• BILAG I - RESOLUTION VEDTAGET AF DET EUROPÆISKE RÅD
• BILAG II -RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD OM, HVOR LANGT MAN ER NÅET I FORBEREDELSEN AF ØMU'ENS TREDJE FASE, NAVNLIG FÆLLESSKABETS EKSTERNE REPRÆSENTATION
• BILAG TIL BILAG II - RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD OM SAMORDING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK
• BILAG III - RÅDETS KONKLUSIONER VEDRØRENDE UDVIDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNION
• BILAG IV - DOKUMENTER FORELAGT FOR DET EUROPÆISKE RÅD I WIEN

BILAG I

BILAG II

1. Efter flere års intense forberedelser er Den Europæiske Union parat til at gå ind i ØMU'ens tredje fase pr. 1. januar 1999. Elleve medlemsstater vil indføre euroen som deres valuta. Der er udført et betydeligt arbejde for at opnå konvergens. Økofin-Rådet har endvidere udarbejdet en ramme for en velfungerende økonomisk og monetær union, der skal godkendes af stats- og regeringscheferne, herunder stabilitets- og vækstpagten og procedurer for koordinering af den økonomiske politik (jf. bilaget). Det udestående spørgsmål, hvor der endnu skal træffes beslutninger, vedrører Fællesskabets eksterne repræsentation. På Det Europæiske Råd i Luxembourg i december 1997 gav stats- og regeringscheferne dette arbejde en betydelig fremdrift, og i Cardiff anmodede de Rådet om at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre euro-medlemssta ternes eksterne repræsentation effektivt.

2. Rådet har i sit arbejde med den eksterne repræsentation fået væsentlig hjælp fra Kommissionen og ESCB/ECB inden for deres respektive kompetenceområder. Rådet har navnlig noteret sig et forslag fra Kommissionen om "repræsentation af Fællesskabet og fastlæggelse af dets holdning på internationalt plan i forbindelse med Den Økonomiske og Monetære Union".

3. Fællesskabets eksterne repræsentation i ØMU'ens tredje fase vil indebære ændringer i de internationale foras nuværende organisation. Tredjelande og institutioner må derfor overbevises om, at de bør acceptere de løsninger, Den Europæiske Union foreslår. Rådet finder, at en pragmatisk tilgang, der indebærer mindst mulig tilpasning af de nuværende regler og praksisformer, vil have størst chance for succes, forudsat naturligvis at en sådan tilgang fører til et resultat, der anerkender euroens rolle på rette vis.

4. Det fremgår af traktaten, at der skelnes mellem repræsentationen:

• af Fællesskabet på internationalt plan for så vidt angår spørgsmål af særlig betydning for Den Økonomiske og Monetære Union (artikel 109, stk. 4),
• i forbindelse med spørgsmål, der ikke henhører under Fællesskabets kompetence men i forbindelse med hvilke det vil være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne udtrykker fælles standpunkter.

5. For så vidt angår afsnit 4, første led - repræsentationen af Fællesskabet på internationalt plan i forbindelse med spørgsmål af særlig betydning for ØMU'en - finder Rådet, at man bør bestræbe sig på snarest muligt at finde frem til pragmatiske løsninger sammen med internationale partnere, men at disse løsninger samtidig bør videreudvikles på længere sigt efter følgende principper:

• Fællesskabet skal tale med én stemme;
• Fællesskabet skal være repræsenteret på politisk niveau og på centralbankni veau; (1)
• Kommissionen skal inddrages i Fællesskabets eksterne repræsentation i det omfang, det er nødvendigt, for at den kan varetage den rolle, den har i medfør af traktaten (2).

For så vidt angår andet led - spørgsmål, der ikke henhører under Fællesskabets kompetence - fandt Rådet det hensigtsmæssigt at udforme praktiske løsninger med henblik på den eksterne repræsentation.

6. Ved udformningen af disse pragmatiske løsninger har Rådet koncentreret sit arbejde om tre vigtige områder:

• repræsentation i Gruppen af G7-finansministre og -centralbankchefer
• repræsentation i Den Internationale Valutafond
• sammensætning af Økofin-delegationer ved missioner til tredjelande.

1. Repræsentation i Gruppen af G7-finansministre og -centralbankchefer

7. Med hensyn til Den Europæiske Centralbanks deltagelse i Fællesskabets repræsentation i Gruppen af G7-finansministre og -centralbankchefer har ikke-europæiske partnere allerede accepteret, at ECB's formand deltager i gruppens møder i forbindelse med diskussioner, der vedrører ØMU'en, f.eks. multilateral overvågning og valutakursspørgsmål, samt i forbindelse med accept af de relevante dele af den erklæring, der offentliggøres.

