| Troens test |
| |
"At rejse er at dø", siger den aldrende munk Luc, da han skal tage stilling til, om han vil forlade det kristne kloster, som han bedriver sammen med syv andre franske munke i en landsby i Algeriet. Og selvom sætningen umiddelbart er den diametrale modsætning til H.C. Andersens berømte motto, emmer det mindst lige så meget af liv.
 |
Copyright:
Camera Film |
Forlad landet eller bliv dræbt
For troen til Gud er nemlig selve essensen af livet for munkene. Og det er den tro, som munkene i princippet forlader, hvis de lader sig kue af de muslimske ekstremister, der hærger området, de lever i. Den franske Om guder og mænd tager udgangspunkt i de religiøse uroligheder, der foregik i Algeriet i midten af 1990erne, hvor islamistiske fundamentalister jagede udlændinge og mennesker med anden religiøs observans og stillede dem et ultimatum: Forlad landet eller bliv dræbt. Det er dette ultimatum, der er filmens centrale problemstilling. Skal munkene drage væk med livet i behold, eller skal de være stålfaste i troen og risikere at miste deres liv for kunne forsætte deres arbejde i den landsby, der er så afhængig af deres hjælp?
Den psykiske undertrykkelse
Et spørgsmål som instruktør Xavier Beauvois griber an med stor ømhed og interesse. Munkenes indre kamp giver anledning til både smertende og opløftende øjeblikke, fordi Om guder og mænd tegner et så varmt og oprigtigt portræt af en flok mænd, der i bund og grund simpelthen er gode mennesker. Der er lavet utallige film om gode mennesker, der underkues, men Om guder og mænd skiller sig ud ved at lægge fokus på den psykiske undertrykkelse frem for den fysiske. På mesterlig vis vel at mærke. "At dø for min tro burde ikke gøre mig søvnløs", siger en af munkene af ren og skær fortvivlelse – en fortvivlelse, der gør ondt på tilskueren. Rigtig ondt. For man fornemmer, at det nok ikke er munkenes frygt for at dø, der nager mest. Det er nok snarere tvivlen om, hvor stærk troen egentlig er. Og om man derfor lever på falskt eksistensgrundlag.
 |
Copyright:
Camera Film |
Religionens skizofreni
Lige så hjerteskærende det er at følge munkenes indre, eksistentielle kamp, lige så opløftende er det at overvære dem vinde over tvivlen. Som menneskeligt drama er Om guder og mænd intet mindre end fremragende. Men undervejs knyttes der også kommentarer til religionens skizofreni på upolitisk og nuanceret vis, hvilket løfter filmen op i et helt andet luftlag. Hvor munkene anvender religionen i godhedens navn, bruger ekstremisterne den tilsyneladende kun til at retfærdiggøre vold. Men intet er sort-hvidt i Om guder og mænd. Da ekstremisterne i en af filmens bedste scener uvidende afbryder munkene på juleaftensdag, har deres leder forståelse for deres situation og lader dem fejre højtiden i fred. Et øjeblik hvor religionens grundprincipper transcenderer trosretning.
Troen er livet
Om guder og mænd besidder altså flere lag, hvilket også er nødvendigt for at beskrive den flerdimensionelle religions mange kompleksiteter. Mest interessant er og bliver dog munkenes indre, eksistentielle kamp, der er så nænsomt og indfølt beskrevet, at man nærmest føler den på egen krop – og sind. Det handler ikke om at bevare det fysiske liv, men om at holde fast i sin tro. For munkene er troen nemlig livet.
|
| |
| Seneste kommentarer: (2 i alt - L�s alle) | | | | Forfatter | Indl�g | Kiana
7-12-2011 05:31 | Superb information here, ol'e chap; keep burning the mindgiht oil. |
| Pelle Goldin
20-4-2011 23:40 | En sjælden og meget fin film. Ikke blot er filmen en positiv overraskelse - det er de mange gode anmeldelser den har fået også. |
|
|
|  |
|
