Vi blev ikke så mange – flere afbud pga brækkede knogler o.a. – det var synd! – men sikke en udflugt! Det endte med, at vi var 9 fra Tekstilværkstedet på Depotgården, der kørte den lange tur til HANNE’s patchwork i Thorsø. Og vi havde en dejlig dag!
Hannes “nye” butik (2 år), som jeg ikke har set før, er meget lækker og en fin størrelse, hvor der også er fint plads til at sy – eller drikke kaffe! Og til at demonstrere den specialitet, som Hanne har tilegenet sig efter mange år med håndsyning “over pap”, nemlig restetæpper syet på maskine! Og vel at mærke enkle, farvestrålende, gratis mønstre, som man kan hente på hendes hjemmeside!
Mens vi indtog kaffen og rundstykkerne, viste og fortalte Hanne om nogle af de mange imponerende restetæpper, store og små, syet på maskine med firkanter i bare 1 el 2 str.! Og udnyttelse af resterne fra resterne (!) til håndsyede dækkeservietter! Se selv på hendes hjemmeside – der er MANGE FLERE!
Bemærk, at mønsteret er det samme på de 2 ovenstående billeder!
“Bogreolen” gjorde stor lykke!
Der skulle også handles i butikken – og det er svært i sådan en overdådighed!
Der var “nogen”, der skulle indkøbe til et større projekt – og mange ville gerne deltage i valg af stoffer/farver!
Sådan – spændende!
Turen gik videre til Silkeborg, hvor vi fik lidt at spise og besøgte et par mindre butikker. Det var en dejlig dag!
“Æggejagten” = en påskespøg fra Sisse’s sjaler, har været sjovt at strikke og er i dag givet som 80-års fødselsdagsgave til min nabo Kirsten!
Jeg har brugt garn fra “lager”: 2 x Arwetta = en fuchsia og en mørk petrol, samt en håndfarvet silke/yak/merino fra Uldfeen. Den sidste kommer ikke helt til sin ret på billederne, silkens glans er svær at gengive, men virker flot i det færdige sjal, hvor den går igen hele vejen.
Kirsten blev meget glad for det fine, assymetriske sjal, der er nemt at arrangere og let og lunt at bære!
Som med adopterede børn kan man vel også med hunde fejre en adoptionsdag?
Det gør vi i hvert fald, Aramis og jeg! I dag er det 1 år siden, min søn og jeg hentede Aramis i Blidberg, Sverige, en køretur på 600 km! med et dejligt resultat, nemlig den skønneste Tibetanske Terrier på knap 7 år:
Den dejligste hilsen fik jeg – man kan se hvordan han logrer med hele kroppen fra 1. øjeblik!
Og allerede fra 1. dag herhjemme følte han sig hjemme og tryg!
Det gav problemer, at han ikke var flink til at gå i snor – han trækker! Det har taget 1 år at lære! Men det er blevet meget bedre, og i dag har han simpelthen gået eksemplarisk! Han kan ikke lide andre han-hunde, men det var jeg advaret om – det er også blevet lidt bedre, og der er nogle han-hunde, som han møder helt uden problemer, som regel mindre hunde. I dag blev jeg positivt overrasket, da vi mødte 2 mindre hunde, som vi har mødt før, på samme tid, en tæve og en han, begge ca 1-1½ år gl, og han var sød ved dem begge, også da den 1½ årige han ville “vise sig” og snerrede og gøede af ham – Aramis sagde ikke en lyd og var helt lige glad!
På sin adoptionsdag har han fået et nyt legetøjsdyr – det er ikke sikkert, det holder så længe, men han er glad for at få nye “dyr”!
Han er en meget kærlig og opmærksom hund, vi giver hinanden knus! Han sover ikke i min seng, men foretrækker sin egen kurv, som står i soveværelset, men på alle tider af døgnet er han super opmærksom på mig og registrerer alle mine bevægelser – også hvis jeg ikke har det helt godt (jeg faldt og slog mig for ½ års tid siden og kunne næsten ikke gå, det indrettede han sig efter!)
