Danske adelsslægter - fra uradel til grever og baroner

Kort om Danmaks Adels Aarbog - (DAA)

Initiativet til Danmarks Adels Aarbog kom fra to adelsinteresserede borgere H.R. Hiort-Lorenzen og Anders Thiset. I 1884 påbegyndte disse på eget forlag udgivelsen med Hiort-Lorenzen som leder og Thiset som den genealogiske ekspert. Den ældste serie 1884-1918 var i lommebogsstørrelse og var langt fra fejlfri. Man var dog allerede i 1884 på side 363-364 klar med de første to siders rettelser og tilføjelser. Med tiden voksede formatet og fejlprocenten faldt. Den nuværende læsevenlige størrelse blev indført med DAA 2000-02. Rettelserne i de nyeste årgange er udarbejdet af fagfolk.
DAA skal således ses i sammenhæng. Nye oplysninger underkender jævnligt ældre stamtavler, og alle årgange er en del af den kontinuerlige opdatering af det samlede værk.

Adel

Adelen består af de ægtefødte efterkommere i mandslinjen af den afgrænsede samfundsgruppe, som før 1660 besad afgørende rettigheder, og som før og navnlig siden er blevet suppleret med adlede slægter. En adelig person i dagens Danmark eller Norge er altså kendetegnet ved at være en ægteskabeligt født søn eller datter af en adelig far. Når adel arves gennem faderen, er det fordi det følger slægten. Til adelen hører også ikke-adeligt fødte kvinder, som er gift med adelige mænd, samt nogle få tidligere kongelige personer, som er blevet adelige. Praktisk talt består adelen i Danmark og Norge af medlemmerne af de slægter, der står anført i Danmarks Adels Aarbog.
Adelens egentlige privilegier - skattefrihed, politisk indflydelse gennem Rigsrådet, eneret til statens højeste embeder, eneret til godserne (hovedgårdene) - blev frataget adelen i 1660. Dog bestod visse regler for godsejerne, som også kunne være borgerlige, og nogle få retlige særregler indtil 1849. Fra 1671 til 1920’erne havde alene besidderne af omkring 80 meget store klausulbelagte godser eller arvelige stiftelser (grevskaber, baronier, stamhuse) visse særrettigheder. I dag er det kun nogle få procent af Danmarks adelige, som er godsejere, men de er de mest synlige, da deres livsform må betragtes som en videreførelse af den gamle adels levemåde. Det store flertal af adelige lever som alle andre danskere. >> Læs mere om Adelen

De nordiske og europæiske aner til familierne Holbek, Bruun og Santasilia

Databasen på denne hjemmeside blev oprettet i november 2005 som et traditionelt stamtræ med Hans Santasilia Holbek og Elsebet Bruun som probander.
Elsebets far døde allerede da hun var 9 år gammel, og moderen måtte tage arbejde. I årene efter opholdt Elsebet sig i længere perioder hos mostrene Anna og Louise baronesser Schaffalitzky de Muckadell, der var stiftsfrøkener på Vallø slot.
Engang i 1920'erne var Hans på spejderlejr i Vallø. Ved den lejlighed mødtes de unge mennesker, og det udviklede sig snart til en "stormende forelskelse".
De blev gift 1927 og fik siden 10 børn, som alle har bidraget til en talrig >> efterslægt