Er lovens minimums timetal godt nok i skolen?

Skolerne underviser i lidt over minimumstimetallet, - det synes undervisningsministeren er en succeshistorie. Det mener jeg absolut ikke, det er. Skolerne har ikke ressourcerne til at højne undervisningstimerne pga kommunernes økonomi.. Skal skolerne leve op til at "Vi skal have verdens bedste folkeskole",  hænger det ikke sammen, at skolerne ikke har råd til at undervise i mere end minimumstimetallet. Og det hænger ikke sammen at skolerne ud over besparelser ligeledes skal inkludere i en langt højere grad end tidligere, fordi udgifterne til specialundervisningen er steget kraftigt de seneste år.
Hvis vi ønsker verdens bedste folkeskole, må vi investere og ikke spare. Et succeskriterie må være, at skolerne har mulighed for at undervise i det vejledende antal timer. Der er jo en årsag til, at der fastsat et vejledende antal timetal.

Læse mere her: http://politiken.dk/uddannelse/ECE1379034/timetal-er-lovens-minimum-godt-nok-i-skolen/

Skal Folkeskolen talentudvikle ?

Forleden dag havde jeg et møde med en skolelærer fra en af forstadskommunerne til København. Jeg blev endnu engang bekræftet i, at vi kan ikke kun måle kvaliteten af vores Folkeskole på PISA resultater. Der var engang, hvor vi var stolte af den danske Folkeskole. Stolte af, at vi havde en Folkeskole, hvor dannelse af eleverne både socialt og fagligt, var hovedformålet. Og stolte af, at vi i Folkeskolen kunne forberede eleverne til det dynamiske samfund de vokser op i, og skal begå sig i efter Folkeskolens afslutning.
Med PISA undersøgelsernes indtræden dumpede den danske Folkeskole pludselig i "folkemunde". Alle de værdier, der tidligere var noget vi kunne være stolte af, forsvandt og fokus blev flyttet til, at de danske elever fagligt set ikke ville kunne klare sig i den globaliserede verden. Hvor blev værdierne som socialisering, omstillingsparathed, projektorienteret osv. af? Og har det slet ikke nogen betydning, at danske skoleelever faktisk er glade for at gå i skole, meget mere end de finske børn, der scorer så højt i PISA undersøgelserne.

De sidste 10 år har debatten udelukkende handlet om resultater i PISA undersøgelser, og politikerne har stået i kø med opskrifter på, hvordan resultaterne forbedres. Både i relation til de boglig svage elever og til de fagligt stærke elever. Senest kom Danmarks Evalueringsinstitut med en undersøgelse der viste, at undervisningsdifferentieringen på skolerne ikke er slået igennem, og undervisningen fortsat kun målrettes gennemsnitseleven i de boglige fag. Og det får mig egentlig til at stille spørgsmålet, - er der noget galt i at Folkeskolen blot  varetager opgaven at få eleverne til at "knække" koderne i de boglige fag? Den faglige talentudvikling kan måske lige så godt udvikles efter Folkeskolen, hvor eleverne vælger den videre ungdomsuddannelse. På den måde kunne vi måske sikre at vi forsat har en skole, der både uddanner, de fremtidige akademikere og de fremtidige håndværkere.
Er det ikke egentlig det, der er så unikt ved vores Folkeskole, at vi rummer alle former for elever, og at vi har fællesskabet som et bærende element på lige fod med faglighed og ikke at forglemme kreativitet.

Undersøgelse: Undervisningen i Folkeskolen rammer fortsat kun midtergruppen

http://www.eva.dk/presse/pressemeddelelser/2011/undervisningsdifferentiering-hvad-er-det-laerere-lades-i-stikken


Ifølge undersøgelse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut er undervisningen i den danske folksekole fortsat målrettet midtergruppen. Undersøgelsen viser, at de boglige svage elever og de boglige stærke elever ikke profiterer af undervisningen på trods af, at undervisningsdifferientering har været øverst på dagsorden de sidste 10 år.

Jeg mener, at kommunerne og regeringen skal tænke sig grundigt om, når de tror, at skolerne både kan indrette undervisningen efter den enkelte elev og inkludere børn med specialbehov samtidig. Og så for langt færre penge.

Undervisningsdifferientering og inklusion kan ikke indledningsvis lykkedes for færre penge. Det er min klare overbevisning efter at have fulgt en række klasser på forskellige skoler. Hvis Folkeskolen skal rumme alle børn med vidt forskellige kompetencer, undervisningsdifferientere og inkludere børn med specialbehov er der behov for en massiv investering i skolen, og ikke mindst vil jeg gerne høre, hvad de enkelte lærer rundt omkring mener, der virker.

Marie-Louise Andreassen, torsdag formiddag

Marie-Louise Andreassen har afleveret sit yngste barn tidligt i børnehaven i dag. Nu er hun i morgentrafikken på vej til Hvidovre, hvor hun som Radikale Venstres folketingskandidat i Hvidovre-kredsen skal besøge Risbjergskolen.