Jeg må indrømme, at jeg tænker tit på, hvor heldig jeg har været at få lov at få ham “omplaceret”! Og hvor modig jeg har været! Det var jo slet ikke sikkert, at vi passede sammen! Hans opdrætter har da også været modig! Hun kendte godt min alder, men vidste også, at jeg har sikkerhed i min datter, som jeg har aftalt med, at hun overtager, hvis jeg ikke selv kan tage mig af ham. Og opdrætteren har også skrevet, at hvis det ikke gik, så ville de komme og hente ham (600 km!). Det bliver aldrig aktuelt!
Det var godt, at jeg var modig! Jeg troede, at jeg ikke skulle have flere hunde. Men det ville have været trist at undvære en hund i huset! Og så sådan en skøn en af slagsen!
Christian – som er studerende – havde inviteret sin nærmeste familie på middag på Flammen i Vejle!
Der har jeg ikke været før, og det var fantastisk! Sikke noget dejlig mad og utroligt meget forskelligt, både af kød, grøntsager, salater og desserter! Jeg er bare ikke den rigtige til at udnytte det! Jeg kan simpelthen ikke spise så meget! Men jeg kan godt nyde det – og det gjorde jeg! Det var de skønneste stykker kød, der blev skåret ud efter ønske – jeg valgte lammekød og andebryst med sprøde fritter, stegte kartofler og whiskysovs:
Fødselarens smukke mor har en bedre appetit end jeg og kunne smage flere retter:
Det var en dejlig fødselsdag at slutte Påsken af med!
Det skal helst ikke være for mange dage i træk, før jeg synes, der skal være en slappedag imellem! Den starter nu! Jeg havde travlt de 2 første dage i påsken med oprydning og start på et nyt håndarbejde: “Æggejagten” = mystery-sjal fra Sisses sjaler, så det kunne komme med i tasken de næste dage!
Det er både underholdende og spændende at finde garn til (fra lager), hvor jeg har valgt et meget smukt uld/silke garn fra Uldfeen, der matcher de 2 x Arwetta = en fuchsiafarvet + en mørk petrol. Her er starten.
Jeg vil jo gerne have et strikketøj, når jeg er passager i bilen – her hos ældstesønnen – som jeg kørte med til en familie-påske-frokost hos niecen i hendes sommerhus syd for Kalundborg. Som altid en dejlig dag med masser (for meget!) af traditionsrig mad og familiesnak sammen med de fleste af mine børn/svigerbørn og 3 af mine børnebørn, som blev sendt på æggejagt i haven, selv om de 2 af dem troede, de var for gamle til den leg! Men de var solidariske med Victor og fik da også deres del af “rovet” !
I dag = Påskedag skulle jeg tidligt op for at tilberede den i familien traditionelle “Karrysalat m/sild”, som jeg havde tilbudt at lave som en gave til kusinens 90-års fødselsdag! Hun havde inviteret til “dame-fødselsdag”, hvor vi er 5 damer temmelig godt oppe i alderen, som fejrer hende hvert år (hvis der ikke er Corona el anden sygdom). Det er godt selskab! Og igen masser af mad – vi kan snart ikke holde til det!
Aramis er flink til at være alene hjemme, i går blev han dog hentet hjem til datteren og hendes “2 tøser” af samme race, fordi vi var enige om, at det godt kunne være for længe, inden jeg var hjemme fra Sjælland. Så ville hun lufte ham og give ham aftensmad! I dag har han været alene og modtog mig med kæmpe glæde, da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen. Han er en skat!
Nu skal der slappes af med benene oppe og en kop te – ikke mere påskemad, maven er prop fuld! I morgen er slappe-dag, og når Påsken så er slut, har Christian inviteret til sin 27-års fødselsdag på Flammen i Vejle – det bliver spændende!
