Farveskiftegarn med plantefarver

De brogede garner

Jeg troede virkelig at jeg var blevet genial, at jeg havde gjort den helt store opfindelse. Og så har jeg egentlig bare benyttet mig af en gammel teknik, Ikat. Ved nærmere eftertanke benyttede jeg mig af en lignende teknik, batik, i børnehaven i start 70’erne. Dengang var det bare en mulepose og nogen lilla og orange bade baseret på kemi fra plastflasker med orange mærkater og krydser henover. Ren kemi … Ikke lige det jeg gør hjemme i haven, hvor jeg altid er påpasselig med, at jeg ikke bruger noget til mine garner, som kompostbunken ikke har godt af.

Ikat er en teknik til farvning af tekstiler og garner, der bygger på farvereservering. I praksis har jeg gjort det, at jeg har farvet nogle fed garn med en bundfarve, og derefter har jeg bundet om feddene forskellige steder med varierende fasthed, inden garnet har fået en farvetur i nr. 2 farvebad. Det kom der nogle ret smukke resultater ud af:

Plantefarvet farveskiftegarn

Her har jeg leget med ikat metoden. Fra venstre er det garn farvet med rabarber, overfarvet med krap i kobbergryde. Til højre er det garn farvet med rejnfan, overfarvet med rødtræ

Det var en spændende proces, og jeg har kunnet drage et par nyttige konklusioner undervejs, som fx at der kommer mere spil i garnet, hvis ombindingerne er tilfældige og ikke lige stramme over det hele. Mht. arbejdsgangene var der dobbelt så mange i forhold til, hvad jeg normalt bruger på garnfarvning: Garnet har efter hvert farvebad været tørret,  og derefter vasket og tørret. Så lige umiddelbart tænker jeg ikke, at det er noget jeg vil gøre rigtigt meget i. Men det har været sjov at lege med farverne 🙂

Udgivet i Plantefarvning | Tagget , , | 2 kommentarer

Plantefarvning i gule og grønne nuancer

Alle der farver med plantefarver, kan farve gult og grønt. Urter og blade fra haven og grøften er noget af det første, vi putter i farvegryden som farve-novicer. Med naturens hjælp kan vi rimeligt let få dækket hele det gul-grønne farvespekter. I virkeligheden er det ret uinteressant for den øvede farver at se på og høre om andre farveres gule og grønne garner.

Rød hestehov

Rød hestehov

Rød hestehov  (Petasites hybridus) kaldes også for pestilensurt eller tordenskræppe. I H. C. Andersens eventyr Den Grimme Ælling er de skræpper ællingen gemmer sig under den røde hestehov. Planten kom oprindelig til Danmark som lægeplante i middelalderen, men kendes fra vikingetiden på Århusegnen.

Men hvor er det altså hyggeligt at gå og plukke rød hestehov med sønnen en lørdag formiddag i foråret, og bagefter gå hjem og sætte blus under gryden.

Rød hestehov

Her er der farvet med rød hestehov. På garnet til venstre er der farvet på hvidt garn, til højre på lys grå. Garnet er bejdset med 17 % alun.

Når jeg farver med Rød hestehov, er det altid om foråret. Når først vi har passeret Sct. Hans er bladene for tørre og kedelige. Det er blomsterne og de spæde blade, der giver den smukke lysegrønne farve.

Forholdet mellem garn og planter: Jeg forsøger gerne at ramme forholdet 1/3. Blomster og blade koger jeg af først, sier vandet og køler det ned. I den afkølede farvesuppe lægger jeg nu det udblødte og bejdsede garn og varmer derefter op til ca. 80 grader. Jeg lader det som regel stå over sagte ild en times tid, og lader det derefter køle af i farvesuppen med jævnlige omrøringer.

Birk

birketraaGenerelt kan der farves med friske birkeblade under hele vækstsæsonen. Min erfaring er, at de friske grønne blade først på året (til og med juni) giver den lyse og klare farve, hvorimod bladene sidst i august giver en dybere og mere intens farve.

 

 

I den andensidste uge i august gennemgik jeg garnlageret og tænkte, at der manglede gule garner. I haven har vi heldigvis flere birketræer, så efter et lille kvarters tid havde jeg samlet birkeblade nok – ca. et kilo friske blade til et halvt kilo garn – og fik dem sat i blød. Generelt koger jeg altid en farvesuppe af mine farvematerialer og sier den afkølede suppe noget af, inden jeg fylder garn i gryden.