”Jeg har i snart 10 år været en del af kommunalbestyrelsen i Gentofte, og min kommunalpolitiske baggrund har givet mig blod på tanden for at fortsætte det politiske arbejde på Christiansborg. Det er første gang, jeg opstiller til Folketinget,” fortæller Marie-Louise og fortsætter:

”Der mangler personer i Folketinget, der har et større politisk kendskab til, hvordan det rent faktisk ser ud ude i kommunerne. Alt for ofte får jeg den tanke, at Christiansborg-politikerne er for langt væk fra virkeligheden.”

Det vil Marie-Louise gøre op med, og i sin valgkampagne besøger hun derfor de mennesker, som hun kalder ”hverdagens eksperter”.

”Jeg er en jordnær politiker, der møder mennesker i øjenhøjde. Jeg tager rundt og taler med folk for at blive klogere på deres hverdag. Nu vil regeringen for eksempel til at lovgive om mål for, hvad børn skal kunne, inden de forlader børnehaven. Jeg mener, det må være rimeligt først og fremmest at spørge pædagogerne, hvad der skal til, før endnu en lov bliver indført.”

Politik fylder det meste af Marie-Louises arbejdsliv og fritid, og i sin valgkampagne gør hun også brug af sin platform som kommunalpolitiker, ligesom hun laver husstandsomdelinger og deler sine flyers ud foran det lokale supermarked. Men i dag er Marie-Louise altså på besøg hos hverdagens eksperter på Risbjergskolen.

”Skolepolitik er en af mine mærkesager. Jeg vil give skolens lærere ro til at undervise, og jeg er godt og grundigt træt af al den kritik, der er haglet ned på landets skoler de seneste 10 år fra skiftende Venstre-ministre.”

Under besøget på Risbjergskolen får Marie-Louise mange kvikke, men også sjove spørgsmål fra eleverne. Nogle spørger, om hun er vikar, mens andre tror, at hun er fra politiet og er på besøg for at holde øje med, om de lærer noget. Men Marie-Louise er ikke undercover-betjent, hun er en engageret politiker, der tror på, at hun kan gøre en forskel, hvis hun bliver valgt til Folketinget.

”Besøget i dag har understreget, hvor vigtigt det er, at landets lærere får lov til at undervise på deres egen måde. De skal ikke bindes på hænder og fødder af ufleksible overenskomster og cirkulærer. I virkeligheden skal vi af med al overordnet skolelovgivning og indføre en mere differentieret lovgivning, som kan være med til at slippe landets folkeskoler fri."

Anna Rørbæk
Kampagneansvarlig
Radikale Venstre

 

Et skolesystem kan forbedres markant på under seks år

Et meget interessant input til diskussionen om fremtidens folkeskole, prøv at læs;

http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.folkeskolen.dk%2FObjectShow.aspx%3FObjectId%3D67630&h=adcc3

En positiv udmelding fra ministeren

Endelig kom der en længe ventet positiv udmelding om den danske folkeskole fra en venstre undervisningsminister.
Undervisningsministeren udtrykker i en af dagens aviser omkring kronprinseparrets valg af skole til prins
Christian: "Som ansvarlig for den danske folkeskole er det en rigtig dejlig nyhed, og det beviser også, at den danske folkeskole har rigtig meget at byde på. Det er med til at skabe en positivitet omkring folkeskolen".

Jeg håber inderligt, at det ikke kun er kongehusets valg, der kan få øjnene op for Troels Lund. For den danske Folkeskole har rigtig meget at byde på. Vi skal have vendt den negative stemning som politikerne på Christiansborg har skabt omkring skolen.
Jeg vil derfor opfordre ministeren til at komme ud og se hvad der foregår, ogå andre steder end lige der hvor Kongehuset har valgt skole.

Fra Hvidovre til Gentofte

Jeg har den seneste tid været rundt på en række skoler i Hvidovre og Gentofte. Og jeg fortsætter i begge
kommuner og skal også til Ballerup og alle de steder min vej bringer mig. Der er ikke noget nyt i, at skoler er utrolige forskellige. Forskelligheden er afhængig af de børn der er, den måde skolen har organiseret sig på, og hvilke ressourcer skolen har. Dernæst er skolerne præget af de overordnede mål, som de forskellige kommunalpolitikere har besluttet for skoleområdet. I øjeblikket er en af hoveddagsordnerne nedbringelse af de stigende udgifter til specialundervisning og midlet er inklusion. En opgave, der bliver grebet meget forskelligt an, men ens for alle skal opgaven løses i en tid, hvor kommunerne skal spare mange penge. Og hvor skolerne stadig skal håndtere flere krav om dokumentation og faglighed.
Jeg er endnu engang blevet bekræftet i, at der ofte er meget langt fra de meldinger, der kommer fra Christiansborg og det der rent faktisk foregår ude på skolerne. Uanset om vi er i Gentofte eller Hvidovre. Der bliver lagt et stort arbejde for dagen, det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Og det der går igen er, at engagementet er størst, der hvor lærerne for lov til at bruge deres kreativitet og sunde fornuft omkring, hvordan de skaber den mest optimale læringssituation for de elever de har. Og min oplevelse er at lærerne rigtig gerne vil. Og de vil rigtig gerne videreuddanne sig, lære noget nyt, vidensdele og så videre. Det derfor det er så nødvendigt at vi investere i lærerne, for det er også en investering i børnene både i Hvodovre og i Gentofte.