Øj hvor dejligt! Jeg kan tørre tøj på tørresnoren igen – det har jeg ikke kunnet, siden en storm i efteråret væltede mit tørrestativ, der viste sig at være råddent nede i jorden- det var også gammelt!
Så er det dejligt at have hjælpsomme børn/svigerbørn! Sønnen havde købt et nyt stativ for mig og bragt det herhjem i sin store bil, svigerdatteren hjalp med at bære det ind i baghaven – men det har ligget vinteren over og ventet på at blive gravet ned.
Det gjorde svigersønnen i går, nøj hvor jeg nød at se snorene på plads, og så var det heldigvis delvis solskinsvejr i dag, så jeg kunne vaske sengetøj og håndklæder og få dem op og blafre!
Det blir skønt at få på sengen, det dufter så dejligt, når det har tørret i vinden i stedet for tørretumbleren!
De små ting er også hyggelige, når bare de ikke kommer oven i hinanden! Det har de ikke gjort, men der er sket mange ting i denne uge: Jeg har fået ny “boks” til mit TV, som ældstesønnen har hjulpet mig med at installere – det giver lidt bedre kvalitet, både lyd og billede, og mange flere muligheder for at se forskelligt – også gammelt – og gemme mere, end jeg havde før. Jeg har været til mit halvårlige tjek hos øjenlægen, dennegang rettet især imod min diabetes – og det var rigtig godt, alt var i orden, trykket i øjnene (som kan forårsage grøn stær) er perfekt (når jeg drypper – og det glemmer jeg aldrig), og en antydning af grå stær er ikke behandlingskrævende (endnu). Så jeg skal først kontrolleres 1 gang om året fremover
Og da det ene høreapparat fik en lille skavank, fik jeg hurtig tid hos Audio-Nova, hvor begge apparater fik et grundigt tjek, blev tilpasset, så jeg hører perfekt (der har ikke været noget med dem i 3½ år), og jeg fik hjælp til at stille på dem via telefonen, hvis det skulle blive nødvendigt – det var rigtig god service!
Da jeg var Brugsen for at handle, så jeg, at der stod store poser i grøntafdelingen med “Stop madspild”-frugt 25 kr – det er nyt, men jeg havde hørt om det, og det var nogle gevaldigt store brune papirposer, så det måtte jeg prøve. Og jeg skal da love for, at der var masser af frugt! 11-12 appelsiner, en stor klase (10 stk) bananer, 5 æbler og 1 pære, altsammen fint og frisk – jeg fik at vide, at det er, når der f.eks. er 1 el flere dårlige frugter i en pose, så må de fjerne den og lægge resten i sådan en brun pose – det kan også være grøntsager el. en blanding af frugt og grønt, det står på posen. Jeg spiser ikke bananer, men dem blev min nabo meget glad for, hun kan ikke selv komme ned og handle. Og appelsinerne inspirerede mig til at lave min skønne “Engelsk Orange marmelade”, som jeg ikke har lavet meget længe! Jeg suppelerede med nogle grapefrugter, citroner og limefrugter og gik hjem og startede op! Det tager 3 dage – hvor de ituskårne frugter mest passer sig selv, står i blød, koger lidt, hviler 1 døgn – og nu koger den ind med sukker. Det tager lang tid, men det dufter dejligt i hele huset! Jeg elsker den marmelade, og den er rigtig god som små gaver!