8. Med hensyn til Fællesskabets repræsentation på ministerplan i forbindelse med ØMU- spørgsmål besluttede Rådet at foreslå de øvrige G7-partnere at have formanden for Økofin-Rådet eller, hvis formanden er fra en medlemsstat uden for euro-området, formanden for Euro-11-Gruppen med ved bordet. Hvis formanden er fra et ikke-G7-land i euro-området, deltager han/hun i møderne ud over de Økofin-medlemmer fra euro- området, der allerede er til stede.

For at opnå en større kontinuitet bistår en af de ministre fra euro-området, der deltager i G7-Gruppen på permanent basis, på skift formanden for ØKOFIN/Euro 11 for et år ad gangen.

9. Med hensyn til Kommissionens deltagelse i repræsentationen af Fællesskabet besluttede Rådet at foreslå de øvrige partnere i G7-Gruppen, at Kommissionens repræsentant skal være medlem af fællesskabsdelegationen med henblik på at bistå ØKOFIN/Euro 11- formanden.

10. På baggrund af beslutningerne om de foregående punkter vil spørgsmålet om deltagelse i forberedende møder (stedfortræderplan) blive yderligere overvejet. Rådet var enigt om, at forudgående forberedelse af spørgsmål vedrørende ØMU'en i Euro-11-Gruppen bør være en integreret del af Fællesskabets repræsentation i G7-gruppen. Rådet understregede endvidere, at det er nødvendigt med et effektivt kommunikationsnet mellem Økofin-ministrene.

Med henblik herpå vil man snarest muligt undersøge og realisere muligheden for at oprette et moderne net af kommunikationsværktøjer (audio- og videokonferencer) mellem de 15 økonomi- og finansministre, Europa-Kommissionen, ECB og sekretariatet for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Nettet vil naturligvis ikke kunne anvendes til vedtagelse af retligt bindende retsakter.

11. De løsninger, man har fundet frem til for Gruppen af G7-finansministre og centralbankchefer, skal danne grundlag for tilvejebringelse af løsninger for andre grupperinger.

12. Rådet erkendte, at G7-gruppen temmelig ofte vil komme til at drøfte internationale spørgsmål, der ligger uden for Fællesskabets kompetence, og som ikke kun er af betydning for de 11 medlemsstater, der deltager i euro-området, men berører samtlige medlemsstater. Selv i de spørgsmål, der henhører under medlemsstaternes kompetence, kan det være hensigtsmæssigt at der udformes og fremlægges fælles standpunkter. Drøftelserne om og formuleringen af fælles standpunkter på de seneste økofin-samlinger om spørgsmål som f.eks. Rusland og det inter nationale finansielle system kunne tjene som model. Disse fælles standpunkter skal under alle omstændigheder udgøre grundlaget for de holdninger, som indtages i G7-Gruppen og andre grupperinger.

2. Repræsentation i Den Internationale Valutafond

13. Rådet er af den opfattelse, at fremlæggelsen af spørgsmål af særlig ØMU-relevans muligvis skal søges løst pragmatisk, så det ikke er nødvendigt at ændre IMF-overenskomstens artikler:

• der er allerede taget et første nødvendigt skridt; IMF's bestyrelse har besluttet at give ECB observatørstatus i bestyrelsen
• for det andet repræsenteres EFs/ØMUs synspunkter i IMFs bestyrelse af det relevante medlem af eksekutivdirektørens kontor, der repræsenterer den medlemsstat, der har formandskabet i Euro-11, bistået af en repræsentant for Kommissionen.

3. Sammensætningen af Økofin/Euro 11-delegationen med henblik på missioner til tredjelande

14. Sammensætningen af Økofin/Euro 11-delegationer med henblik på missioner til tredjelande vil nok variere afhængigt af omstændighederne og formålene. Det påhviler formanden for Rådet (Økofin/Euro 11) at træffe de nødvendige foranstaltninger.

