Kommerciel skovbrug er vel også en del af landbruget?

Der er ikke megen synergi imellem granskove og produktion af svin, det er en ren skrivebordsøvelse for at frede landbruget.  

Men fair nok, så lad os administrativt omlægge skovdrift til energisektoren. Så kan vi bruge træerne som undskyldning for at bore huller i Nordsøens havbund 🤪. Der bliver i det mindste tjent penge.

 Det lugter langt væk det her.

PS - vi kan for min skyld også flytte svinene til energisektoren, uden dem kommer vi jo til at mangle en masse biogas. Vupti, så har landbruget pludselig "sparet" en masse CO2 😂😂😂😂

Mon ikke statsministeren vil have dem fodret op og slagtet i Danmark, arbejdspladserne ligger i slagtningen ikke i opfodringen.

Fun fact fra linket: 5 GW vind leverer 10 TWh Fun fact fra Bełchatów elværk: 5 GW kul leverer 27 TWh

Så med vind opnår man altså at udnytte den installerede effekt ca 22%, det er vist meget almindeligt verden over, med Bełchatów på kul ca 60%, hvor man med et nybygget atomkraftværk må forvente over 90%.

Men der er et andet økonomisk aspekt som er mindst lige så vigtigt, måske især i sammenligning med Danmark (og Tyskland):
For et eller flere af de kulkraftværker som det nye atomkraftværk skal afløse vil til den tid have været i drift i 60 år, mens vi her er ved at stoppe Fynsværkets nyeste kulblok som vel har godt 30 år på bagen. Altså vi udnytter vore investeringer i energianlæg dårligere end nødvendigt for vi er vel ikke ringere til at vedligeholde end vore nabolande. 
Der har været røster fremme om at man burde bygge et atomkraftværk som afløser for Fynsværket, men man kunne også lave tankeeksperimentet at man fra starten havde bygget atomkraft ligsom svenskerne, så kunne man formentlig have levetidsforlænget det til 80 år.
Nu har man bygget et kulkraftværk som man vælger at lukke efter ca 30 år og i princippet erstatte det med vindmøller som skal udskiftes efter 25 år, altså 1 kulkraftværk og 2 sæt vindmøllerfor at præstere det samme som et atomkraftværk.
Jeg er med på at det giver masser af beskæftigelse, men de mennesker kunne jo også have lavet noget andet som måske var mere værd, så set rent økonomisk forekommer det at være hul i hovedet, det man gør her i landet, for så dyrt er atomkraft heller ikke.

Jeg synes den betragtning skal med når vindmøllefolket fremhæver økonomien, for det er måske en del af forklaringen på det paradoks der består i at forbrugerne ender med at betale dyrt for strømmen mens VE-producenterne hævder at den er billig?

Da jeg så overskriften og hvem der havde skrevet, var mit første tanke at kalde Laura: "til orden", men så læste jeg artiklen og indså, at det bliver ikke nemt.

Der er flere gode pointer om danske modeller, open source og vores "danske" værdier;

det kommer man ikke uden om, men der er også oversigter og mangler:

AI hardware er p.t. dyrt, amerikansk og ikke rigtig modent endnu. Europæiske virksomheder er ved at udvikle hardware, men ikke af den slags LLMer bruger.

De amerikanske virksomheder er ved at adressere nogle af de samme udfordringer, men måske kan vi alligevel bidrage - ikke ved at lave små danske modeller - men ved at udvikle andre sider af den teknologi, som vil modnes i de kommende år.

Vi kan måske udvikle teknologien gennem strategisk grundforskning. Okay, vi kommer nok ikke til at bygge chip-fabrikker lige foreløbig, men vi kan måske udvikle grundlaget for:

• nye hardware modeller for AI chips
• bedre data til træning af modellerne 
• sundheds anvendelser
• påvirke regelsæt for anvendelser af AI

Vi kan mere, hvis vi samarbejder med andre europæiske lande om udvikling af mere modne AI-hardware, modeller og anvendelsesområder.

Der har tidligere været danske designideer om hardware og software, som faktisk flyttede noget; nye principper for anvendelser, træningsdata og systemopbygning.

I øjeblikket er nogle af de største udfordringer at udnytte teknologi og hardware, samtidig med at energiforbruget til modeltræning og anvendelse begrænses.

Såvidt jeg ved er 10¹⁵ det, der på dansk hedder en billiard. En kvadrillion (på dansk) er 10²⁴. Navnet kommer af (1 million)⁴.

Du tror ikke netselskaberne ved det? Det gør de selvfølgelig.  De kalder det bare for "store udfordringer"

https://www.linkedin.com/safety/go?url=https%3A%2F%2Flnkd.in%2FeAC9Uq-s%3Ftrk%3Dfeed-detail_main-feed-card-text