Birk i gyldne nuancer

Garn farvet med frisk birk i kobbergryde. Garnet er bejdset med 17 % alun.

Denne gang brugte jeg kobbergryden, og garnet har fået en smuk mørk gyldengul farve.

Tip: For at spare tid kan du varme det forbejdsede garn op i en anden gryde ved siden af gryden med farvesuppe, og lægge det over i farvesuppen, når den er siet. Blot skal du være opmærksom på, at temperaturforskellen på farvesuppen og garnet ikke må være mere end 5 grader. Her er et rigtigt godt termometer en god hjælper. Selv har jeg meget glæde af min mands  infrarød termometer fra Harald Nyborg.

Udgivet i Plantefarvning | Tagget , , | Skriv en kommentar

Plantefarvning med rødtræ

Rødtræ – også kaldet fernambuk, rødspån, rød brasil, brasilietræ, brissel, brisilietræ, brunspån og pernambuk.  Det er veddet af Cæsalpinabrasiliensis, echinata m.fl.
Træerne findes i Nordamerika, Indien og Brasilien. Rødtræ giver røde farver, der kan minde om cochenillens, men de er ikke så lysægte som cochenillen.

Farverne kan ikke sammenlignes med de røde farver , som vi opnår med krap, og rent tidsmæssigt hører rødtræ hjemme i middelalderens farvegryder – og ikke i en vikingefarvegryde. Men nu er der jo andet i denne verden end lige vikinge farver 🙂

Hos Artemis købte jeg – mest for sjov – et kilo rødtræ. Det fik jeg nogle ret flotte resultater ud af:

Rødtræ i gryden

Der er rødtræ i gryden, og allerede nu er der fuld knald på farverne.

Garnet er bejdset med 17 % alun, og der er farvet med forholdet 1/1. Rødtræet stod i blød i regnvand 2 døgn inden farvningen. (Generelt bruger jeg altid regnvand når jeg farver). Det gav disse resultater:

Leg med rødtræ

Leg med rødtræ. Fra venstre mod højre er det 1. bad på hvidt garn, 2. bad på hvidt garn og længst mod højre et enkelt fed lys grå i tredje bad.

I en gammel farvebog, En Dansk Farvebog, udgivet i København i 1768 (og genoptrykt i Aarhus i 1975) fandt jeg følgende opskrift på farvning med rødtræ, beregnet til 100 g garn:

“Læg garnet i en opløsning af potaske ét døgn. der bruges 6 g potaske. Bejds garnet en time med 20 g alun, tør garnet. Rødtræ udblødes og lægges i badet 2-3 timer. Badet holdes lunt. Til 100 g garn bruges 20 g rødtræ.”

Det gir så denne farve:

Rødtræ

Rødtræ. Garnet er forbehandlet med potaske og bejdset med alun.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg farver med rødtræ.

Udgivet i Plantefarvning | Tagget , | 1 kommentar

Farveglæde med plantefarver

Årets gang i farvegryden – by Uldkonen

Hen over foråret og sommeren har jeg haft gang i farvegryden en del gange. Jeg har farvet herhjemme, på markeder og så har jeg været på rød- og blåfarvningskursus på Hørvævsmuseet på Fyn.

De fleste farverier er gået rigtigt godt, noget endda supergodt, og så er der (indrømmet) også et par fed, som ikke lige fik den farve, jeg havde planlagt. De ligger nu til overfarvning.

Det meste af det jeg farver med, finder jeg rundt om i haven og i grøftekanterne. Det jeg ikke finder selv, køber jeg mig til hos Artemis. Jeg kan godt lide tanken om, at det jeg køber og putter i farvegryden er fairtrade, ligesom jeg er også meget opmærksom på, at det vand jeg hælder på kompostbunken efter farvningen ikke ødelægger livet deri. Så ingen farlige kemikalier i min have. Og derfor farver jeg heller ikke med blå – endnu.

Plantefarvning på Trelleborg Festival

På Trelleborg Festival. I gryden er der krap, i det store trækar er der rosenblade og i det lille trækar er der egebark.

Jeg tænker at jeg over de næste dage vil dele min farveglæde med jer, og lægge billeder op af mit garn plus mine tanker og erfaringer, som jeg har gjort mig undervejs.