BILAG TIL BILAG II

Rapport til Det Europæiske Råd om
samordning af den økonomiske politik

Behovet for samordning af den økonomiske politik

1. Overgangen til Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase vil knytte økonomierne i de medlemsstater, der indfører euroen, tættere sammen. De får fælles pengepolitik og fælles valutakurs. Ansvaret for den økonomiske politik og lønfastsættelsen vil dog fortsat ligge hos medlemsstaterne med forbehold af bestemmelserne i traktatens artikel 104 C og stabilitets- og vækstpagten. I det omfang den økonomiske udvikling i medlemsstaterne indvirker på inflationsudsigterne i euro-området, vil det påvirke valutaforholdene i dette område. Dette er hovedårsagen til, at overgangen til en fælles valuta vil kræve øget overvågning fra Fællesskabets side og bedre samordning af de økonomiske politikker blandt medlemsstaterne i euro-området. Derudover bør en tæt samordning tage sigte på en passende policy mix-balance, som kan bidrage til, at Fællesskabets mål i traktatens artikel 2 virkeliggøres.
2. Der vil også være en stærk indbyrdes økonomisk og monetær afhængighed i forhold til de ikke- deltagende medlemsstater, eftersom de alle er med i det indre marked. Nødvendigheden af at sikre større konvergens og et velfungerende indre marked kræver derfor, at alle medlemsstaterne indgår i samordningen af de økonomiske politikker. Den indbyrdes afhængighed bliver specielt stærk, hvis medlemsstater uden for euro-området deltager i den nye valutakursmekanisme.

Enighed om samordning af den økonomiske politik

3. Rådet (økonomi og finans) har erkendt behovet for en øget samordning af de nationale økonomiske politikker og behandlede indgående spørgsmålet i sin rapport til Det Europæiske Råd i december 1997 i Luxembourg. Sidstnævnte gav sin tilslutning til rapporten og vedtog en resolution, der bl.a. omhandler samordningen af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase. Endvidere gav Det Europæiske Rådet i Cardiff i juni i år udtryk for, at alle Europas borgere kun kan få det fulde udbytte af ØMU'en og det indre marked, hvis man følger en strategi, der sigter på at fremme beskæftigelsen øget konkurrenceevne og økonomisk og social samhørighed inden for rammerne af makroøkonomisk stabilitet, og det fastlagde derfor hovedelementerne i Den Europæiske Unions strategi for yderligere økonomiske reformer med henblik på at fremme vækst, velstand, beskæftigelse og integration i samfundet, idet det noterede sig med tilfredshed, at medlemsstaterne er besluttet på at sikre en effektiv samordning af deres økonomiske politikker.

Områder for samordning af den økonomiske politik

4. I mellemtiden er næsten alle elementerne i samordningen af den økonomiske politik blevet gennemført og er ved at blive afprøvet. Ordningerne fungerer tilfredsstillende, især fordi Rådet har påbegyndt en fuldt udbygget årlig samordningsproces. Samtidig med at nærhedsprincippet overholdes, rettes opmærksomheden fuldt ud mod de nationale økonomiske udviklinger og politikker herunder deres lønpolitikker med henblik på deres bidrag til virkeliggørelsen af Fællesskabets målsætninger. Det vil koncentrere sig om politikker, som vil kunne påvirke de monetære og finansielle forhold i hele euro-området, euroens vekselkurs, det indre markeds gnidningsløse funktion og betingelserne for investeringer, beskæftigelse og vækst i Fællesskabet.

Dette omfatter:

• en nøje overvågning af den makroøkonomiske udvikling i medlemsstaterne for at sikre varig konvergens
• en nøje overvågning af eurokursudviklingen og udviklingen i andre EU-valutaer i erkendelse af, at disse generelt skal ses som resultatet af alle andre økonomiske politikker,
• øget overvågning af budgetstillinger og -politikker i overensstemmelse med traktaten og stabilitets- og vækstpagten,
• overvågning af nominel og real lønudvikling med henvisning til de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik,
• nøje gennemgang af de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen, idet der især fokuseres på aktiv arbejdsmarkedspolitik i overensstemmelse med retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken og udveksling af bedste praksis,
• overvågning af medlemsstaternes strukturpolitikker på arbejdsmarkedet og markederne for varer og tjenesteydelser samt af omkostnings- og pristendenserne, især for så vidt de påvirker mulighederne for at opnå en bæredygtig og ikke-inflationær vækst og jobskabelse.

