Debatten
Har du et emne du gerne vil diskutere med andre læsere? Opret din egen debattråd.
@Allan - tak for at anbefale - håber alle i tråden finder lejlighed til at læse/lytte den
Jeg tror at årsagen til at vi skal presses til større hastighed er, at vi dermed er med til at finansiere det. Og, man har brug for større hastighed i nogle tilfælde. Betalte vi ikke alle, for at få større hastighed, så vil der være færre til at betale hvor det er absolut nødvendigt.
Prismæssigt, ser også ud til at det kan gøres så billigt, at det ikke er teknologien som er en udgift. Masseproduktion får prisen ned.
Faktum er, at ofte så bruges den store hastighed ikke. Serverne håndterer ikke noget i nærheden af den hastighed vi kan downloade med. Vi kan downloade meget parallelt og derved få brug for kapaciteten, men i det store hele står de fleste high-speed linjer til private med ingen lys, det meste af tiden.
Udbydernes kapacitet er meget underdimmensioneret, i forhold til kapaciteten ud til brugeren. Hvis vi alle brugte maximum kapaciteten samtidigt, vil hastigheden blive lav.
En uvidenhed der starter i skolen ved at satse på det overfladiske og springe over fordybelsen.
I dag sættes krav til, at vores uddannelser er hurtige at komme igennem. Det udelukker, at der samtidigt kan blive tid til fordybelse. Der er masser af pensum, som vi skal igennem, og hele uddannelsen går ud på, at trække os igennem hurtigt. Og, de hurtigste er de dygtigste i undervisningssystemet.
Fordybelse, har vi først tid til bagefter. Hvis der så er tid til det...
Jeg syntes, at det største problem er, at vores uddannelser ikke motiverer til fordybelse. De fleste elever, er dygtige til at tage viden til sig og lære noget. Men, at analysere det de lærer, og finde ud af, om der er fejl, eller noget som kunne være anderledes og bedre - dette er udenfor deres kompetancer.
Et af de spørgsmål jeg ofte spørger programmører er, om deres yndlingsprogrammeringssprog har fejl, og hvordan at disse fejl vil skulle løses. Ikke mange har spekuleret på det. De har lært programmeringssproget, og tager det som et fact, der ikke er til analyse eller kritik. Spørger jeg om programmeringssproget er deterministisk, eller om funktionen ændrer sig, hvis hardwaren ændres, f.eks. en hurtigere CPU, eller en bredere addressebusbredde, så kan de ikke explicit pege på, hvad i sproget der kan give fejl, og hvordan at sproget skulle være konstrueret, for at være deterministisk, og ikke lave råddenskaber. De burde straks f.eks. kritisere sizeof(pointer), som en ulovlig feature, og mulighed for at bruge pointers i en union, fordi det vil tillade, at den interne repræsentation og bitbredde, kan få betydning for kodens udførsel. Og de burde protestere over, at det er muligt med ikke packed unions hvor tomme pladser sættes ind på må og få. Spørger man dem, om en rettelse af sådanne fejl, vil betyde at der er software der ikke kan laves, så kan de heller ikke besvare dette tilfredsstillende. Eller hvilke features, der skal tilføres på en sikker måde, for at løse problemerne. Eleverne lærer udenad, uden kritik. Selv de tools, de arbejder med dagligt, kender de ikke til hvordan fungerer indvendigt, og de kan ikke se, hvad der er gjort forkert.
Det syntes jeg er et stort problem, ved de danske uddannelser. Man burde - i det mindste - stille eleverne spørgsmål, så de spekulerer over de ting de undervises i, analyserer og prøver at løse de fejl de opdager. Men, vi ved, at hvis vi stiller dem spørgsmålene, så bruger de så store resourcer til at spekulere, at de ikke kan blive færdige med uddannelsen indenfor normeringen, og ikke består...
Forhastede og ugennemtænkte beslutninger nu kan plage os i mange år fremover.
Forhaling af fremgang kan plage os i mange år fremover - der er da ingen grund til ikke at fortsætte i den gode retning vi er på vej i. Fokus på de ting vi ser skaber resultater, som fortsat kan udvikles og tilpasses de behov vi har.. Jeg forstår ikke hvorfor vi skulle vente og "tænke" os mere om..
Alt liv udleder CO2, men kun samme mængde som der optages i de planter der spises, de er derfor CO2-neutrale.
