Debatten
Har du et emne du gerne vil diskutere med andre læsere? Opret din egen debattråd.
Dit gamle oystercard virker sandsynligvis endnu, ja. Hvis du kommer forbi London kan du få balancen udbetalt og hvis det er så gammelt at du betalte depositum kan du få det beløb tilbage også.
Det sværeste i den øvelse er nok at finde et åbent billetkontor...
Med to videokald og et download af et spil på Steam, som hurtigt fører til hakkende samtaler, er der ikke langt til at man får besked på at man ikke kan få lov til at arbejde hjemmefra.
Det er bare et spørgsmål om manglende prioritering, som iøvrigt er typisk for PC-verdenen. F.eks. gemmer Windows .Net WM_PAINT beskeder, indtil der ikke er (så meget) andet at lave, med det resultet, at brugergrænsefladen nedprioriteres og bare 25 % belastning kan mærkes på selv en 4-kernet processor. Dermed er Windows efter min mening ubrugelig til f.eks. industriel proceskontrol, hvor kontrollen over anlægget er det sidste, man må miste. Hvis dit system var lavet bare nogenlunde fornuftigt, blev din download af spil nedprioriteret, så samtalerne gik fint igennem uden at hakke det mindste. Den slags prioritering er en helt naturlig del af de fleste industrinet - også mit Max-i, men er "selvfølgelig" ikke nået til den hamrende ineffektive PC-verden endnu.
Personlig oplevelse med en 50/50 mbit/s fiber. Jeg havde en virtuel gaming pc hos en cloudtjeneste, som jeg brugte til at spille VR på. Det virkede ok. Måske 10 ms mere latens end med en lokal pc. Men KUN når jeg var alene på nettet. Ellers sejlede det. Fuldkommen ubrugeligt.
Måske skulle du overveje det fuldstændig vanvittige i dette setup i en tid, hvor vi alle skal spare på energien, hvis vi nogensinde skal få AGW under kontrol! AI, kryptovalutta og diverse cloud- og streamingtjenester har allerede nu et strømforbrug, der er langt større end alverdens luftfart og også større end mange lande, og dette vanvittige energifrås vil du have, at staten skal medfinanciere ved at tilbyde 1000 Mbit/s til alle? Næ du, I skal i stedet betale energiafgift.
De fleste spil fylder idag 40-60 GB. Og det er altså kedeligt først at kunne spille sit spil dagen efter at man har købt det.
Jovist, man er ikke hensat i uland, men mange vil bestemt være begrænset i deres dagligdag. Og det er der vist nogen som har besluttet man ikke må være pga beliggenhed.
"Cry me a river." Skal staten betale for, at nogle få ikke må vente med at spille til næste dag? Hvis man har valgt at bosætte sig "in the middle of nowhere", har man også længere til købmanden. Jeg er absolut ikke modstander af højhastighedsforbindelser, men jeg kan ikke se, at staten skal medfinanciere dem. 50/15 Mbit/s rækker til e-mails, Wikipedia og almindelig streaming af f.eks. DR og TV2, og den mulighed bør alle have på den ene eller den anden måde; men derudover er det ikke statens problem.
I følge den fine oversigt så er stigningen i VE meget tæt på at være lig med faldet i Akraft
Ja, men hvad kan man bruge forholdstal til uden at vide noget om hvorledes totalen udvikler sig?
Se her Nuclear Energy - Our World in Data kraftproduktion fra atomkraft har været stort set konstant de sidste 30 år. Der er røget et par værker i Europa, men Europa er heldigvis ikke hele verdenen. Til gengæld har Asien fået flere nucleare turbiner op at spinne.
At den nukleare andel falder (relativt) er fordi fordi at VE tager en større bid af en voksende kage. At kul er næsten konstant (forholdsmæssigt) betyder så desværre at kulforbruget til elektricitetsproduktion er fordoblet siden midt-firserne.
Æniways - Det går stadig for langsomt med at udfase fossiler.......
Forresten, slet bare, det var mest for sjov jeg skrev det
Jeg forestiller mig ikke, at der er nogle der tager det seriøst alligevel..
Enig - jeg vil også mene at et enkelt stærkt forsinket og en faktor 5 over budget atomkraftværk næppe kan betegnes som en renæssance.
Jeg har en RTK til min plæneklipper og den har meldt fejl 8 gange i de 2 første uger af Maj måned.
Der er ikke fejl i klipningen fordi RTK fejl er sket medens den er parkeret. Positionering er genetableret efter fejlen.
En dansk lov mod deepfake vil få en meget begrænset effekt.