Retningslinjerne for samordningen af den økonomiske politik

5. Rådet vil anvende traktatens instrumenter til samordning af den økonomiske politik fuldt ud og effektivt. Det vil fokusere på de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 103, stk. 2. De udvikles til et effektivt instrument til sikring af varig konvergens mellem medlemsstaterne. De økonomiske politikker og udviklinger i hver enkelt medlemsstat og i Fællesskabet overvåges nøje inden fra rammerne af den multi laterale overvågning i henhold til traktatens artikel 103, stk. 3, og måles i forhold til de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

Om nødvendigt vil Rådet i overensstemmelse med artikel 103, stk. 4, rette henstillinger til en medlemsstat, hvis det viser sig, at dens økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer eller at der er risiko for, at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.

6. Med henblik på at tage hensyn til de særlige behov for samordning i de medlemsstater, der deltager i euro-området, blev Euro-11-Gruppen oprettet og har mødtes i en frugtbar dialog mange gange. I september 1998 blev også de ikke-deltagende medlemsstater opfordret til at drøfte sager af fælles interesse.

7. En harmonisk økonomisk udvikling i Fællesskabet i ØMU'ens tredje fase vil kræve en løbende og frugtbar dialog mellem Rådet og ECB, som involverer Kommissionen og respekterer alle aspekter af ESCB's uafhængighed, Rådet og Euro-11-Gruppen har indledt en sådan dialog og er parat til at indgå i yderligere dialoger, når der er behov for det.

8. For at stimulere en frugtbar dialog og informere arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om de stabilitetsorienterede makroøkonomiske politiske rammer, har Økofin-Rådet inviteret dem til regelmæssige meningsudvekslinger.

Gennemførelse af nye ordninger for samordning af den økonomiske politik

9. Udover det almindelige arbejde i forbindelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik begyndte Rådet i foråret at se nøje på de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen. Inspireret af Det Europæiske Råd i Cardiff vil Rådet fremover indføre en enkel procedure, ifølge hvilken medlemsstaterne og Kommissionen inden udgangen af hvert år udarbejder korte rapporter inden for deres kompetenceområder om produkt- og kapitalmarkederne. Denne procedure respekterer nærhedsprincippet fuldt ud, og skal gøre det lettere at udveksle bedste praksis og supplere den information, der allerede er til rådighed i nationale beskæftigelsesplaner og stabilitets- og konvergensprogrammerne. Den gennemføres for første gang i år.

10. I overensstemmelse med 1. maj-erklæringen gennemgik Rådet i sommer nøje den nuværende og fremtidige udvikling i medlemsstaternes budgetpolitikker. For tiden gennemgår Rådet stabilitets- og konvergensprogrammerne med henblik på deres overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og kravene i stabilitets- og vækstpagten samt forpligtelserne ifølge Rådets 1. maj-erklæring.

11. Det er meningen, at resultaterne af analysen af disse forskellige rapporter skal indgå i den årlige ajourføring af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og bidrage til at gøre dem til et effektivt instrument i centrum af den økonomisk-politiske samordningsproces.

12. Det er nødvendigt med en fortsat indsats for at gennemføre retningslinjerne fuldt ud og tage passende hensyn til det nye politiske klima ved overgangen til ØMU'ens tredje fase. Ambitionen om at sikre effektiv samordning af den økonomiske politik vil kræve en mere aktiv involvering af alle deltagerne i denne proces, herunder ministermøderne i Euro-11-Gruppen, Rådet og stats- og regeringscheferne.