Landbruget udleder metan, lattergas og CO2 i produktionen af foder og fødevarer. Det er ikke muligt at dyrke landbrug uden en sådan udledning, men det er muligt at sænke den ved at ændre praksis og rutiner på bedriften.
https://okologi.dk/viden-om-oekologi/klima/landbrugets-drivhusgasser/
Det er ikke korrekt at Heart Aerospace bygger et fly. Det de gør er at de ombygger en eksistrende "fossilt" fly til en ny driv linje. I dette tilfælde en Dash 8. Når man ser på det billede i har vist i artiklen fra 27 april så er det ikke starten på et fly men blot en struktur hvorpå man kan hænge nogle komponenterne på. Det helt store spørgsmål vil være hvordan man kommer igennem hele godkendelsesforløbet. Se blot hvor lang til Boeing er om at få godkendt 737Max-10, og hvor svært Pipistrel har ved at få godkendt deres Panthera fly. Pipistrel er leverandøren af det el-fly Flyvevåbnet prøvede.
Når det gælder støjen fra et moderne "fossilt fly" så er den primære støj fra propellen, især hvis der er tale om et turboprop fly. Her er der en hvinen fra turbinen. Der er ingen "brummende" støj fra motoren som i jeres lydeksempel. Eksemplet lyder mere som fra et ældre sportfly med en mere eller mindre direkte udstødning.
Hvis man taler om fremtidig dansk indenrigsflyvning så vil de afgørende faktorer være billetprisen og den samlede transportid.
Det nærmer sig det absurde, at regeringen synes, at det går bedre, fordi tallene korrigeres. Klimaet får det kun bedre af lavere udledninger, ikke af regnearks-øvelser.
I stedet for al talmagien kunne man stille objektive krav til landbruget. Det kunne være sådan noget som forbud mod at tilføre kvælstof udefra (det ville ramme N-kunstgødning og sojaprodukter, og til gengæld tvinge landbruget til at dyrke kvælstoffikserende planter). Det ville være til at administrere, og klimavirkningen er alligevel større end de tiltag man sædvanligvis tale om.
Man kunne også stille krav om en gennemsnitlig vandstand på opdyrkede organogene jorde. Så må landbruget selv bestemme, om de vil dyrke jorden under de betingelser eller ej?
Der udvikles løbende nye løsningsmuligheder. Det er bare at tvinge landbruget til at bruge dem, efterhånden som de udvikles. Så ville man få fokus på reelle klimaeffekter i stedet for det nuværende absurd teater med regnearks-øvelser, som ingen forskel gør i den virkelige verden.
Og til de som er i tvivl: Der er i Danmark aftalt CO2-afgift på alle andre erhverv end landbruget.
Jeg mindes fra en tur til Yellowstone i USA at man havde prøvet noget lignende for udnytte varmen i gejserne ved at drive rør ned i dem. Som jeg husker det endte det med at man forstyrrede den naturlige ‘rytme’ i gejserne ved at lukke eller ændre i porernes størrelse, så de ændrede karakter og også lokation. Så det stoppede man ret hurtigt med.
Om det er samme princip i undersøiske gejsere ved jeg ikke, men det er da tankevækkende hvis man helt kal undgå ‘trawling’ for at få mineraler op til den grønne omstilling samtidigt med at man får ‘gratis’ energi ved siden af.
I mine øjne er der ikke (masseovervågning) hvis ingen analyserer det registrerede.
Så du taler om en utopisk ønskedrøm.
Det vi ser foregå ER masseovervågning.
Den næste diskussion bliver vel også det med ulovligt statstilskud, som vi har ventet længe på at få afklaret?
Statstilskud gives til mange energiformer, kernekraft, varmegenvinding, vinduer, varmepumper, skrotning af oliefyr, nettilslutning af havvindmølleparker, solceller o.s.v.
Hvad mener du er ulovligt?
Dette forudsætter en tilstrækkelig, intakt, teknisk ingrastruktur OG at der samlet set er tilstrækkelig effekt til rådighed.
Det er vigtigt at kunne skilde tingene ad i denne verden ellers er det svært at tale sammen. Kabler er infrastruktur som kan flytte strøm, længere er den ikke, og det er uanset hvilken kilde strømmen kommer fra.
Du blander det sammen med tilstrækkelighed, det som på nydansk/engelsk omtales som adeqacy. Dette kan igen opdeles i to underområder nettilstrækkelighed hvor kabler indgår, og produktionstilstrækkelighed, som også er vigtigt. De to delområder er selvstændigt uundværlige, men hænger også sammen således at en stærk nettilstrækklighed kan reducere behovet for produktionsanlæg i et vist omfang, mens lav nettilstrækkelighed stiller større krav til produktionapparatet og den geografiske fordeling af dette.
