Mænd, der slår, får gratis hjælp voldsramte kvinder må selv betale

Der er langt mellem den psykologiske bistand til kvinder, der lever i voldelige forhold. Mens mænd, der slår, har ret til gratis psykologhjælp, gælder samme retskrav ikke for de kvinder, som søger ly i krisecentrene som følge af overgrebene.

Ifølge en undersøgelse lavet af Røde Kors, har kun 20 procent af de 500 voldsramte kvinder, som organisationen har talt med, fået psykologhjælp. Og det er langtfra godt nok, mener generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl.

»Tallet er meget lavt, ikke mindst når halvdelen af kvinderne ønsker at få hjælp. Det er klogt at tage fat i voldsmænd og forsøge at hjælpe dem, men det er paradoksalt, at fokus kun er på dem, og at de, der udsættes for volden, ikke har de samme muligheder for at få psykologhjælp,« siger han.

Bestyrelsesformand i Landsorganisation af kvindekrisecentre, LOKK, Birgit Søderberg er ligeledes kritisk over for det faktum, at kvinderne ikke får hjælp, mens der er gratis rådgivning til de voldelige mænd:

»Det er en smule bizart, at de, der har alle følgevirkningerne af vold, ikke har fri og lige adgang til psykologbistand. Hvis ikke de voldsramte kvinder får den tilstrækkelige hjælp til at bearbejde deres traumer, vil de kæmpe med problemer i deres videre tilværelse også i forhold til at tage vare på deres børn,« siger hun.

Men når man skal prioritere indsatsen, er det så ikke bedst at satse på mændene? Hvis de holder med at slå, er problemet jo løst?

»Sådan kan man ikke sætte det op. Vi bliver konstant konfronteret med manglen på penge, når det handler om indsatsen over for de voldsramte kvinder hvor mange centre er der råd til, og hvor længe må kvinderne være der. Men der er så meget etik og moral i det her, som basalt set handler om, at vi i samfundet ikke bør tolerere vold mod kvinder,« siger Birgit Søderberg.

Fra politisk hold er der fortsat fokus på det økonomiske aspekt. Dansk Folkepartis socialordfører Pia Adel-steen påpeger muligheden for, at den praktiserende læge kan henvise til en psykolog, og at kommunen kan træde til med økonomisk hjælp til de voldsramte, der ikke selv har midler til at betale den egenbetaling, som er en del af henvisningen:

»Det ville være dejligt nemt at sige, at det skal være gratis, men vi skal finde pengene. Og måske er det ikke så uhensigtsmæssigt, at man skeler til folks økonomi. Direktørfruen, der får tæsk, kan nok godt selv betale for psykologhjælp,« siger hun.

Når voldsmænd får gratis hjælp, sker det som et led i behandling for misbrug, påpeger Pia Adelsteen.

Nogle vil mene, at også kvinder, der finder sig i volden, har en form for misbrug?

»Ja, og de kan have en pointe. Men der ligger altså et økonomisk aspekt i det, som vi ikke kan se bort fra,« siger Pia Adelsteen.

Men ifølge Anders Ladekarl er den økonomiske argumentation ikke holdbar.

»Hvis vores sundhedssystem ikke prioriterer mennesker, der er udsat for vold, så prioriterer man forkert,« siger han.

Servicestyrelsen er i øjeblikket i færd med at undersøge effekten af den psykologiske bistand, som nogle kommuner og krisecentre tilbyder kvinderne.

De foreløbige konklusioner viser ifølge projektleder Susanne Dal Gravesen, at indsatsen bærer frugt: »Meget tyder på, at det vil være en rigtig god idé at tilbyde kvinderne psykologhjælp. Både af hensyn til dem selv og af hensyn til, at de skal være ordentlige mødre for deres børn,« siger hun til Røde Kors Magasinet.

Ifølge SF's socialordfører Özlem Cekic skal kvindekrisecentrene ikke udelukkende bruges til opbevaring:

»Man skal kunne få behandling, så man kan klare sig godt, når man kommer ud i samfundet igen,« siger hun.

SF'eren vil nu bede Socialministeriet regne på, hvad forskellige former for terapi vil koste:

»Hvis man siger, at en bestemt form for terapi er for dyr, må man tilbyde en billigere. Det vigtigste er, at de voldsramte får hjælp,« siger hun.