Du befinder dig på en statisk arkiv-version af RapSpot og vil opleve indlæg, der ikke længere er online - alt er dog bevaret for eftertiden, og man kan søge i sitets indhold via søgefeltet i venstre kolonne. Du kan komme i kontakt med hiphop-arkivarerne via rapspot at gmail punktum com

Mvh, redaktionen

Rapspot har stort set alle årene dokumenteret den som regel i særklasse spektakulære graffiti-udsmykning af festivalpladsen. Det er en fornøjelse, at vi mod forventning også i år kan udfylde denne rolle med fotos af Klaus Køhl og vores gamle ven, den underkendte Frederik Emil Høyer-Chr. Graffitien på Roskilde er i øvrigt i sig selv en tradition der har eksisteret næsten lige så længe som spotten og næste år således kan fejre 20-års jubilæum. FYAH!

Linselusene er RapSpots opsummering af livet i miljøet, herunder og i særlig grad på Roskilde-festivalen, hvor de har været redaktionens mest uformelle, humoristiske og livlige måde at bringe virkeligheden ind i jeres stuer. Klaus Køhl originatede konceptet og stod selvsagt for denne, den måske sidste omgang, der omfatter et who’s who af skikkelser fra kulturen. Nyd det før det er for sent!

I ellevte time slog Rapspot-veteranen Klaus Køhl sig til vores skelethold på Roskilde, medbringende sit kamera. Det gjorde os i stand til at genoplive vores traditionsrige fotoreportager fra festivalen, selvom vi denne gang ikke var beriget med fotopas. I som har fulgt dækningen vil allerede have bemærket Køllefars koncertbilleder i de anmeldelser, vi har postet, men der er mere hvor de kom fra og det kan I se her. Check for Per V, der konsoliderede sin rolle som eminent konferencier på Orange scene, for Clams Casino, 67, Gucci Mane, Nas, Kano, Ice Cube, Digable Planets og Playboi Carti.

Det blev en stærk hip hop-Roskilde. Måske var brillerne ekstra rosenrøde herfra i år, da denne manege jo efterhånden er tom og det sidste hurra motiverer. Men alligevel: den fra fængslet revitaliserede Guwop for første gang i Europa og Rappin’ Nas med den nok bedste hip hop-koncert på Orange scene nogensinde, Ice Cube med en solbeskinnet feberredning og Den Sorte skole på Orange med, ja… mere om det senere.

Som lovet tidligere er her nogle ord om Solanges optræden torsdag. Pressen har så vidt jeg har kunnet se været lutter lovord og stjerner, og jeg kan ikke være uenig.

Ice Cube stod som garant for den traditionelle hip hop i lørdagsprogrammet. Han var kaldt ind som afløser for aflysende A Tribe Called Quest. Virkelig ærgerligt at de meldte afbud, da deres vitale comeback sidste år i den grad kaldte på en Roskilde-koncert. Men man skal være et skarn hvis ikke man sætter pris på en pro som Oshea Jackson, og han leverede da også varen i sin intense, men også punktvis negative og alt for korte koncert.

Her var forventningerne store. Festivalens hip hop-hovednavn, Ice Cube be damned. Orange Scene. På hvilken en del MC’er er kommet til kort, hvis ikke faldet igennem. Et varieret og kvalitetsspækket bagkatalog, men et der aldrig har genfundet fokus fra klassikeren over dem alle, ‘Illmatic’. Nas, en rapper det er svært ikke at holde med og som fortsat hører til genrens mest ambitiøse, men som samtidig ikke helt kan ryste det indtryk af sig, at han ikke lever helt op til potentialet.

Alt det glemte man hurtigt under denne kraftpræstation.

Now we’re talking. Efter en lidt fesen onsdag kom der real hip hop på programmet. No covfefe.

(I hvilken Jeres udsendte skiftevis jamrer over ungdommens dekadence og hensættes til sin egen, altså ungdom). Sidste år proklamerede Macklemore, at han og Ryan Lewis med publikum havde skabt hip hop-historie fra Orange Scene, i år var det G-Eazys tur til at erklære Roskilde sin kærlighed. Igen i år ankom jeg lige i tide til at høre det, men gik glip af det meste af koncerten pga. livslogistik elsewhere. Man er vel blevet gammel.