Kommer jo an på hvad formålet med lovgivningen er... De kan ikke forbyde deepfake og det hjælper ikke meget at tro på at de sociale medier hjælper os... Men en lovgivning kan forbyde politiske partier at lave kampanger hvor de bruger deepfake til at manipulerer andres politiske holdninger og udmeldinger... Altså man kan gå målrettet efter det politiske miljø og den demokratiske debat. Lidt lige som at medlemmer af politiske partier ikke måtte bære uniformer fra 1933 til den blev ophævet i 1953... Især Konservativ ungdom blev ramt så de ikke kunne lufte deres grønne skjorter og skrårem, men også kommunisterne prøvede at uniformerer deres medlemmer op til forbuddet... Det løser ikke alle problemer, men det gør da at man kan stole (jeg ved godt at det ikke er forbudt at lyve i en valgkamp) på de ting man kan finde på de officielle hjemmesider og der er vel ingen der tror på hvad de læser på Facebook???
Hvilke vognbaner har letbanen taget???, På det mest af rutene har letbanerne eget trache og eget lys ved kryds. Og i Aarhus benytter den sågar eksisterende spor ud til grenå og odder. Hvad angår antal afgange så kører den hvert 7 minut om dagen, det er en meget høj frekvens.
Det må da være de største blåøjede Europa-entusiaster der selv tror på det.
Man behøver bare at nævne 2 ord
Atomparaply og ballistisk missilforsvar.
USA bruger fra 2023 og frem til 2032 5200 milliarder kr. på deres atomarsenal, og 3300 milliarder kr. på deres Next gen. missile defence program.
Tyskland og Frankrig skal være heldige, hvis de bare er i stand til at forsvare sig selv om 15-20 år.
Med eller uden Trump går NATO en svær tid i møde primært pga. den demografiske ændring i USA´s befolkning.
MEN man behøver bare et kigge øverst på en globus for at konstatere, USA vil stadig se en sikkerhedspolitisk interesse i et stærkt (måske) NATO lign. samarbejde(hvis USA trækker stikket) med Canada, England, de nordiske lande, Polen og Baltikum, da de effektivt vil udgøre en vigtig buffer for USA mod Rusland.
I originalartiklen står der "en timme per mil". Svenske mil er som bekendt 10km... :-)
...at det vil være bedre end nordmændenes ide, med at "skrabe" mineralrige knolde op fra havbunden, men hvis man begynder at skabe kunstige "sort skorstene" for på den måde at få fat i mineralerne i stedet, så er der den risiko at det vil kunne svække eller helt stoppe de naturlige "sorte skorstene" og dermed udryde de unikke dyreliv som eksistere omkiring dem.
I sidste ende vil jeg mene at det kun er et sted vi i det lange løb kan hente - i hvert tilfælde en del af - de metaller/mineraler vi har behov for, uden derved at gøre massiv skade på planeten, og det er i rummet. Nu taler man fx om en base på månen. Det ville være nærliggende så at undersøge hvad interessante metaller/mineraler der evt. kan udvindes der. Og på den lange bane så har man hele asteroidbæltet, hvor man vil kunne finde i praksis ubegrænsede mængder at stort set alle de materialer vi har behov for.
I lyset af sikkerhedssituationen virker det (også) oplagt at tænke mere i decentralisering. Dvs. mange el-forbindelser ind til land, flere (mindre) PTX-fabrikker, og et elnet der er godt beskyttet og nemt at reparere. Som tilgift får man bedre mulighed for at bruge spildvarmen i lokale fjernvarmenet.
Er det ikke netop for dem, som ikke har tænkt sig at blive i landet?
Vi gik til valg på og har arbejdet for en ligestilling af alle energiformer
Måske man skulle være gået til valg ved folketinget så, og ikke ved en fagforening.
Men det er da meget sigende at man, trods alt det store arbejde, ikke har kunne overtale en eneste folketingspolitiker til at stille et beslutningsforslag om at trække den gamle beslutning tilbage.
Måske man er bange for samme svar som man fik da man spurgte ministeren omkring testreaktorer? At beslutningen foretaget dengang ikke har nogen praktisk betydning i dag?
En uvidenhed der starter i skolen ved at satse på det overfladiske og springe over fordybelsen.
I dag sættes krav til, at vores uddannelser er hurtige at komme igennem. Det udelukker, at der samtidigt kan blive tid til fordybelse. Der er masser af pensum, som vi skal igennem, og hele uddannelsen går ud på, at trække os igennem hurtigt. Og, de hurtigste er de dygtigste i undervisningssystemet.
Fordybelse, har vi først tid til bagefter. Hvis der så er tid til det...
Jeg syntes, at det største problem er, at vores uddannelser ikke motiverer til fordybelse. De fleste elever, er dygtige til at tage viden til sig og lære noget. Men, at analysere det de lærer, og finde ud af, om der er fejl, eller noget som kunne være anderledes og bedre - dette er udenfor deres kompetancer.
