hurtigt booket et par værelser på hotellet Mut Mee, som ligger ned til floden, og har den tilhørende restaurant og bar på den flodpram, som ses på sidste ovenstående billede. Ret idyllisk placering.

Nong Khai er en rigtig "backpacker by", hvor der kommer mange især yngre turister på gennefart, når de er på vej til Laos. Selvom vi var her udenfor sæsonen mødte vi i løbet af den dags tid vi var i Nong Khai ca. 10 gange flere udlændinge end vi har mødt i de sidste 3 måneder sammenlagt. Om aftnen var vi lidt rundt og se på udvalget af barer, men måtte erkende, at det mest var barer med ældre hvide mænd og ganske unge thailandske piger... så det blev en lidt tidlig aften.

Dagen efter stod den, mest for damerne, på shoppingtur på et marked i Nong Khai. Tror de fleste kvinder vil gå i spåner over markederne i Thailand - i hvert fald hvis de har hang til sko, tasker og nips.. og der er der jo nok en kvinde eller to der har ;)

Jeg fik mig en god gåtur rundt i Nong Khai og promenaden ned til Mekongfloden er bestemt anbefalelsesværdig. Blandt andet ligger der, nok en gang, et stort tempel, som adskiller sig ved at have en kæmpe guld Buddha på taget, som skuer udover Mekong floden.

Det skulle også være muligt at tage trapperne helt op til toppen og dermed få en fantastisk udsigt udover floden. Dette var dog ikke muligt, da de munke jeg fik fat i ikke havde nogen nøgle til den sidste dør op til taget. Så vi måtte blive på jorden og efterhånden også erkende, at vi havde set, hvad Nong Khai havde at byde på af interesse. Derfor blev vi enige om, at tage videre mod Nong Khai - Dog lige med et stop på vejen ved et tempel, der adskilte sig markant fra de andre vi har set.

Isaan Roadtrip part 1

Selvom jeg har været i Sakon Nakhon i snart 3 måneder, er det egentligt ret begrænset hvor meget af området omkring jeg har set. Tiden er gået ret hurtigt med arbejde og lidt afslapning og fest når der har været tid og overskud til det. Faktisk har vi, udover vores tur til Mukdahan, stort set ikke set andet af Isaan regionen.

Meeeen, dette har vi så fået rådet bod på, da min kollega Vibeke (aka. Moor Vib) gik i planægnings-mode og med et fast greb i Lonely Planet Thailand planlagde et roadtrip rund i regionen. Planen blev følgende, at vi skulle starte med at køre til landsbyen Ban Kham Pia, da denne ligger i nærheden af nationalparken Phu Wua + flere seværdigheder, derefter køre langs Mekong/grænsen til Laos til Nong khai, videre til Udon Thani, så til Khon Kaen og slutteligt forbi Kalasin og tilbage til Sakon Nakhon. (der er et fint kort på: http://www.schoterdijk.nl/northeast.gif)

Dette krævede også, at vi tog os en forlænget weekend fra morgnen torsdag d. 16nde til og med følgende mandag, samt at vi lånte Raindrops bil. Dette kunne heldigvis sagtens lade sig gøre, og vi smed derfor taskerne bag i Izusuen en solrig tidlig torsdag morgen.

Ban Kham Pia/Phu Wua
Turen mod Ban Kham Pia var rigtig god. Vi havde massere af solskin og som oftest en udsigt udover uendelige tætte grønne rismarker, bjerge og store områder under vand pga. regntiden.



Da vi nåede den lille landsby Ban Kham Pia fik vi fat i vores kommende guide Bunlerd, som skulle stå for en omgang sightseeing i området samt overnatning. Bunlerd mente, at det ville være bedst, at vi overnattede i byen, således at vi samme dag kunne komme ud og se Phu Tok og det tilhørende tempel samt vandfaldet Chet Si og dagen efter skulle vi så ud og trekke lidt i Phu Wua national park. Vi blev derfor indlogeret i Bunlerds 80 år gamle thai hus, som han havde arvet efter sine forældre, og hvor han selv boede lige ved siden af. Dette viste sig at være en rigtig god idee, især fordi Bunlerd talte ret godt engelsk, vidste en masse om området og seværdighederne, samt generelt var ret godt selskab. Det er Bunlerd der sidder på terassen på det følgende billede, og den planke jeg sidder og løfter inde i thai-huset er husets gamle nat-toilet. Bunlerd forklarede, at dette havde været en god løsning tidligere, hvor det kunne være risikabelt at skulle på toilettet udenfor om natten - bl.a. pga. slanger og tigere. Dette var dog ikke et problem pt... heldigvis... ellers kunne det måske godt blive lidt akavet at skulle på toilettet om natten, da Lena, Vibeke og jeg boede sammen i huset, som hovedsageligt bestod af eet rum :)