BILAG III

Rådet ser med tilfredshed på Kommissionens første regelmæssige situationsrapport på grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Luxembourg og Cardiff. Rådet bemærker, at Kommissionens vurdering bygger på de samme objektive tiltrædelseskriterier som dem, der blev defineret på Det Europæiske Råds møder i København og Madrid, og som blev brugt i de udtalelser, Kommissionen afgav i juli 1997, og det anser Kommissionens metode for at give mulighed for en objektiv, afbalanceret og retfærdig analyse af de fremskridt, der er gjort. Rådet udtrykker tilfredshed med de betydelige fremskridt, som ansøgerlandene har gjort i deres tiltrædelsesforberedelser, og opfordrer dem til at fortsætte deres bestræbelser under hele tiltrædelsesprocessen. Det noterede sig, at skønt tempoet for vedtagelsen af gældende EU-ret varierer betydeligt fra land til land og fra sektor til sektor, er forskellen mellem de ansøgerlande, som der er indledt forhandlinger med, og de øvrige ansøgerlande generelt blevet mindre. Det noterede sig ligeledes Kommissionens holdning til de forskellige fremskridt, der er gjort i en række lande, herunder i nogle af de lande, som der er indledt forhandlinger med, med hensyn til opfyldelsen af Københavnskriterierne. Rådet noterede sig især de fremskridt, som Letland og Litauen har gjort, og den nye situation i Slovakiet efter valget, som varsler godt for dette lands integration i EU-strukturerne. Det bemærkede ligeledes de fremskridt, der er gjort i Bulgarien, og Rumæniens reformbestræbelser. Det tilskyndede alle ansøgerlandene til at intensivere deres tiltrædelsesforberedelser. Rådet var generelt enig i Kommissionens analyse af Tyrkiet og noterede sig, at der er behov for en særlig indsats fra tyrkisk side for at sikre retsstatsprincippet i et demokratisk samfund i overensstemmelse med Københavnskriterierne og de relevante konklusioner fra Det Europæi ske Råds møder; det understregede ligeledes betydningen af at udvikle forbindelserne med Tyrkiet yderligere på et sundt og udviklingsorienteret grundlag. I forbindelse med denne proces bekræfter Rådet igen vigtigheden af den europæiske strategi for Tyrkiet. Rådet mindede om den store betydning, som det tillægger behandlingen af mindretal, et område der kræver stadig opmærksomhed. Rådet understreger, at det er nødvendigt at fremskynde tilpasningen af lovgivningen til gældende EU-ret, og at den skal ledsages af udviklingen af en tilsvarende gennemførelseskapacitet. Transformationen af gældende EU-ret er ikke tilstrækkelig i sig selv, men skal efterfølges af en effektiv gennemførelse og håndhævelse. Derfor er udviklingen af administrative og retslige strukturer et afgørende aspekt ved tiltrædelsesforberedelsen, og tilstedeværelsen af troværdige og velfungerende strukturer og institutioner er en absolut nødvendig forudsætning for fremtidigt medlemskab.

Rådet understregede, at der forud for tiltrædelse skal lægges særlig vægt på en effektiv anvendelse af alle elementerne i de gældende regler for det indre marked, herunder indførelsen af en funktionsdygtig kontrolordning for statsstøtte. Der skal føres politikker til fremme af økonomisk og social konvergens. Blandt de andre sektorer, der kræver opmærksomhed, kan nævnes miljø, den nukleare sektor samt retlige og indre anliggender. I den forbindelse mindede Rådet om den centrale betydning af den udvidede førtiltrædelsesstrategi for de central- og østeuropæiske lande og den særlige førtiltrædelsesstrategi for Cypern. Den rolle, som associeringsaftalernes organer spiller for overvågningen af vedtagelsen og gennemførelsen af gældende EU-ret, blev også på ny bekræftet. Rådet opfordrede Kommissionen til fortsat at lægge særlig vægt på at bistå de ansøgerlande, som der endnu ikke er indledt forhandlinger med, med at intensivere deres tiltrædelsesforberedelser og opfordrede disse lande til at gøre fuld brug af indhentningsfonden. Det udtrykte tilfredshed med, at tiltrædelsespartnerskaberne allerede har gjort det muligt for de central- og østeuropæiske ansøgerlande og EU at fokusere på prioriteterne og afpasse dem efter de midler, der er til rådighed. Denne fremgangsmåde vil blive styrket ved, at der fra år 2000 vil være to nye førtiltrædelsesinstrumenter til rådighed, og den vil forstærke behovet for en klar sammen hæng mellem midler og prioriteter. Rådet udtrykte tilfredshed med, at Informationskontoret for Teknisk Bistand (TAIEX) har fået udvidet sit mandat til at omfatte gældende EU-ret som helhed. Rådet noterede sig med tilfredshed, at Europakonferencen, der blev vedtaget i Luxembourg, i løbet af sine to første møder allerede har vist sig at være et vellykket multilateralt forum inden for rammerne af udvidelsesprocessen. Rådet noterede sig, at Kommissionen i begyndelsen af næste år vil forelægge en ajourføring af sin positive udtalelse fra 1993 om Maltas ansøgning om medlemskab med henblik på passende opfølgning i rådsregi. Rådet godkendte generelt Kommissionens rapport og herunder analysen i det samlede kommissionsdokument. Rådet noterede sig, at Kommissionen har til hensigt at foreslå, at der indledes forhandlinger med Letland inden udgangen af 1999, hvis forandringerne fortsætter med samme dynamik. Det bemærkede også, at Kommissionen finder, at de vigtige fremskridt, som Litauen har gjort, også skulle sætte Kommissionen i stand til at foreslå, at der indledes forhandlinger med dette land, hvis de seneste beslutninger står deres prøve i praksis. Endvidere noterede det sig, at Kommissionen er af den opfattelse, at der med den nye situation i Slovakiet efter valget er udsigt til indledning af forhandlinger, hvis det bekræftes, at landets institutioner fungerer på et regelmæssigt, stabilt og demokratisk grundlag. Rådet udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at forelægge det yderligere situationsrapporter næste år. På nuværende stadium fremsatte Rådet imidlertid ingen henstillinger til Det Europæiske Råd om at udvide tiltrædelsesforhandlingerne.