Det er korrekt at kabler er ligegyldige hvis der ikke er produktionsanlæg til levering af den effekt der skal til for at dække det ikke-fleksible forbrug, og således vil det føre til afkortning af forbrug hvis der ikke er nok produktionskapacitet til at dække dette behov. Jo større fleksibilitet forbruget kan udvise, jo nemmere/billigere kan det blive dækket, men det er givet at der er en væsentlig andel af det vi kalder klassisk forbrug som aldrig bliver fleksibelt, og dermed skal dækkes. I store dele af året kan det udemærket gøres med sol og vind, mens i en anden væsentlig andel skal der kontrollerbar produktionskapacitet til for at der er strøm i kontakten. Denne kontolerbare produktionskapacitet kan importeres hen over grænserne via elmarkedet, og den kan stå lokalt. I virkeligheden vil den komme til at gøre begge dele, og det skal nok være udemærket i praksis. Vi har endnu ikke set afkortning af forbrug i EU som følge af mangel på produktionstilstrækkelighed, og på tværs af EU er landene ved at indføre kapacitetsmekanismer til håndtering af forventede/prognostiserede fremtidige mangelssituationer. Så der bør ikke være så stor bekymring for dette, der er folk ved at se på det 😉
Mange fortællinger om Venus drejer sig om en løbsk drivhuseffekt, så vi kan se hvor galt det kan gå.
Forholdene på Venus kan også bruges til at advare mod at sende svovldioxyd/svovlsyre op i vores atmosfære, som nogle har foreslået. For se hvordan det er gået på Venus der har et tæt lag af svovlsyreskyer. :-)
For skæg skyld brugte jeg formlen for forcing på Venus, selvom det næppe holder. Det gav kun 64W/m2 svarende til ~13grader højere temperatur.
Jeg har desværre ikke fundet nogle vurderinger af strålingsbalancer i atmosfæren på Venus. Det meste af strålingen fra Solen reflekteres af skyerne og absorberes af atmosfæren, for på overfladen hersker et konstant tusmørke/gråvejr.
Men har man to ladede sorte huller, vil de vel også fordampe inden man når at føre dem sammen.
Ja, der er ikke nogen forskel. Bortset fra ladningen forbliver tilbage.
Et sort hul har tre egenskaber: masse, elektrisk ladning og impulsmoment. Mængden af masse som falder ind i det sorte hul, bestemmer hvor meget det forvrænger rum-tiden. Den elektriske ladning for et sort hul, er nettoladningen for det stof der faldt ind i det sorte hul. Når det sorte hul fordamper, bliver der spyttet ladede partikler ud, således ladningen går op.
Schwefel (über mittelhochdeutsch swëbel von althochdeutsch swëbal
Omlyden gør hele forskellen.:-)
Nu har vi hørt om markedsvilkår til hudløshed, men er sandheden ikke at uanset hvor billig strømmen fra VE bliver så bliver prisen til forbrugerne stadig høj fordi systemomkostningerne til at bevare forsyningssikkerheden stiger i takt med at andelen af fluktuerende VE strøm stiger?
Hvorfor tror du producenterne betaler indføringstarif og balance tarif? Producenterne bidrager da til både vedligehold og ubalance med denne tarif. Det står også Energinet frit for at hæve disse tariffer i takt med stigende omkostninger hvis de kan anskeligøre at der er behov for det. Energinet må bare ikke sigte efter et overskud (se link).
En anden tarif er tilslutnings afgiften. Tilslutnings omkostningerne afhængigt af hvordan produktion og forbrug ballancen er i opstillingsområdet. Er det i et produktions domineret område så kan det kræve nye transformere og det smitter markant af på tilslutningens omkostningen for producenten. Igen det skal når året er omme gå i nul.
Netselskaberne finansierer efter samme model.
Energinet tjener også på de forskellige udlandsforbindelser. Det er så med til at holde tariferne nede.
Vi forbruger påvirker også nettet og det bliver da kun mere kompliceret i fremtiden med flere elbiler og varmepumper.
https://energinet.dk/om-os/organisation/okonomi/
Hej Viktoria Der er da også privatbaner i Jylland, men hvem ejer banelegemet og signalsystemer?
Det afhænger helt af hvor du kigger i Jylland.
Der hvor Arrivia kører i dag, er ejet af Banedanmark, da det er gamle Statsbaner.