Efterfølgende gik turen imod Phu Tok. Phu Tok er en stor klippe (rejser sig ca. 200 m over Mekong floden), hvor det er muligt at komme op via. trætrapper og gå rundt om klippen via. et system af planker med rækværk. Historien bag er, at munken Ajan Juan (og forhåbentligt nogle medhjælpere) byggede disse trapper og 7 niveauer fra bund til top, som en form for meditativt arbejde. De 7 niveauer symboliserer de 7 skridt, som buddisterne mener der er mod oplysning/nirvana og er Ajan Juans personlige stræben mod dette. Fortagsom herre ham Ajan Juan.

Nedenstående billeder viser begyndelsen på trapperne samt udsigten et stykke oppe ad trapperne.

Udsigten fra Phu Tok er intet mindre end fantastisk og hvis man ikke har noget imod at gå forholdsvist højt oppe på planker fastgjort i klippevægge kan dette klart anbefales .... "it's adventure" som en storsmilende Bunlerd sagde flere gang undervejs, når der var langt ned og plankerne var lidt løse. Det var virkeligt en god oplevelse. Intet at sige til, at der var lavet hylder til meditation i klippevæggene.... Hvis jeg var munk ville jeg sgu også sidde her og meditere... pt. nøjes jeg dog med at nyde turen og udsigten, da jeg ikke er buddist og et live i askese umiddelbart ikke fænger mig så meget.

Første billede er fra et tempel, der er bygget ind i bjerget, hvor rejsende tidligere kunne overnatte (rygtet siger at et yngre Falang (udlændinge) par hyggede sig lidt mere end hvad passende var heroppe, hvorfor det ikke er tilladt at sove der længere... apropos askese ;) )

Ajan Juan omkom for over 20 år siden i en flyulykke på vej til dronningens fødselsdag. Den spidse brune bygning/tårn med guldspids, der ses på det sidste billede, er et mausoleum bygget af kongen af Thailand, for at ære Ajan Juan. Der findes flere af disse mausoleer for forskellige munke rundt om i Thailand og de indeholder gerne munkenes historier og et væld af de genstande, som de brugte igennem deres liv - alt fra sandaler og skriftruller til termokander og mobiltelefoner. Dette mausoleeum var udsmykket med en masse figurer etc. udenpå. Jeg kunne ikke lige lade være med at tilføje et enkelt billede af dette.

Bunlerd forklarede af dette spidsmundede langpattede væsen var den skabning, som en person der havde været for 'stormundet' i sit jordise live ville antage efter døden... sagt på en anden måde - "sladder i dit jordiske live og bliv genfødt med en lille mund og lange bryster"... personligt synes jeg, at det er en fantastisk idee.

Efter en lang og varm gåtur i højden tog vi så videre til vandfaldet Chet Si, som dog også krævede en mindre gåtur. Men belønningen med et koldt bad i vandfald på en så varm dag overskyggede trætte ben. Selve turen fra vandkanten ind i vandfaldet var dog ret spændende, da der var usandsynligt glat mange steder, vandfaldet bidragede med en vis mængde strøm og der imellem det ellers lave vand lurede op til 2m dybe huller (Bunlerd forklarede, at dette skyldes, at jorden/klippen var lavet af flere forskellige stentyper, hvor nogle lettere skylles væk end andre). På andet billede ses også på Bunlerds arme, at der var lidt balance kunst i at komme ud til vandfaldet.

På vej frem og tilbage fra vandfaldet var der forøvrigt også ret glat mange steder, hvilket er historien bag det efterfølgende billede.

Efter en lang og dejlig, men også lettere udmattende og varm, dag, tog vi ud og spise med Bunlerd. Dette blev også een af de mere interessante oplevelser, da den stod på blandet barbeque. Skålen der ses nedenfor indeholder en interessant blanding af bla. bacon, blæksprutter, rejer og bøffelmavestykker (mmmmh).

Afslutningsvis for dag 1 af roadtrippet smider jeg også lige et par solnedgangsbillede op. Værsgo :)