BILAG IV

· Det Europæiske Råds resolution om udnævnelse af tidligere forbundskansler Dr. Helmut Kohl, medlem af den tyske forbundsdag, til æresborger i Europa
(SN 5336/3/98)

· Rapport til Det Europæiske Råd om, hvor langt man er nået i forberedelsen af ØMU'ens tredje fase, navnlig euro-medlemsstaternes eksterne repræsentation
( 13693/98)

· Rapport fra Rådet (økonomi og finans) til Det Europæiske Råd i Wien om styrkelse af det internationale finansielle system
( 13692/98)

· Statusrapport fra Rådet (økonomi og finans) til Det Europæiske Råd om styrket skattepolitisk samarbejde
( 13349/98)

· Fælles rapport om beskæftigelse 1998
( 13720/98 + ADD 1 + COR 1 (en))

· Udkast til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 1999
( 13721/98)

· Kommissionens rapport om mulighederne for at forbedre sammenligneligheden af statistikker til overvågning og vurdering af gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi - udarbejdet med henblik på Det Europæiske Råd i Wien
( 13931/98)

· Håndtering af ændringer - Endelig rapport fra gruppen af eksperter på højt plan om økonomiske og arbejdsmæssige følger af de industrielle ændringer ( 13947/98)

· Meddelelse fra Kommissionen: Offentlige investeringer som led i den økonomiske strategi
( 13914/98)

· Jobmuligheder i informationssamfundet
( 13907/98)

· Meddelelse fra Kommissionen: Hvordan Den Europæiske Union løser år 2000- computerproblemet
( 13560/98)

· AGENDA 2000: Rådets statusrapport til Det Europæiske Råd
( 13621/98 AGENDA 229)
ADD 1 Interinstitutionel aftale
ADD 2 Strukturfondene
ADD 3 Landbrug
ADD 4 Førtiltrædelse
ADD 5 Transeuropæiske net og lånegarantifond

· Udvidelsen: Rådets konklusioner af 7. december 1998 om EU's udvidelse
(13944/98)

· Integrering af miljøet og af en bæredygtig udvikling i den fælles landbrugspolitik
( 13091/98)

· Opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff: rapport til Det Europæiske Råd i Wien om integrering af miljøet og en bæredygtig udvikling i Fællesskabets transportpolitik
( 13811/98)

· Rapport til Det Europæiske Råd om integrering af miljøet og en bæredygtig udvikling på det energipolitiske område
( 13805/98)

· FUSP: Fælles strategier
( 13943/98)

· Rapport fra Rådet (almindelige anliggender) til Det Europæiske Råd om nærhedsprincippet
( 13951/98)

· Kommissionens rapport: Bedre lovgivning 1998 - Et fælles ansvar
( 13940/98)

· Situationsrapport fra Rådet (almindelige anliggender) til Det Europæiske Råd om forbedringer af Rådets funktionsmåde og arbejdsmetoder
( 13952/98)

· Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres
( 13844/98)

· Rapport om narkotika og narkotikarelaterede spørgsmål
( 13884/98)

· Situationsrapport om bekæmpelse af organiseret kriminalitet
( 11571/4/98 REV 4)

· Kommissionens meddelelse: En nordlig dimension i Unionens politikker
( 13768/98)

NOTES

(1) Artikel 6.1. i ESCB/ECB-protokollen fastsætter, at "i spørgsmål om internationalt samarbejde, som vedrører ESCB's opgaver, afgør ECB, hvordan ESCB skal repræ senteres". I artikel 6.3. tilføjes det, at "bestemmelserne i artikel 6.1 (...) berører ikke bestemmelserne i traktatens artikel 109, stk. 4".

(2) Jf. afsnit 10, sidste punktum, i den resolution, Det Europæiske Råd vedtog i Luxem bourg.

© European Parliament: 1999