Nordjyske Jernbaner, som er en gammel privatbane, ejer selv sporet mellem Hjørring og Hirtshals, hhv. Frederikshavn og Skagen, men kører derudover på Banedanmarks spor mellem Frederikshavn og syd for Ålborg.
Midtjyske Jernbaner, er ligeledes en gammel privatbane og ejer selv sporet mellem Vemb og Thyborøn (og tidligere også Århus - Odder, inden letbanen overtog denne).
Så ja, det kan også lade sig gøre vest for Storebælt, men procentmæssigt er der langt flere regionalt ejede baner øst for Storebælt.
Reelt kunne det være interessant at undersøge at etablere Århus - Silkeborg, som infrastruktur ejet af Midtjyske Jernbaner, og se hvor mange procent besparelse de kan opnå ved at etablere banen efter "ældre standarder", da der netop kan opnås mellem 10 og 20 % (rumfang) reduktion i jordarbejderne, ved at benytte ældre tværprofiler.
Kan du opnå temperatur fra jordslangerne på 16 -18 C så er det muligt at opnå op til 125 W / m2 køleeffekt, ( Stefan Boltzmann ).
Kølingen foregår med elektromagnetisk stråling, derfor påvirkes rumtemperaturen ikke direkte, men middelstrålingstemperaturen for mennesker, der opholder sig i rummet sænkes, hvorved den kølende virkning opstår.
Det er lidt noget sludder. Ethvert legeme udsender ganske rigtigt elektromagnetisk stråling i henhold til Stefan Boltzmann's low; men enhver bølge opførere sig som om, den var den eneste bølge i dette univers. Det betyder, at et legeme både udstråler og absorberer og med samme emissionskoefficient = absorptionskoefficient. Når du køler loftet, stråler det mindre; men strålingen fra kroppen er uændret, hvis kroppens overfladetemperatur ikke sænkes, hvad den dog nok vil gøre en smule i praksis. Der er altså ikke tale om, at middelstrålingstemperaturen for mennesker sænkes, og du kan heller ikke tale om en middeltemperatur, da der er tale om den absolutte temperatur i 4. potens.
Netto er effektoverførslen P = σ∙ε∙A(Tm⁴ - Ta⁴), hvor σ er Stepfan-Boltzmann's konstant, ε er emissionsfaktoren, A er arealet, Tm er menneskets absolutte temperatur og Ta er loftets temperatur.
Sætter man tal på, finder man imidlertid ud af, at konvektion giver langt mere ved stuetemperatur end stråling, så det kolde loft vil køle luften ned, som så vil synke nedefter og køle resten.
Iøvrigt den lammeste opgave der nogensinde har været bragt, tror jeg. Det er sådan en uge, hvor læsernes egne opgaver vil være ekstra værdsat.
Jeg bragte en ekstra opgave som #11 i sidste uge, hvilket ingen reagerede på. I har stadig chancen for at byde ind med heltal.
At projekter som lokalsamfund gerne ville have, blev lukket ned, skyldes vel at staten fandt ud af, den ikke fik 20% ejerandele, som nu kræves i nyt udbud.
De beslutninger (20% ejerandel) kan måske betyde at der ikke bliver udbygget havvind. Så har regeringen/ministeriet 'skud sig i begge fødder', trist
Styrelser er en del af statsadministration, derfor underlagt ministeriernes kontrol/ansvarsområde, det er der vel ikke tvivl om i et demokrati?
Havnene er selvstændige virksomheder som forsøger at maksimere deres omsætning og overskud ved at tiltrække forretning i forbindelse med havvind. Det er forståeligt.
Set fra et samfundshensyn er det ikke indlysende, at enhver havn kan kaste sig ud i sådanne projekter. Havnene har jo et bagland i form af broer og veje. Skal de nu pludseligt udbygges fordi det virker “smart” at udbygge “Vorbasse Krigshavn” ?
Måske er der behov for en overordnet plan som medtager landlig infrastruktur før man laver hæmningsløse udbygninger af lokale havne.
Med de skitserede anlægsomkostninger, så kan længere sejltid - fra færre store havne - sagtens være totalt set billigere for samfundet. Husk, at den entreprenør som fik det gode tilbud fra Vorbasse Krigshavn jo IKKE bærer infrastrukturomkostningerne i baglandet - han betaler bare havnepenge.
Det er ikke indlysende, at etablering af erhverv hvor som helst er et frit gode, altså en ubegrænset mulighed uden hensyn.
- Forrige side
- Nuværende side
- Page
- Page
- Page
- …
- 8
- Næste side