Udgivet i Plantefarvning | Skriv en kommentar

Kjole med lange kiler a la kaftan

By Uldkonen

Når vi drager i viking, er min mellemste niece Freja for det meste med. Med Freja er det som med de fleste andre børn: Hun vokser ud af tøjet, hver gang man vender ryggen til! Og så må faster jo i gang med synålen igen (hvad hun jo også gerne gør 🙂  )

Der er stadig længe til sommer og hedebølge er over os igen, så til Vikingerne Vågner og Ribe vikingemarked skulle der tænkes varmt og fornuftigt. Hos Myrsale fandt jeg i eftersommeren 2 restestykker i hvid diamantkipper, som med lidt god vilje og et fleksibelt mønster godt kunne blive en til kjole i størrelse Freja – inkl. vokselæg 🙂

Først farvede jeg stoffet med tørrede birkeblade og rejnfan, som jeg heldigvis havde ved hånden fra sidste sommers høst.

Frejas kjolestof

Diamantkipper fra Myrsale, plantefarvet med birk og rejnfan

 

Så skulle der tages mål og udtænkes snit til kjolen. Da stoffet er ret kraftigt, ville jeg gerne undgå at der blev alt for meget stof, der kom til at sidde og “klumpe” under armene. Derfor valgte jeg at bruge samme princip som da jeg syede kaftan til manden: At holde overvidden i de lange stykker så de passede med målet fra skulder til skulder X 2.
For at nå op til overvidden regnes de lange kiler i siderne med i overvidden.

Frejas kjole mønster

Ideoplæg til Frejas nye kjole. For at undgå at kjolen klumper under armene klippes de lange lige stykker kun i skulderbredden, og resten af overvidden opnås ved at lægge bredden af de lange kiler til.

Frejas kjole klippes

Det er altid spændende at sætte saksen i stoffet … Passer udregningerne nu?

Og her er så Freja med kjolen på – fotografen er min bror, og jeg synes han har fanget hendes smukke blonde udtryk på den fineste måde:

Freja med uldkjole med lange kiler

Freja med uldkjole med lange kilerFreja er glad for sin nye kjole :-)Der er godt med vokselæg både i skulder, ærmer og kantsøm, så nu varer det forhåbentligt et par år inden jeg skal sy varmt overtøj til Freja igen 🙂

 

Udgivet i Generelt, Syning, Vikingerier | 1 kommentar

Plantefarvet kaftan med for

By Uldkonen

Egentlig synes jeg ikke min mand er specielt kuldskær, men da det kan være en kold fornøjelse at være viking i vinterhalvåret, tænkte jeg at han sikkert ikke ville blive ked af, hvis jeg syede en kaftan til ham. Og nej, han blev faktisk glad for tanken 🙂

Så i foråret 2014 fandt jeg noget tyndt uldstof til for, og en hvid lærredsvævet lidt kraftigere uld, som jeg selv kunne plantefarve på. Yderstoffet blev farvet med rejnfan og gråbynke, og det fik en intens gul farve, som kameraet i min telefon desværre ikke yder fuld retfærdighed …

Uldstof plantefarvet med rejnfan og gråbynke

Når man syr vikingetøj går man ikke bare ned i en stofbutik og finder et mønster i str. L (eller hvad man nu lige står og skal bruge) som man så smækker på stoffet og bare syr derudaf efter. Næ, her skal måles, tegnes og beregnes.

Så skal der tegnes, måles og beregnes

Så skal der tegnes, måles og beregnes

Sidst men ikke mindst skal der sys og prøves. Og til sidst kan man ende ud men noget der kunne se ud som fx denne kaftan:

Plantefarvet kaftan med for

Plantefarvet kaftan med for

Kilen går fra armhulen og helt ned til kanten af kaftanen

Kilen går fra armhulen og helt ned til kanten af kaftanen

Kaftan med bælte

Nu er den nye kaftan klar til brug. Ja, jeg skrev ikke færdig, men klar. For jeg har flere planer med den, som må komme her i løbet af sommeren, efterhånden som jeg får tid 🙂

 

Udgivet i Kåbe, Plantefarvning, Syning, Vikingerier | Tagget , | 3 kommentarer

Lul lul rokken går …

Om end med udfordringer!

Jeg har ligget syg. I en hel uge har den stået på influenza med feber, ondt i halsen og hoste. Nu er jeg feberfri, men stadigt hostende og hurtigt træt. Øv!

