Vrede over nyt pointsystem

Det giver 36 point at udgive en lærebog og ni point at holde et eksternt foredrag. Et interview til radioen giver tre point, men er det til en avis, giver det kun ét. Medmindre man ikke bliver citeret - for så giver det kun en tredjedel point. Dekanatet på Humaniora på Københavns Universitet har udarbejdet et sindrigt pointsystem, som fakultetets forskere fremover skal underlægges. Hver gang de formidler deres forskning, skal de registrere det - og ved næste års interne fordeling af midler på fakultetet, vil de enkelte institutter få penge efter, hvor mange point forskerne har fået skrabet sammen året før.

Forslaget til en pointskala er lige nu til høring på fakultetet - og det vækker ikke just begejstring hos alle forskerne:

"Det system er nonsens, for det måler ikke det, som det skal, og det vil medføre en forvridning af de ansattes aktiviteter - fuldstændig lige som vores forskningsmålingssystem," siger lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Sune Auken og henviser til et tilsvarende pointsystem for måling af forskningsaktivitet, som fakultetets ansatte allerede er underlagt. Ud fra de to pointsystemer og antallet af studerende skal institutterne fremover konkurrere om 10 procent af fakultetets samlede midler.

"Det er vores basismidler, der er afhængige af, at vi laver tilstrækkeligt mange point. Derfor er det en invitation til at opføre sig uhensigtsmæssigt. Et blogindlæg giver ét point, så hvis jeg ikke laver andet end at blogge, kan jeg lave ufatteligt mange flere point, end det giver at skrive en litteraturhistorie, hvilket jeg lige har gjort."

Og det er ikke hensigtsmæssigt, mener Sune Auken:

"Der er ikke nogen, der læser en blog om et år. Men litteraturhistorien skulle gene bruges i gymnasierne i mange år frem."

Fællestillidsmand på det Humanistiske Fakultet Henrik Prebensen er enig i, at systemet rammer forbi:

"Ledelsen vil efter min mening ikke få det her til at virke efter hensigten. Undersøgelser viser, at incitamenter kun duer, når forskerne opfatter dem som en positiv understøttelse af deres indre motivation, og det her system rammer slet ikke forskernes indre motivation - erkendelsestrang og kærlighed til videnskaben - for nu at sige det lidt højtideligt. Det er grunden til, at folk vælger at arbejde på et universitet," siger han og tilføjer:

"Det giver desuden ikke mening at score point, hvis pointene ikke måler det, man mener, man skal lave."

Dekan Kirsten Refsing forklarer, at det er Videnskabsministeriet, der lægger op til, at der skal konkurreres om midlerne:

"Men de kriterier, som Videnskabsministeriet har lagt frem, er ikke detaljerede nok, fordi de skal gælde for alle universiteter og alle fag. Derfor har vi lavet en mere detaljeret kortlægning af formidlingsområder med tilhørende points, så det bliver mere retfærdigt," forklarer hun. Hun mener i øvrigt ikke, at forskerne vil spekulere i det:

"Det er rigtigt, at hvis man skriver en masse kronikker, så vil det over tid kunne gøre det ud for en hel doktorafhandling, hvilket naturligvis næppe svarer til arbejdsindsatsen. Men jeg har svært ved at forestille mig, at forskerne vil gøre den slags," siger Kirsten Refsing, der dog indrømmer, at systemet kan have en vis opdragende effekt:

"Hvis det ændrer forskernes adfærd, så bliver det i den retning, vi gerne vil have det til at gå. Når det angår forskningsformidling mener vi, at de danske skatteydere skal have mere for deres penge. Derfor giver det mange point at formidle i eksempelvis landsdækkende medier," siger hun.

Fællestillidsmand Henrik Prebensen mener også, at forskerne vil opleve det som spild af tid at sidde og registrere point:

"Registrering tager tid fra noget andet. Der bliver hele tiden mindre tid til at forske og formidle forskningen. Og efter hvad jeg hører på fakultetet, så er forskerne alvorligt trætte af at bruge tid på andre ting end dem, de føler, de er ansat til. Hvert nyt strå risikerer at være det, der knækker æslets ryg, og det her er endnu et strå," siger han.

Også pointsystemernes ensidige fokus på kvantitet, kritiserer Henrik Prebensen:

"Der er en underlig måde at måle på - og det forudsætter høj moral hos forskerne. Hvis du som studerende fik at vide, at du blev målt og bestod din eksamen, efter hvor mange papirer du afleverede, uden at man så på indholdet - så ville du næppe bruge mange kræfter på at skrive noget fornuftigt ned på de papirer. Det er en sær måde at lave universitet i verdensklasse og kvalitetsforbedring på."

Også Sune Auken kritiserer pointsystemet for kun at måle kvantitet:

"Hvis jeg svarer på en mail fra fru Hansen, der ikke kan finde rundt på det lokale folkebibliotek, får jeg point. Også hvis jeg barer skriver 'fuck dig'. Det giver også point - det er kun formen, man er interesseret i." Lidt positivt kan Sune Auken dog se ved systemet:

"Den form for topstyring giver os på gulvet noget at grine ad. I sidste uge fik jeg en del point for at skælde min ledelse ud i pressen - og nu får jeg ét point for at gøre det igen. Og om lidt skal jeg ind og blogge om, hvor tåbeligt det her er. Jeg tror, jeg vil skrive rigtig mange korte indlæg," siger Sune Auken.