Og så kom weekendens oplevelse: Garnsalg hos Uldfeen, som ikke har haft salg (på Facebook) længe. Men det skal jeg da ellers love for, at hun havde denne gang! 1½ time fredag aften, hvor der kom nyt opslag hver andet minut! Det var helt vildt! Jeg havde spurgt datteren, som strikker nogle meget flotte trøjer på tykke pinde, om hun ville ønske sig garn i fødselsdagsgave? Priserne er jo meget høje, så en god ting at ønske sig! Det ville hun meget gerne – og jeg havde fået billeder af ønskerne fra Uldfeens “appetizers”. Så jeg sad ved tasterne, klar til at slå til, når hendes ønsker – eller mine – dukkede op. Man skal virkelig være hurtig, selv om der er masser af forskellige skønne garner! For bedst som man tænker: “Yes, det fik jeg!”, så viser det sig sommetider, at der var én, der havde været hurtigere, forstået sådan, at vi faktisk har budt indenfor samme minut (det kan man se på opslaget bagefter), men der har været en anelse forskel, som sælger kan se – og så er det jo den første, der får det! Heldigvis var der andre ønsker, og så var det mig, der var først.
Jeg kunne jo heller ikke dy mig for mit eget vedkommende! Noget var planlagt, fordi det skal bruges sammen med noget fra mit “lager” – noget fristede! Det er ikke alt, der går lige hurtigt, så lidt hen på aftenen kunne jeg gå det igennem og finde noget meget lækkert, som var ledigt, og som jeg ikke havde hæftet mig ved i 1. omgang.
Så i går blev der afregnet, efterhånden som Uldfeen fik pakket og sendt regnskab, og nu går jeg så med kriller i maven og er spændt på at se det IRL!
En lille udflugt til den anden ende af Fredericia sammen med datteren og et besøg hos WMP-sko den gamle skofabrik, gav som resultat et indkøb på 3 par ualmindelig lækre sko!
Alle 3 par er Rieker – remonte, virkelig luxuriøs sko, kollektions modeller = str. 37, som jeg er så heldig at bruge! For den formidable sum af 750 kr – ialt! Hvor heldig kan man være?
Jeg har nogle meget kedelige fødder med stærkt nedsunkne forfødder, så bare den mindste smule hæl er umulig for mig at bruge, og jeg er også nødt til at have indlæg fra en bandagist i begge sko – men det er muligt i disse sko, og så kan man heldigvis føle sig lidt velklædt på trods af skavankerne!
Så ændrede vi tidspunktet for morgenturen igen – og det er dejligt.
I mange, mange år har jeg altid gået morgenturen med (skiftende) hund tidligt – dvs før morgenmaden – det har passet mig godt, så kan jeg bedre disponere over min dag, og hunden kan komme af med, hvad den skal, og samtidig snuse alt det, den vil.
I de sidste 10 år har det så også betydet, at vi jævnligt møder ca. de samme hunde og hundeejere, som vi kommer til at kende – og så kan vi nyde hver vores morgenmad, når vi kommer hjem.
Det mønster har været ændret de sidste måneder pga risiko for isglatte veje/fortove samtidig med, at det var mørkt. Jeg er (som måske før nævnt), hysterisk bange for at falde! Jeg har haft indtryk af, at Aramis var godt nok tilfreds, han kom et smut ud i haven for at tisse, når vi var oppe, fik sin morgenmad, og så fik han en længere tur lidt op ad formiddagen. Han har sikkert ikke været vant til den tidlige tur.
Men han mødte jo ikke sine sædvanlige hunde-venner, og han blev faktisk mere irriteret/sur på de “farlige” fremmede hunde, vi mødte – det var lidt belastende.
I dag gik vi den sædvanlige tur kl 7.30 – og HURRA vi mødte også vores hundevenner! Ingen arrigskab – kun glæde og hilse-på de 2 andre – alle får en lille godbid – og der er helt ro på.
Så var der morgenmad, der som sædvanligt bliver slugt på et splitsekund for Aramis’s vedkommende, og i ro og mag + avislæsning og strikketøj for mig! Dejligt!
Derefter tager Aramis sig altid en “skraber”, og i dag sad han så ved siden af mig kl 10 med et lille “piv” – jeg tror han havde glemt, at vi jo havde været ude?
