De mægtiges diskussionsklub

Prins Henrik. Henry Kissinger. Mogens Lykketoft. Tony Blair. David Rockefeller. Bill Gates. Mærsk Mc-Kinney Møller. Romano Prodi. Paul Wolfowitz. George W. Bush. Anders Fogh Rasmussen. Tøger Seidenfaden. Hvad har disse herrer tilfælles?

De tilhører alle den eksklusive gruppe af mennesker, som har deltaget i nogle af verdens hemmeligste møder. Du har næppe hørt om det, for deltagerne på Bilderberg-møderne gør ikke meget for at indvie offentligheden i deres diskussioner. Bilderberg har ikke engang en hjemmeside. Men hvert år i maj eller juni samles de, cirka 120 af vestens mest indflydelsesrige politikere og erhvervsledere, i tre-fire dage på et femstjernet hotel i Europa eller Nordamerika. Og lover hinanden, at intet af det, der bliver sagt, kommer resten af verden for øre.

"En klike af de rigeste, økonomisk og politisk mest magtfulde og indflydelsesrige personer i Vesten, som mødes hemmeligt for at planlægge begivenheder, der senere tilfældigvis bare finder sted," skrev The Times i 1977 om Bilderberg-gruppen.

Denne weekend mødes de på det eksklusive Brookstreet Hotel i Ottawa, Canada. Blandt deltagerne er udover Kissinger, Rockefeller og Wolfowitz også Hillary Clinton, Hollands dronning Beatrix og WTO-chef Pascal Lamy samt topledere i finansverdenen og virksomheder som Ford, Nokia, Coca-Cola og Time Warner. På den foreløbige dagsorden er bl.a. diskussioner om Iran, Kina, Rusland, energiafhængighed, NATO i Afghanistan samt det ændrede strategiske landskab i Asien.

Hvad deltagerne mere konkret taler om, og om der diskuteres politiske og økonomiske strategier på møderne, er der stor uenighed om. Men i sig selv er det bemærkelsesværdigt, at så mange berømte, magtfulde mennesker kan mødes hvert år, uden at verden bemærker det, mener medieforsker på Roskilde Universitetscenter Mark Ørsten.

"Man kan med god ret spørge, hvad alle de betydningsfulde mennesker laver på møderne, hvis det ikke har en betydning. Det virker besynderligt, at folk med så travle kalendre skulle møde op hvert år bare for at sidde og sludre," siger han.

Tavshed fra starten

Også historisk har mange af Bilderberg-deltagerne været indflydelsesrige folk, fortæller Ingeborg Philipsen, der er ved at skrive en ph.d. om dansk atlanticisme og Bilderberg-mødernes indflydelse på meningsdannelsen i Danmark mellem 1950 og 1980. Hun forstår godt, at sammenblandingen af politikere, erhvervsledere og medier i et lukket forum af nogle kan ses som et demokratisk problem.

"Bilderbergerne har fra starten haft forbud mod at udtale sig om, hvad der blev sagt på møderne. Men det undrer mig virkelig, at der kun er skrevet ganske få artikler om Bilderberg, også i videnskabelige kredse. At pressen ikke har beskæftiget sig med det, kan dog have noget at gøre med, at man har sørget for at invitere nogle mediefolk som deltagere på møderne og dermed taget deres medier i ed." siger hun.

Adskillige journalister og chefredaktører har deltaget på Bilderberg-møderne og aldrig skrevet om det. New York Times, Washington Post og Time Magazine har været til stede, ligesom Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i år skal deltage for 11. gang. Han har i flere år også siddet i den inderste styregruppe, der står for at invitere prominente gæster.

Mark Ørsten finder det problematisk, at medierne ikke i højere grad fortæller befolkningerne om møderne. I løbet af de sidste 10 år har der kun været ni forskellige artikler i danske mainstream-medier om Bilderberg.

"Hvis møderne er så uformelle, burde der vel ikke være problemer med at lade journalister dække dem. Man har jo også gradvist inviteret journalister med til Davos og G8-møderne, netop fordi de er begyndt at trænge sig på," siger Mark Ørsten.

Lukketheden har ført til spekulationer omkring, hvad det er, der er så hemmeligt for Bilderberg-gruppen. På internettet udmønter mange af disse teorier sig i værdiladede diskussioner om, hvad Bilderberg har udvirket i verden, og hvad formålet med gruppen er.

De fleste hjemmesider om Bilderberg er enige om, at det er en del af et globalt netværk af stærke, men i offentligheden ret upåagtede interessegrupper som European Round Table og den USA-baserede Trilateral Commission. Men ifølge nogle sider er disse grupper ikke blot snakke- eller lobbygrupper, men ligefrem del af en global konspiration, der vil styre verden efter én model og ét politisk system.

Hvad denne 'nye verdensorden' i så fald går ud på, er der lige så mange teorier om. Nogle mener, at bilderbergerne på grund af stærke vestlige økonomiske og strategiske interesser på Balkan var med til at sørge for, at regionen faldt fra hinanden. Andre taler om, at hele ideen om en europæisk overnational union stammer fra de samme mennesker, som startede Bilderberg og var aktive i den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations, der herhjemme er mest kendt for at udgive det konservative magasin Foreign Affairs.