De sidste dage har jeg ligget og kastet kærlige tanker til min gamle ven, rokken, og tænkt på, hvor hyggeligt det kunne være, hvis nu bare… Så i dag, lørdag, skal det være. Nu vil jeg prøve at være aktiv et par timer. Se hvor meget jeg orker. På et tidspunkt skal jeg jo i gang igen. Og hvorfor så ikke på en måde jeg holder af?

Derfor var jeg ude i den friske luft (uha, det var næsten rart) for at finde en sæk med uld, som en venlig sjæl forærede mig sidste forår. Ulden er fra en gotlænder. En ægte gotlænder, og ikke en gotlænder-krydsning som Magda og Molly, der bestemt ikke ligner gotlændere.  Nææ… Damerne M&M er hvide med let og luftig candyflossagtig uld. Skøn blød underuld, men med mange lange irriterende dækhår. Nå, det er ikke dem det handler om i dag. Videre…

Gotlænderuld der skal kartes

Lidt af den gotlænderuld jeg fandt frem fra brændeskuret. Den skal afgjort kartes!

Kloge folk siger, at det er bedst, hvis man kan lære at spinde direkte fra totten. Her kommer så første udfordring. Hvis ulden skal spindes direkte fra totten, skal den absolut ikke have stået udenfor i brændeskuret 9 måneder i en sæk, uden at være sorteret først. Jeg har ikke noget valg – jeg bliver nødt til at karte ulden først. Altså den uld jeg kan nå at hive op fra sækken, der står bag vikingetelt og teltpæle, helt klemt ind mod væggen.

Ashford karter

Mine nye Ashford karter. Jeg arbejder stadig på at enes med dem.

Her støder jeg så ind i næste udfordring. Mine gode gamle karter med lige bund og lædersåler er totalt slidt op. De hænger i laser. Der er investeret i et par spritnye ashford karter. Men vi fungerer ligesom ikke rigtigt sammen. De er buede, jeg er vant til lige karter. Og der er mange nåle pr. cm. For mange til min smag og temperament.  Derfor bliver tøjerne ikke så pæne og runde, som jeg kunne ønske.

Lul lul rokken går

Lul lul rokken går. Her er lidt af spindet fra den lækre gotlænderuld

Endelig kommer rokken i gang. Lul lul, rokken går… Den knirker lidt, men synger mest. Jeg har fundet det sted i huset med mest dagslys, sol kan vi jo ikke prale af i dag. Og hvor er det altså hyggeligt at sidde her igen.

Min gode gamle ven, rokken. Knirk, knirk, knirk.

 

Udgivet i Spinderier | Tagget | 2 kommentarer

Strikkjole – Geilsk nr. 8 er klar til brug

Geilsk 1

Geilsk nr. 8 – den første kjole jeg har strikket til mig selv. Og absolut ikke den sidste…

Som I måske husker, har jeg nu i lidt over et år strikket på en kjole til mig selv – Geilsk nr. 8.

Kjolen strikkes nedefra og op, og i oktober 2013 var jeg faktisk nået til at skulle lukke af for ærmer, da jeg fik en fæl mistanke om at jeg havde strikket kjolen for stor. Jeg endte med at trevle op igen.

Fordelen ved at bruge kvalitetsgarn, som fx fra Geilsk, at garnet ikke mister spændstighed eller bliver fnulret at se på, men snildt klarer at blive strikket op igen.

 

 

 

Geilsk 2Denne gang er jeg nået helt i mål. Som med Tulipansjalet måtte kjolen liiige ligge lidt på sofabordet, inden jeg fik færdigmonteret den og hæftet ender. Men hold da op, den har været værd at vente på.

Efter at have været vasket (i maskinen på uldvask) har kjolen liggetørret. Og nu er den som en drøm at have på. Det er afgjort ikke sidste gang jeg strikker en kjole til mig selv!

 

 

Geilsk 3Sådan gjorde jeg:

Garn: Geilsk Bomuld og Uld – 55 % lammeuld og 45 % bomuld. Som Bente Geil skriver på hjemmesiden “Kvaliteten er særdeles velegnet til børn og sarte mænd, da den har uldens varme og lethed og “fedheden” fra bomulden”. Jeg skal hilse og sige at den også er god til stærke kvinder, der ellers er glad for at gå med uld 🙂

Pind: Rundpind nr. 3 i 40, 80 og 100 cm.

Opskrift: Jeg har købt opskrift og garn til kjolen hos Geilsk på håndarbejdsmessen Kreative Dage i Fredericia efteråret 2012. Første kjole var i str. L, og den blev trevlet op igen. str. M passer mig perfekt!