Et af de spørgsmål jeg ofte spørger programmører er, om deres yndlingsprogrammeringssprog har fejl, og hvordan at disse fejl vil skulle løses. Ikke mange har spekuleret på det. De har lært programmeringssproget, og tager det som et fact, der ikke er til analyse eller kritik. Spørger jeg om programmeringssproget er deterministisk, eller om funktionen ændrer sig, hvis hardwaren ændres, f.eks. en hurtigere CPU, eller en bredere addressebusbredde, så kan de ikke explicit pege på, hvad i sproget der kan give fejl, og hvordan at sproget skulle være konstrueret, for at være deterministisk, og ikke lave råddenskaber. De burde straks f.eks. kritisere sizeof(pointer), som en ulovlig feature, og mulighed for at bruge pointers i en union, fordi det vil tillade, at den interne repræsentation og bitbredde, kan få betydning for kodens udførsel. Og de burde protestere over, at det er muligt med ikke packed unions hvor tomme pladser sættes ind på må og få. Spørger man dem, om en rettelse af sådanne fejl, vil betyde at der er software der ikke kan laves, så kan de heller ikke besvare dette tilfredsstillende. Eller hvilke features, der skal tilføres på en sikker måde, for at løse problemerne. Eleverne lærer udenad, uden kritik. Selv de tools, de arbejder med dagligt, kender de ikke til hvordan fungerer indvendigt, og de kan ikke se, hvad der er gjort forkert.
Det syntes jeg er et stort problem, ved de danske uddannelser. Man burde - i det mindste - stille eleverne spørgsmål, så de spekulerer over de ting de undervises i, analyserer og prøver at løse de fejl de opdager. Men, vi ved, at hvis vi stiller dem spørgsmålene, så bruger de så store resourcer til at spekulere, at de ikke kan blive færdige med uddannelsen indenfor normeringen, og ikke består...
Alt liv udleder CO2, men kun samme mængde som der optages i de planter der spises, de er derfor CO2-neutrale.
Landbruget udleder metan, lattergas og CO2 i produktionen af foder og fødevarer. Det er ikke muligt at dyrke landbrug uden en sådan udledning, men det er muligt at sænke den ved at ændre praksis og rutiner på bedriften.
https://okologi.dk/viden-om-oekologi/klima/landbrugets-drivhusgasser/
Det er ikke korrekt at Heart Aerospace bygger et fly. Det de gør er at de ombygger en eksistrende "fossilt" fly til en ny driv linje. I dette tilfælde en Dash 8. Når man ser på det billede i har vist i artiklen fra 27 april så er det ikke starten på et fly men blot en struktur hvorpå man kan hænge nogle komponenterne på. Det helt store spørgsmål vil være hvordan man kommer igennem hele godkendelsesforløbet. Se blot hvor lang til Boeing er om at få godkendt 737Max-10, og hvor svært Pipistrel har ved at få godkendt deres Panthera fly. Pipistrel er leverandøren af det el-fly Flyvevåbnet prøvede.
Når det gælder støjen fra et moderne "fossilt fly" så er den primære støj fra propellen, især hvis der er tale om et turboprop fly. Her er der en hvinen fra turbinen. Der er ingen "brummende" støj fra motoren som i jeres lydeksempel. Eksemplet lyder mere som fra et ældre sportfly med en mere eller mindre direkte udstødning.
Hvis man taler om fremtidig dansk indenrigsflyvning så vil de afgørende faktorer være billetprisen og den samlede transportid.
Det nærmer sig det absurde, at regeringen synes, at det går bedre, fordi tallene korrigeres. Klimaet får det kun bedre af lavere udledninger, ikke af regnearks-øvelser.
I stedet for al talmagien kunne man stille objektive krav til landbruget. Det kunne være sådan noget som forbud mod at tilføre kvælstof udefra (det ville ramme N-kunstgødning og sojaprodukter, og til gengæld tvinge landbruget til at dyrke kvælstoffikserende planter). Det ville være til at administrere, og klimavirkningen er alligevel større end de tiltag man sædvanligvis tale om.
Man kunne også stille krav om en gennemsnitlig vandstand på opdyrkede organogene jorde. Så må landbruget selv bestemme, om de vil dyrke jorden under de betingelser eller ej?
Der udvikles løbende nye løsningsmuligheder. Det er bare at tvinge landbruget til at bruge dem, efterhånden som de udvikles. Så ville man få fokus på reelle klimaeffekter i stedet for det nuværende absurd teater med regnearks-øvelser, som ingen forskel gør i den virkelige verden.
Og til de som er i tvivl: Der er i Danmark aftalt CO2-afgift på alle andre erhverv end landbruget.
I mine øjne er der ikke (masseovervågning) hvis ingen analyserer det registrerede.
Så du taler om en utopisk ønskedrøm.
Det vi ser foregå ER masseovervågning.
Den næste diskussion bliver vel også det med ulovligt statstilskud, som vi har ventet længe på at få afklaret?
Statstilskud gives til mange energiformer, kernekraft, varmegenvinding, vinduer, varmepumper, skrotning af oliefyr, nettilslutning af havvindmølleparker, solceller o.s.v.
Hvad mener du er ulovligt?
- Forrige side
- Nuværende side
- Page
- Page
- Page
- …
- 8
- Næste side