Kommunerne overholder ikke lov ved anbringelser

Kommunerne holder sig ikke inden for lovens rammer, når de anbringer børn og unge på døgninstitutioner eller i familiepleje. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen af 125 anbringelsessager i 14 kommuner viser, at kommunerne i 83 procent af sagerne ikke overholder lovkravene.

I 35 procent af sagerne bliver barnets forhold for eksempel ikke undersøgt efter den lovpligtige §50-undersøgelse, der skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt et barn skal anbringes eller ej.

Det bekymrer Henrik Horster, ankechef hos Ankestyrelsen.

»Der er en masse børn og forældre, der ikke får den retssikkerhed, de har krav på. Når man ikke undersøger barnets situation grundigt nok, så ved man ikke, hvad der er rigtigt for barnet. Der burde netop være en skærpet forpligtigelse til at overholde loven, når man griber så voldsomt ind i menneskers liv,« siger han.

Inge Bryderup, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og forfatter til en række bøger om anbragte børn, bakker op.

»Det er ikke sikkert, barnet får det relevante anbringelsessted, og det kan i værste fald forværre barnets problemer,« forklarer hun.

Ankestyrelsen lavede i 2008 en lignende undersøgelse, som ligeledes viste, at lovgivningen ikke blev fulgt dengang i 64 procent af sagerne. Problemerne på området er derfor mildest talt ikke blevet mindsket, trods daværende socialminister Karen Jespersens (V) løfte om »bedre ledelse, efteruddannelse og digitalisering af sagsbehandlingen«.

Henrik Horster kan dog ikke spotte forbedringerne.

»Når man kan konstatere, at der er et problem, så må man hive fat i ledelserne i kommunerne, men det ser ikke ud som om, der er blevet gjort noget,« siger han.

Inge Bryderup mener også, at det er et ledelsesproblem, men hun peger også på ressourcemangel.

»Forskningen viser, at sagsbehandlere har for mange sager, og det bunder både i, at socialcheferne ikke strukturerer arbejdet godt nok, men også at der simpelthen er for få socialrådgivere ansat,« siger hun.

Klaus Majgaard, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen, forklarer dog primært problemerne med et manglende samarbejde mellem kommunerne.

»Vi bliver nødt til at stå ved undersøgelsens utilfredsstillende resultat, og så må vi simpelthen tage fælles ansvar. Problemet er, at kommunerne har forsøgt at løse det på hver deres måde. Vi må i stedet stå sammen som sektor og dele viden kommunerne imellem,« siger han og fortsætter:

»Vi har også brug for at få afklaret med staten, hvad det er for krav, vi måles på. Vi bør være mindre forpligtet på proceskrav og mere forpligtet på resultatkrav.«

Socialordfører Özlem Cekic (SF) mener også, at staten er nødt til at tage ansvar.

»Der er ingen tvivl om, at manglende tid og penge betyder forkerte beslutninger i kommunerne. Jeg har bedt om at få nedsat et udvalg, der skal kulegrave økonomien på området for udsatte børn, fordi så længe man ikke ser på finansieringen, så vil der være et problem. Undersøgelsens resultater er simpelthen et udtryk for regeringens lappeløsningsindsats de sidste mange år,« siger hun.

Socialordfører Mette Frederiksen (S) bakker op.

»Det er graverende fejl, vi taler om, og jeg har nu kaldt ministeren i samråd om sagen. Trods regeringens løfter, har den ingenting gjort,« siger hun.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) mener dog, at regeringen har gjort meget for at løse problemerne.

»Vi har gjort en lang række ting - og der kommer flere tiltag med Barnets Reform. For eksempel afsætter vi 40 millioner til undervisning og vejledningsmateriale for at sikre, at alle kommuner kender til lovgivningen.,« siger hun.

Mette Frederiksen køber dog ikke ministerens modsvar.

»Barnets Reform vil ikke rette op på det her, fordi der er slet ikke fokus på forvaltningsniveauet og kvaliteten i sagsbehandlingen,« siger hun.

Karen Ellemann vil gerne medgive, at Ankestyrelsens resultater ikke er tilfredsstillende, og at der skal gøres mere: »Resultaterne er dybt bekymrende, fordi de regler, kommunerne ikke overholder, er helt grundlæggende for børnenes og familiernes retssikkerhed. Derfor vil jeg tage et møde med Kommunernes Landsforening om problemet, og så må vi løse det sammen.«