Kommentar: Kjolen har været ret let at strikke, ingen store udfordringer. Da først de 2 mønsterpinde sad der, gik det derudad. Kan udmærket strikkes til et afsnit af fx Matador eller Bonderøven, eller mens man sludrer med familien.

Udgivet i Strikketøj | Tagget | 10 kommentarer

Tulipansjal – endelig færdig…

Tulipansjal i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn

Det færdige Tulipansjal inden opspænding. Sjalet er strikket i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn


Så blev jeg endelig færdig med mit Tulipansjal. Og hvor er jeg dog glad for det.
Jeg købte garn og opskrift til sjalet på Fanø Strikkefestival september sidste år (2013), og jeg har strikket lidt på det on-off siden da. Der kom lige et par julegaver i vejen, plus et par andre projekter…

 

Tulipansjal strikket i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn

Tulipansjal strikket i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn. Her ser I sjalet efter opspænding – tulipanerne er ret tydelige nu. Klik på billedet for at se det større…

Sjalet har faktisk været færdig en god uges tid, der manglede kun lige at blive hæftet ender, og så skulle det skylles og spændes op. Men suk! Jeg må indrømme at monteringsarbejde ikke altid er det der trækker mest i mig.

 

 

 

 

Tulipansjal strikket i Hjelholts 1-trådede farveskiftegarn

Så er Uldkonen klar til en tur i Operaen 🙂

Denne gang var det dog ingen sag. Der var kun 2 ender at hæfte, og jeg havde ingen problemer med at spænde sjalet ud til de i opskriften angivne mål.

Jeg er bare så glad for mit nye sjal. Tror jeg vil tage det på, næste gang jeg skal i Det Kongelige Teater 🙂

 

 

 

 

Sådan gjorde jeg:

Garn: Hjelholts 1 trådede farveskiftegarn – 2 bundter á 100 g.

Pind: Rundpind nr. 5

Opskrift: Tulipansjal, dess. nr. F-1010, design Aga fra Hjelholt
Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke.

Kommentar: Jeg holder meget af at strikke efter diagrammer. Når der er ro omkring mig! Jeg måtte opgive at strikke på sjalet herhjemme. I stedet har jeg strikket på det på vej til og fra arbejde, hvor jeg sidder i stillekupé. Så det har været absolut hyggeligt 🙂

Udgivet i Strikketøj | Tagget , | 1 kommentar

Så skal der nyt på væven…

Nytårsmorgen. Et helt nyt år ligger foran os, lokkende, lovende. Morgenen er kølig med den smukke røde himmel, og jeg skynder mig ind i den lune stue til min kaffe og brændeovnen.

I går pakkede vi julepynten ned, og med et blev vinduerne så tomme, bare og hvide. Og beskidte! Fra erkendelse til handling er der sjældent så langt hos mig, så jeg greb sæbevand og klude og fik pudset vinduerne, så også de kunne være parate til nytåret. Men der var stadig en tom plads, der hvor juletræet havde stået. Det er der så ikke længere. Nu står min gamle klapvæv på juletræets plads og venter på, at yngste-datteren skal lære at væve.

Plaidgarn

Selv er jeg i gang med at sætte trend på min 12-skaftes Lervad. Det er 1½ år siden jeg sidst havde noget på væven, og det kribler i mine fingre for at komme i gang igen. Det bliver en kippervævet plaid i grå nuancer. Garnet er hentet i Klippans Yllefabrik på vej hjem fra en Sveriges-tur. Ikke at jeg mangler plaider. De ligger overalt i sofaen og stolene, vævede og hæklede i skøn forening. Og alligevel er det en ny plaid, jeg sætter op til.  At hylle sig i en hjemmegjort plaid er for mig lun hverdags luksus – en luksus jeg som inkarneret frossenpind ikke vil undvære.

I det nye år vil jeg løbende underholde om plaiden og mine andre uldne projekter: Strikkjolen fra Geilsk, de filtede futsko, min nye særk i krapfarvet uldmusselin, tulipansjalet og min version af et af de brikvævede bånd fra Mammen.

Til slut vil jeg ønske et smukt, betagende og berigende nytår til dig og dine, og tak for at du læser med på bloggen!

Godt Nytår!

Udgivet i Hverdagen, Vævning | Tagget | 3 kommentarer