Romtraktaten startede med Bilderberg

"Man kan sige, at Romtraktaten, som bragte det Indre Marked til verden, blev opfostret på Bilderberg-møder," sagde USA's ambassadør i Vesttyskland, bilderbergeren George McGhee engang. I 2005 sagde Bilderbergs formand Viscount Davignon dog, at der aldrig opnås konsensus på møderne.

"Nogle siger, at vi er en hemmelig verdensregering, men hvis vi var det, burde vi skamme os. Det, der kan komme ud af møderne, er, at det er forkert ikke at håndtere et bestemt problem," sagde Davignon.

Ingeborg Philipsen forsøger i sin ph.d. at undersøge, hvilke centrale politiske diskussioner, der var på Bilderberg-møderne indtil 1980, og om det efterfølgende afspejlede sig i den danske offentlighed. Hun kan endnu ikke præsentere deciderede forskningsresultater, men mener, at Bilderbergs omdømme led et knæk med Lockheed-skandalen i 1975.

"Da det viste sig, at Bilderbergs generalsekretær Prins Bernhard havde modtaget mange millioner kroner i bestikkelse, gav det styrke til dem, der påstod, at det var en betænkelig cocktail af erhvervsledere og politikere, der mødtes under hemmelige former," siger hun.

Ifølge Will Hutton, tidligere chefredaktør på The Observer og Bilderberg-deltager, er møderne ligesom G8- og IMF-møderne en del af en global samtale, hvor en slags konsensus gradvist opstår og bliver udgangspunkt for de forskellige institutioners økonomiske politik.

"Det er udelukkende snak. Men den enighed, der skabes, danner baggrund for politiske beslutninger i hele verden," skrev han i 1998.

EU-Kommissionens formænd er typisk med på Bilderberg-møder, før de bliver udpeget til formænd. På samme vis deltog Tony Blair som oppositionsleder i 1993 og Bill Clinton i 1991, før han kom ind i den amerikanske valgkamp. Også alle NATO-generalsekretærer fra 1971 til 2003 har været bilderbergere.

Men Bilderberg får i mindre og mindre grad lov til at være i fred. I både EU-Parlamentet og Folketinget har politikere fra henholdsvis den grønne blok og Enhedslisten forhørt sig om Bilderberg. Og aktivister fra flere ender af det politiske spektrum har besluttet sig for at dukke op i denne weekend og protestere uden for det canadiske hotel. På den ellers uskønne research-side bilderberg.org finder man endda en invitation til Bilderberg 2006.

"For første gang vil Bilderberg i år være åbent for offentligheden, som glæder sig til at debattere med verdens 100 mægtigste personer," står der i aktivisternes invitation oven over hotellets adresse og et mødetidspunkt i morgen. Det vides dog ikke, hvor mange der vil dukke op, og hvordan de vil forsøge at komme ind på det strengt sikrede Bilderberg-område.

For danskere minder Bilderberg måske mest om de såkaldte VL-grupper, som er diskussionsgrupper af politikere, erhvervsfolk, organisationsledere og offentlige embedsmænd. Der har været kritik af både VL-gruppernes tavshedspligt og af det faktum, at medlemmerne skal udpeges, hvorved de folkevalgte ikke har lige adgang. Men der har ikke været samme offentlige debat om Bilderberg, hvor det samme er gældende, og hvor diskussionerne handler om global udvikling og geopolitik, mener Magnus Falko, der er aktiv i Enhedslisten og har brugt flere år på at undersøge Bilderberg og andre globale magtklubber.

Når deltagere spørges om Bilderberg, slår de det typisk hen med, at de deltager som privatpersoner, og at der ikke officielt tages beslutninger på Bilderberg-møderne. Men derved misser man pointen, siger Magnus Falko.

Behov for granskning

"Deltagerne er jo til stede i kraft af deres indflydelsesrige profession. Vi taler om nogle af verdens mest magtfulde og travle mennesker, der hiver tre-fire dage i træk ud af kalenderen til dette årlige møde. Problemet er jo, at deltagerne tager fra møderne tilbage til deres respektive taburetter og - i forskellig grad - arbejder for de tankesæt, der blev vendt."

Falko opfordrer enhver til at begynde at undersøge fænomener som Bilderberg og konfrontere medier og politikere med deres deltagelse eller fortielse af viden.

"Når man som skolelærer får dikteret en ny menneskefjendsk og industrielt tilrettet læreplan, og der ingen forfatter står på - dét er faktisk sket - så må man kræve sin ret til at kunne rulle garnnøglet tilbage til udgangspunktet og følge de bagvedliggende motiver. European Round Table of Industrialists, OECD, Verdensbanken og bilderbergere som Jacques Delors og David Rockefeller har igennem 20 år forsøgt at bestemme uddannelsessystemet i selvstændige stater," siger Magnus Falko.

Han mener, at det kræver både mod og samvittighed at gå op imod udviklingen:

"Hvad jeg siger, behøver man ikke at tro på. Man kan selv begynde at forske i det. Det er der brug for. Magtklubberne har ingen magt, hvis vi andre skipper mageligheden og øger vores skelne-evne, fornemmelsessans og viden."